Gå til sygdomsliste

Lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedr. ejerskifteordning for brændeovne

3. marts 2020: Lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedr. ejerskifteordning for brændeovne
Kræftens Bekæmpelse har med interesse læst udkast til lov om begrænsning af partikelforurening fra mindre fyringsanlæg til fast brændsel ved ejerskifte af fast ejendom, og takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget.

Kræftens Bekæmpelse er bekymrede for forureningen fra brændeovne. Luftforurening med partikler er kræftfremkaldende, og brænderøgen indeholder kræftfremkaldende stoffer, som f.eks. tjærestoffet benzo(a)pyren, dioxin og formaldehyd. Brændefyring står ifølge Miljøstyrelsen for størstedelen af den partikelforurening, der udledes i Danmark. Det er derfor nødvendigt med tiltag, der effektivt mindsker luftforureningen fra brændeovne.

Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at regeringen ønsker at nedbringe forureningen fra brændeovne ved at stille krav om, at brændeovne, som er produceret før 1. januar 2003, skal udskiftes eller nedlægges ved ejerskifte af fast ejendom. Det er et skridt i den rigtige retning, og Kræftens Bekæmpelse opfordrer til, at Miljøstyrelsen ved samme lejlighed informerer nye boligejere om brændeovnes påvirkning af indendørs og udendørs luftkvalitet samt om røgens klimapåvirkning.

Men den foreslåede ejerskifteordning vil ikke i tilstrækkelig grad nedbringe danskernes udsættelse for sundhedsskadelig luftforurening fra brændeovne. Da kravene om udskiftning kun gælder i forbindelse med boligkøb, vil udskiftningen ske langsomt og vedrøre relativt få ovne. Det er desuden usikkert, hvor stor en andel af boligkøberne, der vælger hhv. helt nedlægge deres brændeovn eller udskifte den med en nyere model. Udskiftningen af en ældre brændeovn til en nyere model vil mindske partikeludledningen, men selv nyere, svanemærkede brændeovne er stadig årsag til massiv partikelforurening sammenlignet med andre varmekilder.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer til, at man giver de enkelte kommuner mulighed for lokalt at fastsætte nærmere regler for om og i hvilket omfang brændefyring skal være tilladt i deres kommune. Det kan f.eks. være med inspiration fra ”Malmø-modellen”, hvor brændeovne i områder med tæt bebyggelse, ikke må anvendes som primær opvarmning, men må bruges i begrænset omfang (2x4 timer om ugen) under hensyntagen til naboerne.

Brændefyring medvirker til mange menneskers udsættelse for unødvendig partikelforurening i nærmiljøet. På sigt bør man derfor overveje helt at udfase brugen af brændeovne i områder med tæt bebyggelse og adgang til central opvarmning.

Mette Lolk Hanak
Forebyggelseschef