Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af sundhedsloven og komitéloven

14. september 2018
Sundheds- og Ældreministeriet
Att.: Rikke Skadhauge Seerup

Hermed fremsendes høringssvar fra Kræftens Bekæmpelse. Indledningsvist takker foreningen for muligheden for at deltage i høringen.

Fælles for de tre lovforslag er ønsket om udvidet adgang til forskning og forbedrede udrednings- og behandlingsmuligheder, herunder bedre resultater ved transplantation samt forebyggende livreddende diagnostik. Lovforslagene rummer dog både etiske og kontroversielle problemstillinger.

Kræftens Bekæmpelse støtter initiativer inden for forskning, der skal fremme forebyggelse og behandling, dog under forudsætning af, at det sker på etisk forsvarligt grundlag og med respekt for patienters og pårørendes ønsker og rettigheder.

Kræftens Bekæmpelse støtter ikke lovforslaget vedrørende ændring af aldersgrænsen for stillingtagen til organdonation. Derimod ser foreningen positivt på lovforslaget vedrørende transplantationsrelateret forskning på hjernedøde. Foreningen støtter også lovforslaget vedrørende obduktion af personer under 50 år, der dør pludseligt og uventet.

I de følgende kommer foreningens bemærkninger til de enkelte lovforslag.

Lovforslaget vedrørende ændring af aldersgrænsen for stillingtagen til organdonation

Indledningsvist skal det understreges, at Kræftens Bekæmpelse i høj grad mener, at stillingtagen til organdonation er vigtig, og at man bør tage stilling til spørgsmålet, mens man er i live.

Det er en svær beslutning at træffe for de pårørende til en hjernedød, hvis vedkommende ikke på hånd har tilkendegivet sin holdning. Derfor ser Kræftens Bekæmpelse som udgangspunkt positivt på initiativer, der fremmer stillingtagen.

Det er imidlertid foreningens holdning, at de gældende regler for stillingtagen til organdonation er fornuftige og fyldestgørende, og at der ikke er behov for en lovændring på området.

Retsstillingen i dag er således, at organdonation må foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte 18. år ved en skriftlig eller mundtlig tilkendegivelse har accepteret dette. Pårørende til afdøde kan ikke modsætte sig indgrebet, hvis afdøde skriftligt har truffet bestemmelse herom, med mindre afdøde har bestemt, at beslutningen er givet under forudsætning af de pårørendes accept. Hvis den afdøde ikke har tilkendegivet sin holdning, er beslutningen overladt til de nærmeste pårørende.

Såfremt det drejer sig om unge under 18 år, er den aktuelle retsstilling den, at indgrebet kun må foretages, såfremt forældremyndighedens indehaver har givet samtykke til indgrebet. Det er ved denne bestemmelse forudsat, at forældremyndighedens indehaver ved beslutningen tillægger det vægt, såfremt den unge forudgående mundtligt eller skriftligt har tilkendegivet sin holdning til organdonation.

Som reglerne er nu vedrørende unge under 18 år, er det således forældremyndighedens indehaver (dvs. som udgangspunkt forældrene), der bestemmer, dog således at en eventuel tilkendegivelse fra den unge skal medinddrages i beslutningsgrundlaget.

Med den foreslåede lovændring vil man gøre det muligt for unge mellem 15 og 17 år at afgive formel tilkendegivelse om organdonation, herunder også ved tilmelding i Donorregistret, dog således at forældremyndighedens indehaver skal samtykke til et eventuelt indgreb.

Det vil sige, at selv hvis lovforslaget bliver gennemført, vil det stadig i sidste ende være forældrenes samtykke, der bliver afgørende for organdonation.

Kræftens Bekæmpelse vurderer, at det er vigtigt at holde fast i, at myndighedsalderen er afgørende. Stillingtagen til organdonation er en svær beslutning, som forudsætter en vis modenhed at forholde sig til.

Det bemærkes, at myndighedsalderen er afgørende inden for flere områder i sundhedsvæsenet, herunder ved oprettelse af livstestamente samt ved ønske om abort, sterilisation, kastration og obduktion.

Kræftens Bekæmpelse er opmærksom på, at der er indført en 15-års grænse for informeret samtykke til behandling, og at der vedrørende transplantation fra levende mennesker kan gives samtykke fra unge under 18 år i ganske særlige situationer. I begge tilfælde forudsættes imidlertid, at forældremyndighedens indehaver skal inddrages i beslutningen. Dvs. at den unges reelle selvbestemmelse er begrænset.

Uanset at der i sundhedsloven således er visse områder med (begrænset) selvbestemmelse til unge mellem 15-17 år, vurderer Kræftens Bekæmpelse, at det ved vanskelige beslutninger som stillingtagen til organdonation, fortsat bør være myndighedsalderen, der er afgørende.

Kræftens Bekæmpelse vurderer, at den aktuelle retsstilling er hensigtsmæssig. På den baggrund støtter Kræftens Bekæmpelse ikke denne del af lovforslaget.

Lovforslaget vedrørende transplantationsrelateret forskning på hjernedøde

Generelt støtter Kræftens Bekæmpelse tiltag, der giver udvidet adgang til forskning. Forskning er forudsætningen for på sigt at tilbyde forbedrede behandlingsmuligheder, hvilket kommer patienterne til gode.

Aktuelt er der forbud mod forskning på hjernedøde. Efter gældende regler forudsætter forskning, at afdøde er konstateret både hjertedød og hjernedød. Det følger af sundhedslovens regler, at forskning på afdøde først må foretages, når uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed er indtrådt. Der er således forbud mod videnskabelige forsøg på hjernedøde personer, hvis åndedrætsfunktioner holdes i gang ved hjælp af en respirator. Det betyder, at man ikke kan forske i forbindelse med transplantation af et organ fra en hjernedød organdonor.

Med lovforslaget vil man gøre det muligt at udføre forskning på hjernedøde. Man vil som udgangspunkt opretholde forbuddet mod forskning på hjernedøde, dog med undtagelse af forskningsprojekter, der udføres på hjernedødes organer, og som har til formål at optimere transplantationsresultater.

Lovforslaget støtter sig i det væsentligste på anbefalingerne i fællesudtalelsen fra National Videnskabsetisk Komité og Det Etiske Råd fra 2017.

Det konkrete lovforslag rummer en vanskelig problemstilling. På den ene side er der hensynet til forskningen, der skal medføre forbedrede transplantationsresultatet. På den anden side er der hensynet til donoren, og ikke mindst hensynet til den hjernedødes pårørende.

Henset til det betydelige forsknings- og behandlingspotentiale ser Kræftens Bekæmpelse positivt på lovforslaget, dog under forudsætning af følgende, som lovforslaget i øvrigt lægger op til:

• At det generelle udgangspunkt om forbud mod forskning på hjernedøde opretholdes, således at adgangen til forskning betragtes som en undtagelse
• At forskning forudsætter et specifikt samtykke herom, og at samtykke til organdonation således ikke inkluderer samtykke til forskning
• At de pårørende til den hjernedøde skal give specifikt samtykke til forskning, såfremt den afdøde ikke selv forinden har givet en tilkendegivelse herom
• At transplantationsrelaterede forskningsprojekter godkendes af National Videnskabsetisk Komité
• At lægen, der udtager organet i forbindelse med et forsøg, har fået tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed
• At der sker evaluering efter en periode med henblik på effekten på transplantationsresultaterne, omfanget af tilmelding i Donorregistret samt antallet af gennemførte kliniske forsøg

 Lovforslaget vedrørende obduktion af personer under 50 år, der dør pludseligt og uventet

Kæftens Bekæmpelse støtter lovforslaget, som skal sikre, at der systematisk gives tilbud om lægevidenskabelig obduktion af personer under 50 år, der dør pludseligt og uventet, med henblik på tilbud om genetisk udredning på begrundet lægefaglig indikation. 

Det fremgår af høringsmaterialet, at der i Danmark årligt dør ca. 2.500 personer under 50 år. Nogle gange foretages retslægelig obduktion og andre gange foretages der lægevidenskabelig obduktion. Men der er også tilfælde, hvor der ikke foretages obduktion. Kræftens Bekæmpelse finder det hensigtsmæssigt, at der fremadrettet sikres ensartet praksis og høj kvalitet ved obduktion.

Ca. halvdelen af tilfældene, hvor en person dør pludseligt og uventet, skyldes en arvelig hjertesygdom. Slægtninge til den afdøde kan have samme sygdom og dermed være i risiko for at dø pludseligt af samme sygdom.

Kræftens Bekæmpelse ser derfor meget positivt på, at regionerne i højere grad end i dag får mulighed for at målrette genetisk udredning til at omfatte de pårørende, hvor der er en sikker indikation for, at en arvelig lidelse var årsag til dødsfaldet. Derved kan en arvelig potentiel dødelig sygdom hos slægtninge til den afdøde opdages tidligere, og man kan forebygge tidlig død.

Kræftens Bekæmpelse bemærker, det er vigtigt, at der efter sundhedslovens § 45 kun sker videregivelse af de oplysninger, der er relevante for opfølgningen af de pårørende, og at samtykke til obduktion sker på de vilkår, der fremgår af sundhedslovens § 187, stk. 2-5.

Men venlig hilsen

Laila Walther
Afdelingschef