Gå til sygdomsliste

Høringssvar vedr. vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Høringssvar – vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Overordnede og tværgående kommentarer

Kræftens Bekæmpelse er overordnet positive over for Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Skal kræftpatienter sikres sammenhængende patientforløb, må vejledningen ses som et godt udgangspunkt for et fremtidigt kvalitetsløft af indsatser i det tværsektorielle arbejde.

Kræftens Bekæmpelse finder det endvidere positivt, at den reviderede vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler understøtter, at der skal udarbejdes fem sundhedsaftaler, én for hver region, hvori der er fastlagt fire obligatoriske indsatsområder med tilhørende målbare indikatorer. Kræftens Bekæmpelse ser det som et rigtig godt grundlag i forhold til at sikre større kvalitet og ensartethed i samarbejdet mellem kommuner og regioner samt en styrkelse af implementeringen og en mere forpligtende opfølgning på sundhedsaftalerne.

Kræftens Bekæmpelse finder dog, at det er uhensigtsmæssigt, at det obligatoriske indsatsområde ’Opfølgning på utilsigtede hændelser’ ikke fastholdes, da patientsikkerhedsarbejdet især i kommunalt regi stadig er i sin vorden. Det anbefales også, at tidsrammen for implementering og opfølgning på sundhedsaftalen fastsættes i vejledningen for at sikre handling. Endeligt er det positivt, at almen praksis’ forpligtigelse til opfølgning nu slås fast i vejledningen.

Kræftens Bekæmpelse mener, at vejledningen på en lang række punkter er formuleret i meget overordnede generelle vendinger og mangler forpligtende formuleringer, som i højere grad gør de indgåede sundhedsaftaler mellem kommuner og regioner mere forpligtende i den konkrete implementering.

Konkret drejer det sig om følgende formuleringer i vejledningen:

  • 2.5 Drøftelse af øvrige relevante emner
    Kræftens Bekæmpelse foreslår, at udvalgets mulighed for at drøfte større udviklingstendenser på sundhedsområdet, herunder udvikling i sygehusstrukturen og borgernære sundhedstilbud samt den samlede indsats på tværs af indsatsområderne med fordel kan gøres mere forpligtende.

  • 2.6 Information af sundhedskoordinationsudvalg i de øvrige regioner
    Kræftens Bekæmpelse foreslår, at informering af de øvrige sundhedskoordinationsudvalg om gode erfaringer og opnået viden fra arbejdet med udarbejdelse og implemen-tering og opfølgning af sundhedsaftalerne gøres til en forpligtende opgave.
  • 3.6 Forløbsprogrammer og samarbejdsaftaler
    Kræftens Bekæmpelse mener, at det bør være en ”skal” opgave, at der aftales udarbejdelse af forløbsprogrammer som led i sundhedsaftalen, da forløbsprogrammer netop kan sikre sammenhæng i patientforløb, som går på tværs af sundhedsaftalens indsatsområder.
  • 4.2 Behandling og pleje
    At have fokus på især samarbejdet omkring borgere med mange forskellige og skif-tende behov for behandlingstilbud og fokus på rettidig varsling og kommunikation af relevant information til involverede aktører, borgere/patienter kan med fordel gøres mere forpligtende.

Konkrete kommentarer til vejledningens enkelte afsnit

2. Sundhedskoordinationsudvalg

Kræftens Bekæmpelse foreslår, at der i forbindelse med nedsættelse af underudvalg, hvor det er muligt at inddrage andre relevante aktører også nævnes, at patientforeninger kan inddrages som anden relevant aktør.

3.3 Målgrupper


Sundhedsvæsenet har ofte udfordringer med at sikre kvalitet og sammenhænge i tværsektori-elle kræftforløb. Særligt vigtigt for kræftpatienter er det, at der i aftalen stilles krav til sammenhængende koordination på tværs af relevante aktører. Mange kræftpatienter lever med sygdommen så længe, at det betegnes som en kronisk sygdom, mens andre har kroniske lidelser som følge af kræftsygdommen. Der bør også stå ”borgere med behov for rehabilitering” og ikke alene borgere med behov for palliation under sidste afsnit i 3.3 om målgrupper.

3.5 Supplerende aftaler

Kræftens Bekæmpelse foreslår, at der under afsnittet om supplerende aftaler mellem regioner og kommuner fremgår, at de fire obligatoriske indsatsområder ikke er udtømmende, hvorfor der godt kan være flere områder, som kommuner og regioner kan samarbejde om med henblik på at styrke kvaliteten i samarbejdet. Endvidere opfordrer Kræftens Bekæmpelse til, at det nævnes flere steder i vejledningen, at parterne ikke alene er bundet til at drøfte de fire obligatoriske indsatsområder.

4.1 Indsatsområde 1: Forebyggelse


Kræftens Bekæmpelse foreslår, at forebyggelsespakkerne kan inddrages i forhold til indsatsområdet forebyggelse, da forebyggelsespakkerne på nuværende tidspunkt er baseret på den bedste tilgængelige viden. Forebyggelsespakkerne har ligeledes fokus på socialt udsatte. Kræftens Bekæmpelse vurderer samtidig, at det vil styrke forebyggelsesområdet, hvis kommunerne forpligtede sig til at arbejde med grundniveauet i forebyggelsespakkerne.

Derudover kan sundhedsaftalerne også medvirke til, at almen praksis og sygehuse forpligtiger sig til at henvise og oplyse om kommunale forebyggelsestilbud.

Kræftens Bekæmpelse foreslår endvidere, at sundhedsaftalerne med fordel kan medvirke til, at forpligte alle sundhedsaktører til at ajourføre www.sundhed.dk. Det kan også overvejes om, der ikke bør indgå støttetilbud fra patientorganisationer på www.sundhed.dk.

4.2 Indsatsområde 2: Behandling og pleje

Kræftens Bekæmpelse finder, at der er behov for en konkretisering af, hvorledes sundhedsaftalen medvirker til at sikre samarbejdet mellem relevante parter om kvalitet og sammenhænge i behandlings- og plejeforløb. Det kan for eksempel sikres ved et formaliseret partnerskab mellem den ansvarlige læge på sygehuset, den praktiserende læge og en kommunal koordinator, der i fællesskab sikrer samordning af indsatsen i overgangene. Foreslag til konkretisering kunne være:

  • At der i aftalen sikres en klar placering af hvilken aktør, der har ansvaret for patienten/opgaven på givne tidspunkter hele vejen gennem forløbet.
  • At der anvendes metoder/redskaber, der sikrer arbejdsgange vedr. henvisninger og prøvesvar, herunder afsendelse, modtagelse og handling. Fra eksisterende undersøgelser ved vi, at 43 pct. af alle kræftspecifikke utilsigtede hændelser knytter sig til brist i overgangene, hvor ansvaret for patienten skifter.
  • At der hos kroniske patienter arbejdes målrettet med personlig forløbsplanlægning (personalised care planning), herunder fastsættelse af mål (samarbejde mellem klinikere og patient), identifikation af pleje/støtte behov, udarbejdelse og implementering af planer samt monitorering af udviklingen/fremskridt for patienten. Dette bør være en kontinuerlig proces, ikke en éngangsforestilling.
  • At der anvendes metoder/redskaber, der understøtter udveksling af nødvendig information om patienten, for eksempel medicinoplysninger og oplysning om helbredstatus, herunder særlige behov/hensyn.
  • At aftalen skitserer håndteringen af utilsigtede hændelser, der involverer/har relation til de involverede parter, herunder beskriver hvordan der sikres dialog om og analyse af hændelserne samt beskrivelse og implementering af forebyggelsestiltag.
  • At aftalen beskriver hvordan parterne arbejder proaktiv med højnelse af patienternes sikkerhed.
  • At aftalen lægger op til bestemmelse og anvendelse af indikatorer til fælles monitore-ring af kvalitet og patientsikkerheden, herunder specifikt i forhold til sammenhæng i behandlings- og plejeforløb.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler også, at der i vejledningen indgår en beskrivelse af ansvars- og rollefordelingen mellem de basale og specialiserede palliative enheder og egen læge.

4.3 Indsatsområde 3: Rehabilitering, herunder træning

Kræftens Bekæmpelse foreslår, at det bør overvejes, om sundhedsaftalerne kan medvirke til en mere smidig henvisningsprocedure med henblik på at understøtte et samlet og mere sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgeren/patienten. Praktisk gennem udformning af en fælles henvisning, der samler genoptræningsplan og sygehushenvisning.

Kræftens Bekæmpelse skal gøre opmærksom på rehabiliteringsforløb ikke alene kan gå på tværs af sektorer og faggrænser, men også på tværs af regionsgrænser. Det bør afspejle sig i de aftaler der indgås.

Kræftens Bekæmpelse støtter anbefalingen om, at parterne samarbejder om at sikre ny viden om effektiv rehabilitering, og hvordan vidensbaserede interventioner bedst implementeres. Kræftens Bekæmpelse vurderer, at det kan være med til at skabe en bedre og mere sammenhængende rehabiliteringsindsats i kommuner og regioner, som bygger på den bedste evidensbaserede viden på området. Kræftens Bekæmpelse egne undersøgelser viser, at der er stor forskel på indhold og udbud af kommunal kræftrehabilitering. Skal kvaliteten i rehabiliteringsindsatsen derfor løftes over hele landet, er det også afgørende, at der følges op med skærpede nationale krav, således at det ikke er den mindst ambitiøse kommune, som definerer kvaliteten i en region.

Sundhedsaftalerne skal endvidere definere, hvilke genoptræningstiltag som regionerne ud fra faglige og patientmæssige hensyn skal kunne løfte, for eksempel genoptræning af lungekræftpatienter umiddelbart efter operation.

4.4 Indsatsområde 4: Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Sundheds-it er et afgørende redskab for patienter og deres pårørende. Det er et redskab, som patienter og pårørende anvender til at orientere sig om deres patientforløb. Desuden er sundheds-it et vigtigt grundlag for at følge behandlingsplaner og sikre opdaterede og korrekte in-formation på tværs af sundhedsvæsenet aktører. Det er derfor afgørende, at det fremgår af sundhedsaftalerne, at information om patienten, herunder i særdeleshed ved sektorovergang, understøttes af relevant og opdateret sundheds-it.

5.1 Arbejdsdeling, samarbejde og herunder videndeling og sundhedsfaglig rådgivning imellem sektorer

Kræftens Bekæmpelse støtter, at det af vejledningen tydeligt fremgår, at sundhedsaftalens parter skal sikre, at viden og erfaringer udveksles og anbefaler, at det skrives ind i vejlednin-gen, at der tillige er mulighed for at indhente viden fra andre relevante aktører, herunder fra patientorganisationer. Kræftens Bekæmpelse har som patientorganisation en unik viden om patienternes behandlings-, palliative og rehabiliteringsforløb, hvorfor vi meget gerne stiller vores viden til rådighed i forbindelse med drøftelser af konkrete patientforløb og generelle sundhedsproblemstillinger.

5.3 Inddragelse af patienter og pårørende

Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at sundhedsaftalen skal medvirke til at understøtte inddragelse af patienter og pårørende i eget forløb og i organisatoriske tiltag. Kræftens Bekæmpelses nationale undersøgelse af kræftpatienters oplevelser og behov, Barometerundersøgelsen, viser bl.a., at hovedparten af de adspurgte kræftpa-tienter ønsker aktiv inddragelse i kliniske beslutninger om behandlingsvalg og opfølgning. Det er derfor vigtigt, at sundhedsaftalen indeholder konkrete modeller/redskaber til inddragelse af patienter og pårørende, og at patienterne inddrages i udvalgsarbejdet.

Eksisterende viden viser også, at kræftpatienter ønsker let og hurtig adgang til egne data og en personlig kræftplan, der indeholder opdateret information om sygdom, behandling, aftaler og kontaktmuligheder. Det anbefales som konkret redskab til at understøtte, at patienter og pårørende sikres nem adgang til dialog med relevante aktører i forløbet, som anført i vejledningen.

5.4 Lighed i sundhed

Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at sundhedsaftalen skal understøtte større lighed i sundhed, og at det bl.a. skal ske igennem et fokus på differentierede tilbud, som er tilpasset den enkelte borgers behov. Det er væsentligt, at alle kræftpatienter behandles kvalificeret.
I dag udgør kræftpatienter med andre sygdomme omkring 40 pct. af alle kræftpatienter, og ca. halvdelen af dem er over 70 år. Data fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital viser, at kræftpatienter med andre sygdomme oplever:

  • I mindre grad at modtage behandling for deres kræftsygdom
  • Hyppigere kirurgiske komplikationer
  • Sjældnere at færdiggøre deres kemoterapibehandling som planlagt
  • At der går længere tid før at operation og kemoterapi påbegyndes.

Sikring af lighed i sundhed for kræftpatienter med andre sygdomme, kræver bl.a. at kommuner og regioner i regi af sundhedsaftalerne konkret udarbejder en strategi for, hvordan kræftpatienter med andre sygdomme håndteres – at der opsættes klare mål for arbejdet med tydelig ansvarsplacering, eksempelvis ved at hospitalerne samarbejder på tværs af hospitalsafdelinger og med kommunerne på social- og sundhedsområdet. Sundhedsaftalen bør derudover indeholde mål om, at alle kræftpatienter bliver tilknyttet multidisciplinære teams med særligt fokus på patienter med flere samtidige sygdomme, at alle sundhedsprofessionelle sikres den nødvendig faglig videreuddannelse og viden på kræftområdet, og at gode behandlingserfaringer spredes og deles nationalt.

5.5 Dokumentation, forskning og kvalitetsudvikling


Kræftens Bekæmpelse er positive over for Sundhedsstyrelsens ønske om ét fælles ensartet datagrundlag, der understøtter kvalitetssikring og opfølgning i forhold til aftalens indsatsområder. Det er essentielt, at selve grundlaget for løbende monitorering på tværs af sektorer først og fremmest etableres. Det er endnu ikke er muligt at indhente data i kommunalt regi, ej heller eksisterer der en ensartet registreringspraksis mellem sygehusene. Systematisk opfølgning på sundhedsaftalens indsatsområder kræver en styrket kvalitetsmonitorering både på kommunalt og regionalt niveau. Endeligt anbefales det, at der sikres synlighed i data, så det er muligt at følge arbejdet med aftalens indsatsområder.


Med venlig hilsen
Leif Vestergaard Pedersen
Adm. direktør