Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Rygning gør os alle fattigere

10-12-2019
Rygning er ikke alene skadeligt for den enkelte ryger. Rygning er også en dårlig forretning for samfundet. Det viser nye beregninger udført for Kræftens Bekæmpelse.
cigaretskod

Samfundet har omkostninger ved rygning, selv når rygernes kortere levetid tages i betragtning. Det viser VIVEs analyse, der er udført for Kræftens Bekæmpelse

Af og til støder man på en påstand om, at rygere koster mindre for samfundet i løbet af deres liv end ikke-rygere, fordi rygere dør tidligere end ikke rygere, og derved udløser de færre udgifter til ældrepleje.

Det er rigtigt, at rygere i gennemsnit dør ti år tidligere end ikke-rygere. Ofte efter flere år med sygdom og kraftigt forringet livskvalitet. Men den første del af påstanden – at rygere koster mindre for samfundet – er forkert. Det fastslår helt nye beregninger, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har udført for Kræftens Bekæmpelse.

Rygning påfører mennesker og familier sygdom og lidelse og har en lang række menneskelige omkostninger, der ikke kan gøres op i kroner og ører.

Jesper Fisker, administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse

Samfundet taber
Ifølge modelberegningerne koster en mand, der ryger dagligt hele livet ca. 70.700 kr. mere i sundhedsydelser og hjemmehjælp end en mand, der aldrig har røget. En kvinde, der ryger, koster tilsvarende ca. 41.700 kr. mere end en aldrig-ryger.

Ligeledes opgjort i et livstidsperspektiv taber samfundet 649.600 kr. på en mandlig ryger i form af mistet produktion på grund af sygdom og tidlig død i forhold til en aldrig-ryger. Det tilsvarende samfundsmæssige tab på en kvinde, der ryger, er 170.500 kr. i sammenligning med en kvinde, der aldrig ryger.

Folketinget burde gå endnu hårdere til stålet for at stoppe rygningen

Jesper Fisker, administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse

Gå hårdere til stålet
I en kommentar til beregningerne siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse:

 - Rygning påfører mennesker og familier sygdom og lidelse og har en lang række menneskelige omkostninger, der ikke kan gøres op i kroner og ører. Og alene det burde jo være nok til at fællesskabet griber ind og sætter en effektiv stopper for rygningen. Men når vi så oven i købet får tal for det tab, som rygningen koster samfundet, så burde der jo medføre, at Folketinget går endnu hårdere til stålet for at stoppe rygningen.

Jesper Fisker påpeger, at samfundets tab på rygning er større, end det fremgår af VIVEs tal.

- For eksempel er udgifter til hjemmesygepleje samt de pårørendes tabte arbejdsfortjeneste ved at passe og følge deres syge familiemedlemmer til behandling ikke taget med i beregningerne.

Det offentliges udgifter
Forskerne fra VIVE har også set på det offentliges – altså stat, regionerne og kommunernes udgifter og indtægter på rygning. Her viser det sig, at det offentlige samlet set har flere udgifter end indtægter på rygerne.

 For en mand, der ryger dagligt, drejer det sig om 146.200 kr. i samlede merudgifter sammenlignet med en mand, der aldrig ryger. Men for kvinderne har det offentlige en samlet merindtægt på cirka 69.600 kr. pr kvinde, der ryger sammenlignet en kvinde, der er aldrig-ryger. Det skyldes formentligt kvinders lavere indtægt, mener VIVE.

Rygning gør os alle fattigere. Tænk hvad samfundet kan bruge penge på, hvis rygning ikke påførte os så store tab, som tilfældet er.

Jesper Fisker, administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse

- Det betyder jo ikke, at det offentlige har en interesse i, at kvinderne bare skal pulse løs. Set ud fra den samlede samfundsøkonomi, der også tæller produktionstabet i den private sektor, er det fortsat en rigtig skidt forretning, fastslår Jesper Fisker.

 - Og for de bedstemødre, der på grund af KOL ikke har luft nok til at kunne lege med deres børnebørn, er det jo ingen trøst, at de måske har betalt mere til det offentlige, end de koster. Det er udtryk for en helt gal tankegang, hvis man vil påstå, at rygning er en god forretning. Rygning kan aldrig betale sig hverken for den enkelte eller samfundet, siger Jesper Fisker.

- For en ryger kan det motivere til et rygestop, når hun forestiller sig de mange penge, hun kan spare ved at stoppe. Det samme gør sig gældende for hele samfundet. Rygning gør os alle fattigere. Tænk hvad samfundet kan bruge penge på, hvis rygning ikke påførte os så store tab, som tilfældet er, siger Jesper Fisker.

FAKTA

Beregningerne er gennemført af VIVE på opdrag af og er finansieret af Kræftens Bekæmpelse.

Beregningerne er foretaget på grundlag af de nugældende tobakspriser.

Der er tale om modelberegninger for en 18-årig, der ryger gennem hele livet sammenlignet med en 18-årig, der aldrig ryger.

VIVE har foretaget to beregninger af rygningens konsekvenser:

En samfundsøkonomisk analyse og analyse af det offentliges økonomi. I begge analyser indgår forbrug af sundheds- og plejeydelser samt kommunal hjemmehjælp. Men herudover er datagrundlaget forskelligt: I den samfundsøkonomiske analyse indgår daglig-rygeres og aldrig-rygeres produktionsværdi for samfundet (baseret på erhvervsindkomsten), hvor der i den kasseøkonomiske analyse indgår offentlige indtægter fra tobaksafgifter og indkomstskatter samt offentlige udgifter til overførselsindkomster som f.eks. udbetaling af sygedagpenge eller sociale pensioner.

 Alle beløb er beregnet som nutidskroner.

KONTAKT VEDRØRENDE ANALYSE OG BEREGNINGER

Morten Koburg Thomsen
Kommunikationskonsulent, VIVE
Mobil: +45 33 48 09 70