Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Overlæge og professor Birgitte Vrou Offersen har stået i spidsen for mange års forskning i strålebehandling mod brystkræft, som har ført til den behandling, der gives i Danmark i dag.
Da Birgitte Vrou Offersen var ung læge i starten af nullerne, mødte hun nogle gange kvinder, der havde fået en gammeldags strålebehandling mod brystkræft. De var typisk blevet behandlet i 1970’erne, hvor både procedurer og teknik var meget anderledes end i dag.
- Ofte havde kvinderne svære senfølger af den behandling, som de havde fået mange år tidligere. Det var gener som lymfødem, smerter og nedsat bevægelighed i skulderen. Dengang fjernede man altid hele brystet, og efter strålebehandlingen havde kvinden typisk en meget hård brystvæg med arvæv, der gav hende tiltagende problemer med at bevæge armen, fortæller overlæge og professor Birgitte Vrou Offersen, Aarhus Universitetshospital.
Meget er heldigvis sket siden da. Strålebehandling kan stadig give bivirkninger, men vi er i dag meget langt fra, hvordan det var i 70'erne. Det skyldes både den teknologiske udvikling med bedre scanninger og stråleapparater - og så skyldes det store forskningsprojekter, som tusindvis af kvinder har deltaget i.
I Danmark har Birgitte Vrou Offersen stået i spidsen for mange års forskning i strålebehandling mod brystkræft, som har ført til den behandling, der gives i dag. Alle hendes undersøgelser er støttet af Kræftens Bekæmpelse.
- Vi har fået dokumentation for effekten af moderne strålebehandling, og vi har styr på gavn og skade. Det giver inspiration til fortsat at udvikle behandlingens kvalitet og finde ud af, hvem der præcist har brug for den. Der skal være en god grund til at give strålebehandling, for selv om vi hele tiden arbejder på at gøre det bedre, er der stadig bivirkninger, siger hun.
Læs om udviklingen i strålebehandling mod brystkræft:
Sidst ændret: 12.12.2022
Af Marianne Vestergaard
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17