Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Senfølger efter brystkræft: Forskere undersøger styrketræning som smertelindring

25-07-2018
Ny forskning skal vise, hvordan styrketræning kan hjælpe brystkræftpatienter, som plages af smerter og gener efter sygdomsbehandlingen. Det er et forskerhold fra Aalborg Universitet, der skal undersøge, hvilken type styrketræning, der bedst afhjælper de forskellige typer smerter og senfølger, som mange brystkræftpatienter oplever. Projektet støttes af Kræftens Bekæmpelse

Smerter efter brystkræft kan mindskes ved fysisk træning og fysioterapi - vi ved bare ikke, hvordan det helt præcist virker. Foto: Colourbox

Op mod 60 pct. af de kvinder, som overlever brystkræft og kommer igennem behandlingen, lever i årevis med smerter efter operationen.

Kvinderne oplever bl.a. smerter fra generende arvæv efter brystoperationen, nedsat bevægelighed i arm og skulder, hævelser og lymfødem. Gener, som kan opstå, selv 10-15 år efter behandlingen er afsluttet.

- Vi ved, at mange smerter og andre gener kan mindskes betydeligt ved fysisk træning og fysioterapi. Men indtil nu mangler vi konkret viden om, hvad der virker bedst. Og med en problemstilling i den størrelsesorden, som rammer og invaliderer så mange patienter, er det vigtigt, at vi får udviklet nye metoder indenfor rehabiliterings-træning, som vi kan dokumentere virker, siger professor Pascal Madeleine.

Han leder det forskningsprojekt ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, der skal kortlægge, hvordan styrketræning kan hjælpe brystkræftpatienter, som døjer med stærke smerter i årene efter behandlingen. Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg med 1.6 millioner kr.

Fysisk træning ser også ud til at påvirke nogle af kroppens kemiske stoffer, som kan dæmpe smerter. Foto: Kræftens Bekæmpelse

- Helt konkret er der kun en enkelt offentliggjort undersøgelse, som har inddraget styrketræning som redskab til at mindske kroniske smerter efter brystkræftbehandling. Undersøgelsen viste meget lovende resultater, men der mangler fortsat meget viden om, hvilken type styrketræning der er mest effektiv for denne patientgruppe, forklarer Mathias Kristiansen, der er adjunkt på Aalborg Universitet og en del af forskergruppen bag projektet.

Styrketræning er smertelindrende
Styrketræning har god effekt på adskillige senfølger efter brystkræft. Det gælder f.eks. tab af muskelmasse og muskelstyrke og den fysiske funktionsevne. Fysisk træning ser også ud til at aktivere en række kemiske mekanismer i kroppen, som kan dæmpe smerterne. Men vores viden er i dag meget begrænset, fortæller professor Pascal Madeleine.

- Der mangler fortsat meget viden om, hvilken type styrketræning der er mest effektiv for denne patientgruppe, fortæller en af forskerne, adjunkt Mathias Kristiansen fra Aalborg Universitet. Foto: Aalborg Universitet

Forskerne vil over tre år følge en gruppe brystkræftoverlevere og måle virkningen af styrketræning på deres oplevelse af smerter og gener. Man vil også undersøge sammenhængen mellem muskelstyrke, betændelsestilstand, skulderbevægelighed og følsomhed overfor smerter. Undersøgelsen kombineres med spørgeskema om det fysiske aktivitetsniveau, angst og depression, træthed og livskvalitet generelt.

Hjælp præges af tilfældigheder
I Danmark foregår træning og fysioterapi efter brystkræftoperation meget forskelligt og lidt tilfældigt afhængig af, hvor i landet man bor. Som det er i dag, skal alle kommuner tilbyde rehabiliteringsforløb til kræftpatienter, men det er meget forskelligt, hvilken hjælp man får.

I mange år har Lis Byrdal Hansen måttet leve med smerter og gener efter brystkræft. Privatfoto

16 år med kroniske smerter

Lis Byrdal Hansen fra Nordjylland er en af de mange tusinde brystkræftpatienter, som i mange år har måttet leve med smerter og gener efter brystkræft.

- Jeg fik kemo efter operationen. De fjernede samtidig alle lymfeknuderne i den ene side af kroppen på grund af brystkræften. Og siden har jeg levet med kroniske smerter. Hver dag i 16 år, forrtæller Lis.

- Bare jeg skal skrive gør det ondt i fingrene. Min praktiserende læge havde ingen erfaring med senfølger efter brystkræft og kunne ikke hjælpe. Ofte forveksler lægerne senfølgerne med gigt eller tror vi lider af depressioner, fordi de ikke ved bedre. Jeg har lært at leve med senfølgerne, men det er frustrerende, at behandlerne ved så lidt om senfølger, og at lægerne ikke lytter til os, siger Lis.

-Vi håber med denne undersøgelse at kunne blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe disse patienter, siger lederen af forskningsprojektet, Pascal Madeleine fra Aalborg Universitet. Foto: Aalborg Universitet

Smerter starter ond cirkel

De kroniske smerter har store konsekvenser for mange.

- Vi har i årevis set disse problemer hos mange af brystkræftoverleverne, som ikke får hjælp. De må leve med kroniske smerter, træthed og dårlig livskvalitet. Ofte må de opgive deres job og forlade arbejdsmarkedet og har svært ved at klare hverdagen. Det bliver en ond cirkel, siger sygeplejerske Marianne Nord Hansen, som selv er brystkræftpatient og formand for Senfølgerforeningen.

- Problemet er, at kvinderne tabes i sundhedsvæsenet. Behandlerne mangler systematik til at vurdere og tage hånd om disse senfølger. Så jeg håber, at mere forskning sammen med de nye pakkeforløb for brystkræft kan hjælpe kvinderne med en bedre behandling for de mange senfølger, siger hun og bakkes op af forskningsleder Pascal Madeleine:

- Der har helt klart manglet fokus på senfølger. Hvad nytter det, at vi er blevet dygtige til at bortoperere og fjerne brystkræft, hvis patienten skal leve med smerter resten af livet, siger han.

Læs om senfølger efter brystkræft

Læs om Senfølgerforeningen

Læs om Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg