Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Sov godt uden brug af medicin

21-11-2017
Kræftpatienter lider to til tre gange så hyppigt af søvnløshed som raske mennesker. Henning Gamborg er en af dem. Han har hjulpet til med at forberede et nyt forskningsprojekt, hvor man skal finde ud af, om man kan bruge et søvnprogram, så kræftpatienter kan få en god nats søvn.

.. Indenfor de senere år er det blevet værre, og nu er jeg oppe måske tre til fire gange hver nat

Henning Gamborg

– I starten vågnede jeg én gang om natten og skulle op og lade vandet, og så kunne jeg lægge mig til at sove igen. Indenfor de senere år er det blevet værre, og nu er jeg oppe måske tre til fire gange hver nat, fortæller 79-årige Henning Gamborg fra Haslev, som har prostatakræft og er i behandling med antihormoner.

Han ved ikke, hvad årsagen er til, at han vågner. For vågner han, fordi han skal på toilettet? Eller skal han på toilettet, fordi han vågner? 

I dag er der ikke nogen ensrettet behandling af søvnproblemer hos kræftpatienter, men et nyt forsøg vil afprøve om udenlandske erfaringer kan komme kræftpatienter til hjælp.  

Følgesvend
Søvnløshed kan være en følgesvend til alle former for kræft, men er særlig hyppig hos mænd med prostatakræft og hos kvinder med brystkræft eller gynækologiske kræftformer. Det fortæller professor i psykologi Josée Savard fra Laval University i Quebec, Canada. 

Hun har gennem de seneste 20 år forsket i søvnløshed. Hun behandler patienter med søvnløshed, og hun har udviklet et søvnprogram, man kan følge for at få en bedre søvn. Erfaringer viser, at for omkring 70 pct. af patienterne lykkes det at få et bedre søvnmønster.

Praktiske og mentale teknikker
Søvnprogrammet skal nu afprøves i et dansk forsøg ledet af forskere fra Kræftens Bekæmpelse. Og det er hertil, at Henning Gamborg har givet sine erfaringer videre, for programmet skal nemlig lære patienterne en række praktiske og mentale teknikker til en bedre søvn – uden brug af medicin. 

– Programmet er et individuelt tilrettelagt forløb, hvor sygeplejersker uddannet i programmet i samarbejde med kræftpatienten kan skabe mulighed for bedre søvn ved blandt andet bryde uhensigtsmæssige vaner, siger postdoc Katrine Løppenthin fra Kræftens Bekæmpelse og fortsætter:

-Det er vores forhåbning, at forsøget kan føre til bedre hjælp for de mange kræftpatienter, der lider af søvnløshed.

Josée Savard forklarer, at man endnu ikke ved, hvorfor nogle kræftpatienter får søvnproblemer. 

-Vi ved, at visse oplevelser i livet kan øge risikoen for, at man udvikler søvnløshed. Der skal en begivenhed til, som kan udløse søvnløsheden, og her ser det blandt andet ud til, at den periode, man er indlagt på hospitalet, kan være særligt sårbar, siger professoren. 

Andre udløsende faktorer kan være den stress, man er udsat for, når man er indlagt og skal opereres for kræft. Men også hospitalsstøj, forkert lys og forskellige former for kræftbehandling, blandt andet kemoterapi eller hormonbehandling kan være det, der udløser søvnløsheden.

Professor Josée Savard har udviklet et søvnprogram, der kan hjælpe kræftpatienter til bedre søvn uden medicin. Foto Jeff Frenette

Det er også forklaringen på, at søvnløshed er så hyppig ved prostata- og brystkræft, fordi de behandlinger – kemoterapi og hormonbehandling – som man bruger ved disse kræftsygdomme, kan give hedeture og dermed gøre, at man vågner om natten. 

Bliver søvnløshed kronisk, er det ifølge Josée Savard ikke primært på grund af behandlingen, men fordi patienterne har uhensigtsmæssige vaner og tankemønstre, at man eksempelvis sover om dagen, eller hvis tanken om at sove fylder for meget, og i sig selv gør det umuligt at falde i søvn. 

Går rundt i stuen
Når Henning Gamborg har været oppe om natten, kan han som regel godt falde i søvn igen. Men af og til kan det knibe, så har han ligget i sengen længere end et kvarters tid, står han op og går et par hundrede skridt rundt i stuen. Det er en løsning, han selv har fundet på, og det plejer at hjælpe. 

Nogenlunde det samme råd får patienterne i Josée Savards søvnprogram. Som led i behandlingen fører man blandt andet søvndagbog for at få et billede af, hvor effektivt man sover. 

Konsekvenser i hverdagen
For mange af de patienter, der bliver behandlet hos Josée Savard, har søvnløsheden konsekvenser for deres daglige liv og deres evne til at passe arbejde og familie. De føler sig mindre effektive og har øget fravær på deres arbejde, er konstant trætte og har problemer med at koncentrere sig. For mange er der også en bekymring for, om manglen på søvn kan øge risikoen for, at kræftsygdommen vender tilbage. Tankerækken for mange er, at den dårlige søvn hæmmer immunsystemet, og det kan mindske chancerne for at overleve sygdommen. 

– Det er rigtigt, at dårlig søvn kan svække immunforsvaret. Men der er ingen beviser for, at det påvirker overlevelsen af kræft, siger Josée Savard. 

Henning Gamborg prøver at lade være med at give hverken tankerne om sygdommen eller om søvnløsheden for meget plads. Han er i dag pensioneret efter mange år som inspektør på Haandværkerhøjskolen i Haslev, så for ham er der ikke et arbejde, der bliver påvirket af de vågne stunder om natten. 

Men han kan mærke, at energien er blevet mindre i løbet af dagen. Han føler sig sløvere og har sværere ved at komme i gang med de opgaver, der venter i huset og haven. Det sker også, at han tager en lur, hvis han får sat sig for godt til rette i lænestolen. For Henning Gamborg er det svært at vide, om det er alderen, der trykker, eller om energien er lavere på grund af søvnproblemerne. 

– Jeg tror selv, at det er en kombination af min alder, sygdommen og medicin. Jeg håber i hvert fald, at de erfaringer, jeg har gjort mig, kan bruges af andre i samme situation, men det vil forskningsprojektet jo give svar på, siger Henning Gamborg.

Sovemedicin eller ej

Omkring en fjerdedel af patienterne med søvnløshed tyr til sovemedicin for hjælp. Men Josée Savards behandling inkluderer ikke medicin: – Sovemedicin kan være virksomt til at bryde en ond cirkel med dårlig søvn, men bør ikke bruges dagligt i mere end fire til seks uger. Herefter er det formentlig ikke effektivt til at behandle kronisk søvnløshed, og der er en risiko for at blive afhængig, så man slet ikke at kan sove uden medicinen, siger Josée Savard.

Guide til bedre søvn

Professor Josée Savard har fem råd til bedre søvn. De er udviklet til patienter med søvnløshed, men kan bruges af alle, der gerne vil have en bedre søvn:

1.     Du skal kode din hjerne, så den forbinder din seng med at sove. Det betyder, at du ikke må ligge i din seng, hvis du er vågen. Hvis du er vågen mere end 20-30 min, skal du stå op, det gælder også selv om det er midt om natten.

2.     Hold tv, mobiltelefoner, tablets og computere ude af soveværelset. Lyset, der kommer fra en skærm, undertrykker hjernens produktion af søvnhormonet melatonin, og det kan gøre det svært at falde i søvn. Sluk derfor alle skærme en time, før du skal i seng.

3.     Sæt vækkeuret og stå op på samme tid hver dag også i weekenden, uanset hvor mange timer du har sovet.

4.     Vent med at gå i seng, til du er søvnig – og ikke blot fordi uret viser, at det er sengetid.

5.     Undgå at sove i løbet af dagen eller tidlig aften. Hvis du slet ikke kan holde dig vågen, så tag en lur før kl. 15 på under en time.

Og husk; der er ikke et bestemt antal timer, man skal sove, for at det er ”normalt”. For nogle er fem timers søvn normalt – for andre er det otte timer.

Hvorfor sover vi?

Man ved ikke, hvorfor vi har brug for at sove. Men det er et grundlæggende behov, og totalt fravær af søvn i en længere periode kan være dødelig. Det er dog heldigvis ikke det mennesker, der lider af søvnløshed, oplever.

Sådan sover vi

Den første del af natten starter søvnen med let søvn men er primært karakteriseret af dyb søvn. Her restituerer kroppen. I den sidste tredjedel går vi over til at sove i REM-søvn, som har fået sit navn, da det er her, øjnene bevæger sig hurtigt under de lukkede øjenlåg (på engelsk: Rapid Eye Movement). I den sidste tredjedel af søvnen bearbejder vi blandt andet dagens indtryk og lagrer indtryk i vores hukommelse. Søvnmønsteret er forklaringen på, at man ikke skal sove om dagen – gør man det, risikerer man nemlig at falde i dyb søvn, og det gør nattesøvnen lettere og mere fragmenteret.

Kræftens Bekæmpelse forsker i søvnløshed hos kræftpatienter

I forskningsprojektet ’SOV-NU’ undersøger forskere, om man kan lære kræftpatienter med søvnproblemer, at sove godt – uden brug af medicin. Projektet ledes af postdoc. Katrine Løppenthin og gruppeleder Pernille Envold Bidstrup fra Kræftens Bekæmpelse. Projektet gennemføres på onkologisk afdeling, Næstved Hospital i samarbejde med ledende overlæge Mads Nordahl Svendsen og Christoffer Johansen der er forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelse og professor ved Rigshospitalet. 
Seks kræftpatienter, herunder Henning Gamborg har bidraget til at udvikle manualen for søvnprogrammet, og herefter skal 20 kræftpatienter teste og evaluere programmet.
Forskningsprojektet er støttet af Knæk Cancer og TrygFonden og forventes afsluttet medio 2019.