Marianne van Putten Kristiansen fik i april 2014 diagnosen småcellet lungekræft, som hun behandles for på Regionshospitalet Herning. I øjeblikket er hun i gang med sin tredje kemokur. Ind imellem kemobehandlingerne har hun også fået to omgange stråleterapi.

Hun har været til rigtig mange konsultationer med læger og sygeplejersker. Og hver gang har hun inden konsultationen sat sig til computeren derhjemme for at udfylde et spørgeskema. Det er det samme skema hver gang med 49 spørgsmål om hendes helbred – både det fysiske og psykiske – og den sociale trivsel.

Når Marianne van Putten Kristiansen er færdig og trykker ’send’, dukker svarene op på Regionshospitalet Herning i form af en computerpræsentation, hvor læger og sygeplejersker kan aflæse, hvordan hun har det. De kan se, hvor hun har de største problemer, og hvad det er særligt vigtigt at tale med hende om.

De bruger det til noget

Marianne van Putten Kristiansen er meget positiv over for systemet med spørgeskemaer inden konsultationer på hospitalet.

- Det fungerer godt, fordi sygehuspersonalet bruger det til noget. De kan se fra gang til gang, om der er noget, der går bedre, eller noget der går mindre godt. Samtidig giver det mig en følelse af, at jeg får det hele med. Det er ikke altid, man kan huske det hele selv, siger hun.

Marianne van Putten Kristiansen er en af de godt 2.000 kræftpatienter, der de seneste to år har deltaget i Kræftens Bekæmpelses HELBREDSbarometer, et projekt med spørgeskemaer inden konsultationer på sygehuset. Formålet er at patienten via sine svar på spørgsmålene bliver bedre inddraget i sin behandling og dermed får et bedre behandlingsforløb.

De vigtigste problemer

Evalueringen viser, at både patienter og sygehuse generelt er meget tilfredse med systemet. Flere patienter vurderer, at spørgeskemaet er et godt redskab til bedre samtaler med sundhedspersonalet, og at det sikrer, at de hurtigt kommer til at tale om de vigtigste problemer.

Læger og sygeplejersker ser de samme fordele ved systemet. De får hurtigt et overblik over patienternes livskvalitet og helbred samt ændringer over tid. Skemaerne gør det også lettere at tale om følsomme emner, som for eksempel seksuelle problemer, ligesom skemaerne kan gøre det lettere for sundhedspersonalet at tale med patienter, som er indelukkede og svære at tale med, viser evalueringen, som bygger på blandt andet spørgeskemaundersøgelser og interview med patienter, læger og sygeplejersker.

Lægerne skal tage det alvorligt

Det er dog forskelligt, hvor godt systemet er indarbejdet i arbejdsgangen på de ti kræftafdelinger, og det er helt afgørende for projektets succes, forklarer Liv Dørflinger, der er projektleder i Kræftens Bekæmpelse.

- Evalueringen viser, at når en afdeling systematisk bruger spørgeskema, er det et godt redskab til at inddrage patienterne, fordi de er med til at sætte dagsordenen for samtalerne. Men det virker kun, når hospitalsledelserne – og især lægerne – tager systemet alvorligt og bruger det. Hvis patienterne oplever, at lægerne ikke bruger deres svar, falder projektet til jorden, for så holder patienterne op med at svare på spørgeskemaet, siger Liv Dørflinger.

Hun understreger vigtigheden af, at spørgeskemaerne indeholder de rigtige spørgsmål, så sundhedspersonalet finder dem relevante. Og at teknikken virker, så de hurtigt kan logge på en computer og se patienternes svar.

- Det her kræver, at lægerne oplever, at patienternes rapporteringer er et relevant arbejdsredskab, og at de samtidig er villige til at spille bolden over til patienterne. På den måde handler projektet også om at ændre en hel kultur på hospitalerne, siger Liv Dørflinger.

På baggrund af evalueringen fortsætter Kræftens Bekæmpelse med at forbedre spørgeskemaerne og brugen af dem. Flere af de kræftafdelinger, der har deltaget i udviklingsprojektet, fortsætter med at bruge systemet.

Spørgeskemaerne har også vundet indpas i det danske sundhedsvæsen med økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og Danske Regioner. Ifølge aftalen skal systemet bruges på alle landets afdelinger med prostatakræftpatienter til at vurdere patienternes behov for kontakt til sundhedsvæsenet. 

Læs hele rapporten her:

Klinisk anvendelse af Patient Reported Outcome Measures (PROM) – en evalueringsrapport (pdf) 6MB