Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Spørgeskemaer giver bedre samtaler mellem læger og patienter

18-02-2016
Spørgeskemaer er et godt redskab til at inddrage patienter i deres egen behandling. Når patienter udfylder et spørgeskema om deres helbred inden lægekonsultationen, er de bedre forberedt og får talt med lægen om de vigtigste problemer. Men systemet fungerer kun, når sygehusafdelingerne – og især lægerne – tager det alvorligt. Det viser evalueringen af Kræftens Bekæmpelses HELBREDSbarometer, som er et projekt med spørgeskemaer til kræftpatienter.

Marianne van Putten Kristiansen har udfyldt utallige spørgeskema i forbindelse med sin kræftbehandling. - Det fungerer godt, fordi de bruger det til noget, siger hun. Privatfoto

Når en afdeling systematisk bruger spørgeskema, er det et godt redskab til at inddrage patienterne, fordi de er med til at sætte dagsordenen for samtalerne. Men det virker kun, når hospitalsledelserne – og især lægerne – tager systemet alvorligt og bruger det

Liv Dørflinger, projektleder i Kræftens Bekæmpelse

Marianne van Putten Kristiansen fik i april 2014 diagnosen småcellet lungekræft, som hun behandles for på Regionshospitalet Herning. I øjeblikket er hun i gang med sin tredje kemokur. Ind imellem kemobehandlingerne har hun også fået to omgange stråleterapi.

Hun har været til rigtig mange konsultationer med læger og sygeplejersker. Og hver gang har hun inden konsultationen sat sig til computeren derhjemme for at udfylde et spørgeskema. Det er det samme skema hver gang med 49 spørgsmål om hendes helbred – både det fysiske og psykiske – og den sociale trivsel.

Når Marianne van Putten Kristiansen er færdig og trykker ’send’, dukker svarene op på Regionshospitalet Herning i form af en computerpræsentation, hvor læger og sygeplejersker kan aflæse, hvordan hun har det. De kan se, hvor hun har de største problemer, og hvad det er særligt vigtigt at tale med hende om.

De bruger det til noget

Marianne van Putten Kristiansen er meget positiv over for systemet med spørgeskemaer inden konsultationer på hospitalet.

- Det fungerer godt, fordi sygehuspersonalet bruger det til noget. De kan se fra gang til gang, om der er noget, der går bedre, eller noget der går mindre godt. Samtidig giver det mig en følelse af, at jeg får det hele med. Det er ikke altid, man kan huske det hele selv, siger hun.

Marianne van Putten Kristiansen er en af de godt 2.000 kræftpatienter, der de seneste to år har deltaget i Kræftens Bekæmpelses HELBREDSbarometer, et projekt med spørgeskemaer inden konsultationer på sygehuset. Formålet er at patienten via sine svar på spørgsmålene bliver bedre inddraget i sin behandling og dermed får et bedre behandlingsforløb.

De vigtigste problemer

Evalueringen viser, at både patienter og sygehuse generelt er meget tilfredse med systemet. Flere patienter vurderer, at spørgeskemaet er et godt redskab til bedre samtaler med sundhedspersonalet, og at det sikrer, at de hurtigt kommer til at tale om de vigtigste problemer.

Læger og sygeplejersker ser de samme fordele ved systemet. De får hurtigt et overblik over patienternes livskvalitet og helbred samt ændringer over tid. Skemaerne gør det også lettere at tale om følsomme emner, som for eksempel seksuelle problemer, ligesom skemaerne kan gøre det lettere for sundhedspersonalet at tale med patienter, som er indelukkede og svære at tale med, viser evalueringen, som bygger på blandt andet spørgeskemaundersøgelser og interview med patienter, læger og sygeplejersker.

Lægerne skal tage det alvorligt

Det er dog forskelligt, hvor godt systemet er indarbejdet i arbejdsgangen på de ti kræftafdelinger, og det er helt afgørende for projektets succes, forklarer Liv Dørflinger, der er projektleder i Kræftens Bekæmpelse.

- Evalueringen viser, at når en afdeling systematisk bruger spørgeskema, er det et godt redskab til at inddrage patienterne, fordi de er med til at sætte dagsordenen for samtalerne. Men det virker kun, når hospitalsledelserne – og især lægerne – tager systemet alvorligt og bruger det. Hvis patienterne oplever, at lægerne ikke bruger deres svar, falder projektet til jorden, for så holder patienterne op med at svare på spørgeskemaet, siger Liv Dørflinger.

Hun understreger vigtigheden af, at spørgeskemaerne indeholder de rigtige spørgsmål, så sundhedspersonalet finder dem relevante. Og at teknikken virker, så de hurtigt kan logge på en computer og se patienternes svar.

- Det her kræver, at lægerne oplever, at patienternes rapporteringer er et relevant arbejdsredskab, og at de samtidig er villige til at spille bolden over til patienterne. På den måde handler projektet også om at ændre en hel kultur på hospitalerne, siger Liv Dørflinger.

På baggrund af evalueringen fortsætter Kræftens Bekæmpelse med at forbedre spørgeskemaerne og brugen af dem. Flere af de kræftafdelinger, der har deltaget i udviklingsprojektet, fortsætter med at bruge systemet.

Spørgeskemaerne har også vundet indpas i det danske sundhedsvæsen med økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og Danske Regioner. Ifølge aftalen skal systemet bruges på alle landets afdelinger med prostatakræftpatienter til at vurdere patienternes behov for kontakt til sundhedsvæsenet. 

Læs hele rapporten her:

Klinisk anvendelse af Patient Reported Outcome Measures (PROM) – en evalueringsrapport (pdf) 6MB

Ordbog

Systemet med at lade patienterne udfylde spørgeskemaer inden lægekonsultationer hedder på fagsprog PROM, som er en forkortelse for ’Patient Reported Outcome Measures’ eller på dansk ’ patientrapporterede resultatmål’. Udviklingsprojektet på de ti sygehuse fik navnet ’HELBREDSbarometeret’

To spørgeskemaer – ti afdelinger

Kræftens Bekæmpelse har i 2013-2015 ledet et udviklingsprojekt, HELBREDSbarometeret, på ti kræftafdelinger med det formål at undersøge, om spørgeskemaer kan være med til at forbedre inddragelsen af patienter og forbedre behandlingen. Projektet er støtte med 1,8 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen i 2012.

Der er udviklet to specifikke spørgeskemaer, et for lungekræftpatienter og et for prostatakræftpatienter:

  • Spørgeskemaet til lungekræftpatienter har til formål at forbedre samtalen ved ambulante konsultationer. Det består af 49 spørgsmål, og patienterne bruger i gennemsnit 11 minutter på at udfylde det.

Se spørgeskema til lungekræftpatienter

  • Spørgeskemaet til prostatakræftpatienter har til formål at afklare patientens behov for opfølgning efter behandling. Det består af 60 spørgsmål, og patienterne bruger i gennemsnit 15 minutter på at udfylde det.

Se spørgeskema til prostatakræftpatienter

Læs mere om HELBREDSbarometeret

Partnerskab om PROM
  • Kræftens Bekæmpelse har i samarbejde med Danske Regioner, kræftlægerne og hospitaler i alle regioner etableret et partnerskab for opbygning af viden og implementering af PROM i kræftbehandlingen.Danske Patienter og Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram er associerede partnere.
  • Projektet startede i januar 2016 og løber over tre år. Partnerskabet støttes med syv millioner kroner fra Knæk Cancer-indsamlingen i 2015, og de øvrige parter bidrager tilsammen med et tilsvarende beløb.