Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Susanne, Janni og Mie danser for Knæk Cancer

23-10-2020
De har alle været berørt af kræft på den ene eller anden måde, men ingen af dem har prøvet kræfter med dansen før. Men når Vild med dans fredag 23. oktober igen støtter op om Knæk Cancer, vil de alle tre gå på scenen og fremføre den dans, de kun har haft ganske få uger til at lære. Se med og giv dem din stemme - så støtter du Knæk Cancer.

Der er sommerfugle i maven, ømme fødder og trætte hoveder hos alle tre nydansere, der de seneste tre uger har kæmpet for at lære den rette holdning og koreografi og ikke mindst vænne sig til tanken om, at de skal danse for de mange danskere, der fredag aften sidder klar foran tv-skærmene. 

- Den eneste gang i mit liv, hvor jeg har haft højhælede sko på, var til min konfirmation i 1964. Så det var frygteligt at få dansesko på. Jeg føler mig som Bambi på glatis - men de er virkelig flotte. 

Sussanne Ulk og René Christensen skal danse en vals til Teiturs 'Josephine'

Sådan siger 71-årige Susanne Ulk, den ældste af de tre dansere. Susanne skal danse en vals sammen med René Christensen, når Vild med Dans bakker op om Knæk Cancer med en helt særlig udgave af det populære danseprogram.

- René er virkelig dygtig – både til koreografi og til at danse – og ikke mindst til at lære fra sig. Min største frygt er, at jeg falder ned ad trappen eller at klappen går ned midt i det hele. Men skulle det ske, så har jeg fuld tillid til, at René nok skal få mig igennem. Vi starter dansen med at gå mod hinanden, og der kigger han mig ind i øjnene med et blik, der siger: ’ Jeg er her for dig’, og det berører mig faktisk dybt, siger Susanne.

Mie danner par med Marc Marieboe Christensen og skal danse til 'I Wanna Be Dancing' af den danske sangerinde Drew.

26-årige Mie Gromada Thomsen er også i gang med at lære trin og takter til den cha-cha-cha, som hendes partner Marc Mariboe Christensen har sat sammen. Tempoet er højt, og der er meget, der skal huskes: 

- Nogle gange tænker jeg: ’Det her lærer jeg aldrig’. Jeg havde ikke tænkt over, at man skal huske så mange ting på én gang, eller at mavemuskler er vigtige i dans. Men jeg tager det som en sjov udfordring, siger Mie.

Nerverne har også meldt sig hos 38-årige Janni Møller Thomsen, der skal danse en rumba med Esbern Syhler-Hansen. 

- Det er godt nok noget af en udfordring – men hvis jeg skal gøre mig til grin på tv, så skal det være i den gode sags tjeneste, smiler Janni stort.

Janni Møller Thomsen skal danse med Esbern Syhler-Hansen til Elias Bousninas sang 'Roses'.

Når de tre dansere går på scenen fredag aften, kan seerne stemme på dem og samtidig medvirke i en konkurrence om tre rejsegavekort og dermed donere penge til Knæk Cancer. 

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at vi kan få samlet så mange penge ind som overhovedet muligt til Knæk Cancer og til kræftforskning. Det er en sag, der betyder rigtig meget for mig. For var det ikke for forskningens udvikling, så var min mor her måske ikke i dag, siger Janni.

Janni isolerede sig med mor i coronanedlukningen

Alle tre dansere har været berørt af kræft på den ene eller anden måde. Jannis mor, Ulla Møller Thomsen, fik i 2012 konstateret kræft i underlivet, da lægerne fandt en svulst på størrelse med en håndbold på den ene æggestok. Der var tale om et såkaldt bløddelssarkom, en meget sjælden form for kræft. Tumoren blev opereret væk, men fem år efter kom kræften igen. 

Ulla blev endnu en gang opereret, og alt så fint ud lige indtil februar i år, hvor kræften endnu en gang lyste op på en scanning. Det skete midt i coronanedlukningen, og lægerne anbefalede, at Ulla skulle opereres og igennem et strålebehandlingsforløb på i alt 30 gange. 

Behandling af sarkomer tilbydes kun to steder i landet, nemlig Århus og København. Ulla bor i Esbjerg, så Janni tilbød straks, at hendes mor kunne flytte ind til hende i Jannis lejlighed i København. Janni og Ulla isolerede sig sammen, da Ulla for alt i verden skulle undgå at blive smittet med coronavirus, lægerne havde nemlig kun det ene skud i bøssen, som de sagde.

 - Det var rigtig hyggeligt, faktisk næsten som en ferie. Vi lavede god mad, gik ture og hyggede os – men det var selvfølgelig også hårdt at bo så tæt sammen med sin mor igen i små to måneder. Men det har altid været vigtigt for mig at være ved mors side gennem kræftforløbene. Min mor har hele livet gjort alt for os unger - så selv om det ikke er et regnskab, og det er på en trist baggrund, så er det rart at have muligheden for at kunne give lidt tilbage, siger Janni. 

For at samle flest muligt penge ind, har Janni også oprettet en Knæk Cancer indsamling. Målet er at nå 100.000 kr. inden fredagens program - og Janni er godt på vej. 

Til grin i den gode sags tjeneste

Mie Gromada Thomsen fik kemoterapi i seks måneder, her ses hun ved den sidste. Foto: Privat

Æggestokkræft som 23-årig

Mie var kun 23 år, da hun for godt to år siden fik et opkald, der for altid forandrede hendes liv. Hun havde netop fået fjernet en stor cyste i underlivet, men ingen havde forventet, at diagnosen ville være så alvorlig, som den var: 

- ’Du har æggestokkræft’, sagde lægen i telefonen. Det var det værste opkald i hele mit liv. Jeg gik fra at være fri, ubekymret og udødelig til at skulle forholde mig til, at jeg kunne dø i en tidlig alder, fortæller Mie. 

Det er yderst sjældent, at æggestokkræft rammer så unge mennesker som Mie. Æggestokkræft er samtidig en sygdom, der er svær at opdage, da den ikke giver tydelige symptomer. Derfor stilles diagnosen mange gange så sent, at sygdommen kan være svær at helbrede. Men Mie kom straks i behandling. Hun blev opereret og fik kemoterapi i seks måneder. 

- Det var en voldsom periode, og kemoen tog rigtig hårdt på mig. Jeg kunne ingenting. Min krop føltes gammel, og mine forældre måtte hjælpe mig med alt. Tage tøj på, gå i bad og alt sådan noget, så samtidig med at min krop var gammel og træt, følte jeg mig som en lille pige. Men i mit hoved var jeg jo stadig ung, så det var hårdt at se, hvordan alle mine jævnaldrende veninder fortsatte deres liv, som jeg ikke kunne deltage i, fortæller Mie. 

- I dag bliver jeg meget glad og rørt, når jeg tænker tilbage på, hvor jeg var for 2 år siden. Nu står jeg her og skal være med i Vild med dDns.  Jeg er glad for at være i live og leve livet, og jeg glæder mig til, at vi skal have en fest, fejre livet og samle en masse penge ind til et godt formål. 

’Vi var så småt i gang med at arrangere guldbryllup, da Jan blev syg’

Susanne har haft kræft tæt inde på livet flere gange. Første gang da hun for 16 år siden fik konstateret brystkræft. Selv beskriver hun det, som et forholdsvis ukompliceret forløb, hvor hun blev opereret, fik kemo og stråler. Men for knap fem år siden, kom kræften tæt på igen, da Susannes mand gennem 48 år fik konstateret kræft i spiserøret. 

- Der gik kun 14 måneder fra Jan fik stillet diagnosen, til han døde. Vi havde en god og rolig sidste tid, hvor vi bare nød livet og hinanden. Det har selvfølgelig være virkelig hårdt at miste min livsledsager gennem så mange år. Jeg har altid være glad for at danse, men jeg har faktisk ikke rigtig danset siden, Jan døde. For ham, jeg dansede med, er her ikke længere… Jeg håber, at min deltagelse i Vild med Dans på samme tid kan være med til at skaffe penge til Kræftens Bekæmpelse – og også få mig i gang med at danse igen. For jeg har faktisk savnet det, siger Susanne. 

Du kan følge de tre par fredag den 23. oktober på TV 2 i en Knæk Cancer særudgave af Vild med Dans.

Sådan kan du støtte Knæk Cancer