Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Næsten 17.000 personer har i 2016 startet et rygestop i appen XHALE fra Kræftens Bekæmpelse. Dermed er de ét skridt nærmere et liv uden tobak. Nu har eksperter vurderet, at appen er blandt verdens bedste sundhedsapps og tildelt XHALE en World Summit Award (WSA) i kategorien ’Health and Wellbeing’.
- Det er fantastisk, at verden har fået øjnene op for vores app. Det er en kæmpe anerkendelse at få. Det bedste er dog, at brugerne er glade for appen, og at den hver dag hjælper unge til at blive røgfri, siger projektleder i Kræftens Bekæmpelse, Caroline Lyng Brandt.
Også Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen, glæder sig over anerkendelsen.
-Kræftens Bekæmpelse arbejder for en fremtid, hvor ingen børn og unge ryger. Det kræver mange forskellige indsatser, og jeg er stolt af, at vi med XHALE kan tilbyde et effektivt værktøj, der kan hjælpe unge med at kvitte tobakken, og at den nu belønnes med denne flotte pris, siger Leif Vestergaard Pedersen.
World Summit Award under FN er en international digital konkurrence, der uddeler priser til de mest kreative og interaktive apps i en række kategorier. XHALE blev indstillet til konkurrencen af Kulturministeriet og sammen med omkring 400 apps fra hele verden bedømt af en international jury. Kræftens Bekæmpelse har allerede i 2013 vundet en WSA for appen ’Liv med Kræft’, der kan hjælpe kræftpatienter og pårørende med at holde styr på deres kræftforløb.
XHALE byder blandt andet på videoer med kendte rygestop-ambassadører, coachende videoer fra uddannede rygestoprådgivere, stopplaner og motiverende beskeder. Derudover er der masser af øvelser og gode råd til at klare et rygestop. Undervejs i forløbet kan man f.eks.:
Appen ligger klar til download på IOS- og android-telefoner og kan hentes gratis i Google Play og AppStore.
Læs mere på www.xhale.dk
Sidst ændret: 28.03.2017
Af Louise Wohllebe
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17