Det mener Kræftens Bekæmpelse om civilsamfundets rolle
Civilsamfundet bør spille en større og mere tydelig rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Kræftens Bekæmpelse ønsker klare rammer, flere partnerskaber og bedre vilkår for frivillighed og foreningsliv.
Vores sundhedsvæsen står over for store udfordringer. Der bliver flere ældre, flere som har mere end en sygdom – og samtidig bliver der færre ansatte. Det lægger et stor pres på systemet. Derfor er der brug for nye løsninger og måder at tænke på. En af de veje, der peges på, er at inddrage civilsamfundet mere i arbejdet med velfærd.
Civilsamfundet spiller en vigtig rolle, når det gælder om at tage hånd om de udfordringer, velfærdssamfundet står over for. Kræftens Bekæmpelse er en folkeligt forankret forening med stor spændvidde; fra frivillige ildsjæle til nogle af landets fremmeste kræftforskere.
Civilsamfundets rolle i velfærdssamfundet - og Kræftens Bekæmpelses bidrag til at løse opgaver ind imod sundhedsvæsenet - kræver løbende overvejelse. Foreningen ønsker at tage aktiv del i udviklingen og går åbent ind i arbejdet med at undersøge, hvor der er behov for nye løsninger og hurtigere handling.
Læs mere her:
Kræftens Bekæmpelses rolle som civilsamfundsaktør i fremtidens sundhedsvæsenKontakt presseteamet
Ønsker du udtalelser til pressen, kan du kontakte Kræftens Bekæmpelses pressetelefon på tlf.: 35 25 74 00