Det mener Kræftens Bekæmpelse om PFAS

Kræftens Bekæmpelse mener, at brug af alle PFAS-stoffer bør forbydes. Nogle af de såkaldte ’evighedskemikalier’ er under væsentlig mistanke for at øge risikoen for kræft i bl.a. nyre og testikler. Der er desuden brug for mere forskning for at belyse risikoen for kræft bedre.

PFAS er betegnelsen for en meget stor gruppe menneskeskabte kemikalier. Alle stofferne er meget svære at nedbryde. De hober sig op i naturen og i vores kroppe, og de har en lang række dokumenterede og mistænkte sundhedsskadelige konsekvenser.

Stofferne deles op efter deres farlighed og deres kemiske egenskaber. De tidligere mest brugte PFAS-stoffer er PFOA og PFOS. Det er i 2023 vurderet, at PFOA-stofferne kan øge risikoen for kræft i nyre og testikler hos mennesker [1-5]. PFOS-stofferne øger muligvis også risikoen for kræft [5-7] Det er ikke videnskabeligt dokumenteret, om de relativt små koncentrationer af PFOA og PFOS, der findes i miljøet i Danmark, herunder i mad og drikkevand, øger risikoen for kræft hos mennesker.

Risikoen for, at mennesker kan få kræft på grund af andre PFAS-stoffer er endnu dårligt belyst i forskningen, men stofferne kan på grund af kemiske ligheder potentielt også være kræftfremkaldende. Andre kræftformer end de nævnte er også mulige, men forskning på området er mangelfuld [6,8,9].

Kræftens Bekæmpelse mener, at der er behov for mere forskning, så kræftrisikoen kan klarlægges i forbindelse med de mest udbredte typer PFAS. Kræftens Bekæmpelse mener desuden, at brug af alle PFAS-stoffer bør forbydes i Danmark.

PFAS-kemikalier

PFAS-kemikalier har siden 1950’erne været anvendt til bl.a. overfladebehandling af tøj og tæpper, imprægnering af pizzabakker, i brandslukningsskum m.m.
Stofferne kaldes også ’evighedskemikalier’, fordi de er meget udbredte og svære at nedbryde. PFAS findes i dag mange steder i naturen og i mennesker
PFAS-stoffer kaldes også ’fluorstoffer’. Bemærk dog, at de intet har tilfælles med det fluor, der er i f.eks. tandpasta
Stofferne kan i dag spores i blodet hos de fleste mennesker. De højeste niveauer findes hos personer, der har været udsat for dem via deres arbejde, f.eks. hos brandmænd
I de seneste år er nogle af PFAS-stoffer (herunder PFOA og PFOS) blevet forbudt i Danmark og flere andre lande. Begrundelsen for forbuddet var netop deres ophobning i naturen og deres sundhedsskadelige virkninger. En undersøgelse fra 2023 viste, at PFAS-niveauerne i mennesker i Danmark har været faldende de sidste 20-25 år [10]
Nogle typer PFAS kemikalier må stadigvæk anvendes i f.eks. kosmetikprodukter, maling, tekstiler og køkkengrej

Links:

Læs mere om de sundhedsskadelige virkninger af PFAS-stoffer på SST's hjemmeside Viden om PFAS

1. Bartell, S.M. and V.M. Vieira, Critical review on PFOA, kidney cancer, and testicular cancer. J Air Waste Manag Assoc, 2021. 71(6): p. 663-679.

2. Steenland, K., J.N. Hofmann, D.T. Silverman, and S.M. Bartell, Risk assessment for PFOA and kidney cancer based on a pooled analysis of two studies. Environ Int, 2022. 167: p. 107425.

3. Steenland, K. and A. Winquist, PFAS and cancer, a scoping review of the epidemiologic evidence. Environ Res, 2021. 194: p. 110690.

4. Steenland, K., T. Fletcher, C.R. Stein, S.M. Bartell, L. Darrow, M.J. Lopez-Espinosa, P. Barry Ryan, and D.A. Savitz, Review: Evolution of evidence on PFOA and health following the assessments of the C8 Science Panel. Environ Int, 2020. 145: p. 106125.

5. Zahm, S., J.P. Bonde, W.A. Chiu, J. Hoppin, J. Kanno, M. Abdallah, C.R. Blystone, M.M. Calkins, G.H. Dong, D.C. Dorman, R. Fry, H. Guo, L.S. Haug, J.N. Hofmann, M. Iwasaki, M. Machala, F.R. Mancini, S.S. Maria-Engler, P. Moller, J.C. Ng, M. Pallardy, G.B. Post, S. Salihovic, J. Schlezinger, A. Soshilov, K. Steenland, I.L. Steffensen, V. Tryndyak, A. White, S. Woskie, T. Fletcher, A. Ahmadi, N. Ahmadi, L. Benbrahim-Tallaa, W. Bijoux, S. Chittiboyina, A. de Conti, C. Facchin, F. Madia, H. Mattock, M. Merdas, E. Pasqual, E. Suonio, S. Viegas, L. Zupunski, R. Wedekind, and M.K. Schubauer-Berigan, Carcinogenicity of perfluorooctanoic acid and perfluorooctanesulfonic acid. Lancet Oncol, 2024. 25(1): p. 16-17.

6. Sciences, N.A.o., Guidance on PFAS exposure, testing, and clinical follow-up. 2022: National Academies of Sciences.

7. Jiang, H., H. Liu, G. Liu, J. Yu, N. Liu, Y. Jin, Y. Bi, and H. Wang, Associations between Polyfluoroalkyl Substances Exposure and Breast Cancer: A Meta-Analysis. Toxics, 2022. 10(6).

8. Boyd, R.I., S. Ahmad, R. Singh, Z. Fazal, G.S. Prins, Z. Madak Erdogan, J. Irudayaraj, and M.J. Spinella, Toward a Mechanistic Understanding of Poly- and Perfluoroalkylated Substances and Cancer. Cancers (Basel), 2022. 14(12).

9. Fenton, S.E., A. Ducatman, A. Boobis, J.C. DeWitt, C. Lau, C. Ng, J.S. Smith, and S.M. Roberts, Per- and Polyfluoroalkyl Substance Toxicity and Human Health Review: Current State of Knowledge and Strategies for Informing Future Research. Environ Toxicol Chem, 2021. 40(3): p. 606-630.

10. Hull, S.D., L. Deen, K.U. Petersen, T.K. Jensen, P. Hammer, R.S. Wils, H.N. Frankel, S.R. Ostrowski, and S.S. Tottenborg, Time trends in per- and polyfluoroalkyl substances (PFAS) concentrations in the Danish population: A review based on published and newly analyzed data. Environ Res, 2023. 237(Pt 2): p. 117036.

Kontakt presseteamet

Ønsker du udtalelser til pressen, kan du kontakte Kræftens Bekæmpelses pressetelefon på tlf.: 35 25 74 00