Til forsiden
Gå til sygdomsliste
Vælg kræftsygdom
Om os
Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Det mener Kræftens Bekæmpelse om PFAS

Kræftens Bekæmpelse mener, at brug af alle PFAS-stoffer bør forbydes. Nogle af de såkaldte ’evighedskemikalier’ er under væsentlig mistanke for at øge risikoen for kræft i bl.a. nyre og testikler. Der er desuden brug for mere forskning for at belyse risikoen for kræft bedre.

PFAS er betegnelsen for en meget stor gruppe menneskeskabte kemikalier. Alle stofferne er meget svære at nedbryde. De hober sig op i naturen og i vores kroppe, og de har en lang række dokumenterede og mistænkte sundhedsskadelige konsekvenser.

Stofferne deles op efter deres farlighed og deres kemiske egenskaber. Eksempler på PFAS-stoffer er bl.a. PFOA og PFOS. Der er væsentlig mistanke om, at især PFOA-stofferne øger risikoen for kræft i nyre og testikler [1-5]. Forskning viser også nogen evidens for sammenhæng mellem PFOA, PFOS og brystkræft [6,7].

Risikoen for, at mennesker kan få kræft på grund af andre PFAS-stoffer er endnu dårligt belyst i forskningen, men stofferne kan på grund af kemiske ligheder potentielt også være kræftfremkaldende. Andre kræftformer end de nævnte er også mulige, men forskning på området er mangelfuld [6,8,9].

Kræftens Bekæmpelse mener, at der er behov for mere forskning, så kræftrisikoen kan klarlægges i forbindelse med de mest udbredte typer PFAS. Kræftens Bekæmpelse mener desuden, at brug af alle PFAS-stoffer bør forbydes i Danmark.

PFAS-kemikalier
  • PFAS-kemikalier har siden 1950’erne været anvendt til bl.a. overfladebehandling af tøj og tæpper, imprægnering af pizzabakker, i brandslukningsskum m.m.
  • Stofferne kaldes også ’evighedskemikalier’, fordi de er meget udbredte og svære at nedbryde. PFAS findes i dag mange steder i naturen og i mennesker  
    PFAS-stoffer kaldes også ’fluorstoffer’. Bemærk dog, at de intet har tilfælles med det fluor, der er i vores tandpasta  
  • Stofferne kan i dag spores i blodet hos de fleste mennesker. De højeste niveauer findes hos personer, der har været udsat for dem via deres arbejde, f.eks. hos brandmænd
  • I de seneste år er nogle af PFAS-stoffer (herunder PFOA og PFOS) blevet forbudt i Danmark og flere andre lande. Begrundelsen for forbuddet var netop deres ophobning i naturen og deres sundhedsskadelige virkninger
  • Nogle typer PFAS kemikalier må stadigvæk anvendes i f.eks. kosmetikprodukter, maling, tekstiler og køkkengrej
Det gør Kræftens Bekæmpelse
  • Kræftens Bekæmpelse følger forskning på området
  • Sammen med Bispebjerg Hospital, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Syddansk Universitet undersøger vi PFAS-udsættelse og kræft forekomst hos brandmænd (2022-24)
Kræftens Bekæmpelse anbefaler
  • At gennemføre et nationalt totalforbud mod PFAS-stoffer
  • Norge, Sverige, Danmark, Nederland og Tyskland gik i 2020 sammen om at foreslå et generelt EU-forbud mod PFAS-stoffer på det europæiske marked. Regeringen bør genfremsætte ønsket om et forbud og rykke EU kommissionen ift. at eksekvere på det før 2025

Kontakt:

Vil du vide mere om forskning inden for PFAS, er du velkommen til at kontakte Johnni Hansen, seniorforsker i Arbejde, Miljø og Kræft, Kræftens Bekæmpelse:
E-mail: johnni@cancer.dk / tlf.: 35 25 76 40

For udtalelser til pressen og øvrige henvendelser kontakt Kræftens Bekæmpelses presseafdeling på tlf.: 35 25 74 00

Læs mere:

Læs mere om de sundhedsskadelige virkninger af PFAS-stoffer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

PFAS

Læs mere om, hvad Kræftens Bekæmpelse mener: 

Det mener Kræftens Bekæmpelse

Sidst ændret:31.01.2023

Tekst:
Johnny Hansen, seniorforsker i Arbejde, Miljø og Kræft, Kræftens Bekæmpelse
Kilde:

1. Group, I.A.f.R.o.C.W., Some chemicals used as solvents and in the polymer manufacture. IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans. Vol. 110. 2016, Lyon, France: IARC

2. Bartell, S.M. and V.M. Vieira, Critical review on PFOA, kidney cancer, and testicular cancer. J Air Waste Manag Assoc, 2021. 71(6): p. 663-679

3. Steenland, K., J.N. Hofmann, D.T. Silverman, and S.M. Bartell, Risk assessment for PFOA and kidney cancer based on a pooled analysis of two studies. Environ Int, 2022. 167: p. 107425

4. Steenland, K. and A. Winquist, PFAS and cancer, a scoping review of the epidemiologic evidence. Environ Res, 2021. 194: p. 110690

5. Steenland, K., T. Fletcher, C.R. Stein, S.M. Bartell, L. Darrow, M.J. Lopez-Espinosa, P. Barry Ryan, and D.A. Savitz, Review: Evolution of evidence on PFOA and health following the assessments of the C8 Science Panel. Environ Int, 2020. 145: p. 106125

6. Sciences, N.A.o., Guidance on PFAS exposure, testing, and clinical follow-up. 2022: National Academies of Sciences

7. Jiang, H., H. Liu, G. Liu, J. Yu, N. Liu, Y. Jin, Y. Bi, and H. Wang, Associations between Polyfluoroalkyl Substances Exposure and Breast Cancer: A Meta-Analysis. Toxics, 2022. 10(6)

8. Boyd, R.I., S. Ahmad, R. Singh, Z. Fazal, G.S. Prins, Z. Madak Erdogan, J. Irudayaraj, and M.J. Spinella, Toward a Mechanistic Understanding of Poly- and Perfluoroalkylated Substances and Cancer. Cancers (Basel), 2022. 14(12)

9. Fenton, S.E., A. Ducatman, A. Boobis, J.C. DeWitt, C. Lau, C. Ng, J.S. Smith, and S.M. Roberts, Per- and Polyfluoroalkyl Substance Toxicity and Human Health Review: Current State of Knowledge and Strategies for Informing Future Research. Environ Toxicol Chem, 2021. 40(3): p. 606-630

Til top
 

Nyheder

22-03-2023
Kræftens Bekæmpelse: Hver en sten må vendes i tragisk sag om for lange ventetider
Kræftens Bekæmpelse forventer hurtig handling i Region Midtjylland, hvor alvorligt syge kræftpatienter venter for længe på operation på Aarhus Universitetshospital. Sagen viser, at myndighedernes indr…
22-03-2023
Alvorligt kræftsyge fik forkerte oplysninger om behandling i udlandet – læs om patientrettigheder her
22-03-2023
Kræftforskere finder øget risiko for graviditet uden for livmoderen med hormonspiral
22-03-2023
- Når folk siger, at jeg ligner mig selv igen, bliver jeg dybt frustreret
Læs flere nyheder