Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftens Bekæmpelse mener, at brug af alle PFAS-stoffer bør forbydes. Nogle af de såkaldte ’evighedskemikalier’ er under væsentlig mistanke for at øge risikoen for kræft i bl.a. nyre og testikler. Der er desuden brug for mere forskning for at belyse risikoen for kræft bedre.
PFAS er betegnelsen for en meget stor gruppe menneskeskabte kemikalier. Alle stofferne er meget svære at nedbryde. De hober sig op i naturen og i vores kroppe, og de har en lang række dokumenterede og mistænkte sundhedsskadelige konsekvenser.
Stofferne deles op efter deres farlighed og deres kemiske egenskaber. Eksempler på PFAS-stoffer er bl.a. PFOA og PFOS. Der er væsentlig mistanke om, at især PFOA-stofferne øger risikoen for kræft i nyre og testikler [1-5]. Forskning viser også nogen evidens for sammenhæng mellem PFOA, PFOS og brystkræft [6,7].
Risikoen for, at mennesker kan få kræft på grund af andre PFAS-stoffer er endnu dårligt belyst i forskningen, men stofferne kan på grund af kemiske ligheder potentielt også være kræftfremkaldende. Andre kræftformer end de nævnte er også mulige, men forskning på området er mangelfuld [6,8,9].
Kræftens Bekæmpelse mener, at der er behov for mere forskning, så kræftrisikoen kan klarlægges i forbindelse med de mest udbredte typer PFAS. Kræftens Bekæmpelse mener desuden, at brug af alle PFAS-stoffer bør forbydes i Danmark.
Kontakt:
Vil du vide mere om forskning inden for PFAS, er du velkommen til at kontakte Johnni Hansen, seniorforsker i Arbejde, Miljø og Kræft, Kræftens Bekæmpelse:
E-mail: johnni@cancer.dk / tlf.: 35 25 76 40
For udtalelser til pressen og øvrige henvendelser kontakt Kræftens Bekæmpelses presseafdeling på tlf.: 35 25 74 00
Læs mere:
Læs mere om de sundhedsskadelige virkninger af PFAS-stoffer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
Læs mere om, hvad Kræftens Bekæmpelse mener:
Sidst ændret:31.01.2023
1. Group, I.A.f.R.o.C.W., Some chemicals used as solvents and in the polymer manufacture. IARC monographs on the evaluation of carcinogenic risks to humans. Vol. 110. 2016, Lyon, France: IARC
2. Bartell, S.M. and V.M. Vieira, Critical review on PFOA, kidney cancer, and testicular cancer. J Air Waste Manag Assoc, 2021. 71(6): p. 663-679
3. Steenland, K., J.N. Hofmann, D.T. Silverman, and S.M. Bartell, Risk assessment for PFOA and kidney cancer based on a pooled analysis of two studies. Environ Int, 2022. 167: p. 107425
4. Steenland, K. and A. Winquist, PFAS and cancer, a scoping review of the epidemiologic evidence. Environ Res, 2021. 194: p. 110690
5. Steenland, K., T. Fletcher, C.R. Stein, S.M. Bartell, L. Darrow, M.J. Lopez-Espinosa, P. Barry Ryan, and D.A. Savitz, Review: Evolution of evidence on PFOA and health following the assessments of the C8 Science Panel. Environ Int, 2020. 145: p. 106125
6. Sciences, N.A.o., Guidance on PFAS exposure, testing, and clinical follow-up. 2022: National Academies of Sciences
7. Jiang, H., H. Liu, G. Liu, J. Yu, N. Liu, Y. Jin, Y. Bi, and H. Wang, Associations between Polyfluoroalkyl Substances Exposure and Breast Cancer: A Meta-Analysis. Toxics, 2022. 10(6)
8. Boyd, R.I., S. Ahmad, R. Singh, Z. Fazal, G.S. Prins, Z. Madak Erdogan, J. Irudayaraj, and M.J. Spinella, Toward a Mechanistic Understanding of Poly- and Perfluoroalkylated Substances and Cancer. Cancers (Basel), 2022. 14(12)
9. Fenton, S.E., A. Ducatman, A. Boobis, J.C. DeWitt, C. Lau, C. Ng, J.S. Smith, and S.M. Roberts, Per- and Polyfluoroalkyl Substance Toxicity and Human Health Review: Current State of Knowledge and Strategies for Informing Future Research. Environ Toxicol Chem, 2021. 40(3): p. 606-630
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17