Det mener Kræftens Bekæmpelse om screening for prostatakræft

Hvert år får 4500 mænd stillet diagnosen prostatakræft, og dermed er prostatakræft den hyppigste kræftform blandt mænd. Omkring 1300 mænd dør hvert år af sygdommen [1]. Prostatakræft har gode behandlingsmuligheder, og overlevelsen er god sammenlignet med andre kræftsygdomme. Men behandlingen kan føre til vedvarende gener og senfølger i form af besvær med vandladning, rejsning og afføring, samt nedsat sexlyst.

Den store udfordring for lægerne er at finde de mænd, som har behov for behandling – uden at overbehandle de mænd, der ikke udvikler alvorlig sygdom.

I et nationalt screeningsprogram for prostatakræft bør fordelene ved at finde sygdommen tidligt være større end ulemperne ved undersøgelse og behandling efter screeningen. Kræftens Bekæmpelse mener, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt bevis for, at dette krav er opfyldt, men følger udviklingen på området tæt.

På sigt kan der være basis for et organiseret screeningsprogram til alle mænd i udvalgte aldersgrupper med planlagte intervaller, hvis PSA-måling kan suppleres med f.eks. yderligere biomarkører, genanalyser eller et risikomål, der forfiner muligheden for at finde de mænd, der har risiko for at udvikle alvorlig, behandlingskrævende prostatakræft. Der er vi desværre ikke endnu.

Indtil da anbefales mænd med en familiehistorie for prostatakræft at tale med egen læge om de skal begynde PSA-måling omkring de 50 år [2].

PSA-måling kan ikke stå alene
PSA er et protein, som udskilles fra prostatakirtlen, og som kan måles i en blodprøve. Et forhøjet PSA-niveau måles i blodet ved sygdom i prostata. PSA-målingen er oprindeligt udviklet til at identificere tilbagefald hos mænd behandlet for prostatakræft. Men et let forhøjet PSA-niveau ses også ved godartede sygdomme, som forstørret prostata og betændelse og nogen gange ved begyndende prostatakræft (falsk positiv prøve). PSA-målingen kan også være normal, selvom der er kræft i prostata. Målingen kan således skabe falsk tryghed hos manden om, at han er rask (falsk negativ prøve).

De nævnte udfordringer med PSA-målinger er årsagen til, at Kræftens Bekæmpelse mener, at PSA-målinger, som vi kender dem i dag, ikke kan stå alene som grundlag for et screenings-program i Danmark. Hellere ikke en kombination af PSA-måling efterfulgt af en MR-vejledt biopsi er en god løsning for raske mænd. Alt for mange skal behandles uden grund.

Kræftens Bekæmpelses holdning er baseret på forskning og viden fra fagfolk, herunder de danske speciallæger i urinvejssygdomme [2].

Kræftens Bekæmpelse anerkender behovet for forskning i prostatakræft herunder metoder til at identificere mænd i risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb. Kræftens Bekæmpelse har støttet forskning inden for prostatakræft med cirka 72 mio. kroner fra 2012-2021.

Fremtidens prostatakræftscreening
Internationalt og nationalt arbejder forskere på at finde biomarkører eller risikoberegninger, som alene eller sammen med en måling af PSA mere præcist kan finde de mænd, som har gavn af behandling for prostatakræft.

Ideelt set ville viden om mandens individuelle risiko for at udvikle prostatakræft være det bedste mål for, hvem der har behov for tidlig opsporing. Desværre eksisterer den nødvendige viden og teknologi endnu ikke.

Kræftens Bekæmpelse følger med stor interesse forskning på området.

Kontakt:

Hvis du vil vide mere om Kræftens Bekæmpelses arbejde med prostatakræftscreening, er du velkommen til at kontakte Janne Bigaard, projektchef for Screening, symptomer og vaccination. 
E-mail: bigaard@cancer.dk / Tlf.: 35 25 75 30 / mobil: 27 77 10 70

For udtalelser til pressen og øvrige henvendelser kontakt Kræftens Bekæmpelses presseafdeling på tlf.: 35 25 74 00

Læs mere på Cancer.dk:

Prostatakræft - symptomer, behandling, undersøgelser, diagnose og årsager

Screening for prostatakræft

Læs mere om, hvad Kræftens Bekæmpelse mener: 

Det mener Kræftens Bekæmpelse