Til forsiden
Gå til sygdomsliste
Vælg kræftsygdom
Om os

Det mener Kræftens Bekæmpelse om ulighed i kræft

Kræftens Bekæmpelse mener, at der skal gøres en særlig indsats for de grupper af patienter, som klarer sig dårligst i sundhedsvæsenet. Alle skal have målrettet hjælp til at minimere risikoen for kræft, ligesom alle, der bliver ramt af kræft, skal tilbydes den bedste behandling og støtte.

Alle borgere har som udgangspunkt lige adgang til det danske sundhedsvæsen, men virkeligheden er mere kompleks. Borgerne møder op med forskellig baggrund, og deres forudsætninger for at bruge sundhedsvæsenet er derfor ikke ens.

Jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set.

Socialt udsatte grupper har større risiko for kræft

Risikoen for kræft er større for socialt sårbare grupper samtidig med, at disse grupper har lavere sandsynlighed for at overleve kræftsygdommen.

Socialt sårbare er i mindre grad opmærksomme på alarmsymptomer for kræft, de søger ikke så ofte læge, når der er symptomer på kræft, og de deltager i mindre grad i screeningsprogrammer for kræftsygdomme.

Det betyder, at kræftsygdomme bliver opdaget senere. Sygdommen har derfor oftere nået at udvikle sig mere og er sværere at behandle.

Nogle af de faktorer, som har betydning for den sociale ulighed i sundhed, er uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet. Ulighed i sundhed opstår således også, før patienten møder sundhedsvæsenet.

Politikere skal derfor lave initiativer, som giver en bedre sundhed. Det kan være ved at forebygge rygning og sikre, at flere deltager i screenings- og vaccinationsprogrammer.

På den måde kan de dårligst stillede i sidste ende leve længere.

Støtte til patienter og pårørende med udgangspunkt i den enkeltes behov

Kræftens Bekæmpelse mener, at ingen skal stå alene med kræft, og at alle patienter og pårørende ramt af kræft skal have tilbud om rådgivning og støtte.

Behovet for støtte er individuelt, og der skal ydes en ekstra indsats for dem, der har særlige behov.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler:
  • At politikerne indfører nationale bindende mål for væsentligste risikofaktorer for kræft - fx. tobak, overvægt og alkohol - med udgangspunkt i Europæisk Kodeks Mod Kræft, som er udarbejdet af førende europæiske kræftforskere.
  • At politikerne vedtager en national tobaksplan med initiativer, der sikrer, at regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030 kan nås. Det betyder, at ingen børn og unge og højst 5 pct. af de voksne ryger i 2030.
  • At politikerne igangsætter målrettede indsatser, der skal være med til at sikre, at alle relevante grupper deltager i screenings- og vaccinationsprogrammer.
  • At den alment praktiserende læge og den patientansvarlige læge på hospitalet i højere grad udveksler informationer og samarbejder om deres patienter.
  • At sygehusene har procedurer og personale, som identificerer socialt sårbare patienter så tidligt som muligt og sørger for en bedre individuel tilpasset behandling. Det betyder, at sundhedsvæsenet løbende skal have viden om, hvad der virker for den enkelte patient.
  • At alle kommuner har relevante tilbud, som eksempelvis rehabilitering, til kræftpatienter. Det kræver blandt andet, at den alment praktiserende læge, hospitalet og kommunen grundigt koordinerer den enkelte patients behov før, under og efter behandling.

Læs mere om ulighed i kræft

På cancer.dk kan du læse mere om, hvordan man kan forebygge kræft:

Forebyg kræft

Kræftens Bekæmpelses anbefalinger om forebyggelse af kræft er baseret på de europæiske kræftråd:

Europæisk Kodeks Mod Kræft

Sundhedsstyrelsen arbejder med ulighed i sundhed. Her kan du læse om projekter, som skal udvikle og afprøve metoder til at skabe større lighed i sundhed:

Ulighed i sundhed

Læs mere om, hvad Kræftens Bekæmpelse mener:

Det mener Kræftens Bekæmpelse

Sidst ændret:15.05.2018

Tekst:
Jesper Eriksen, specialkonsulent.
Til top
 

Nyheder

29-05-2020
Stigning på syv procent: Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud bruges mere
Nye årsrapporter viser, at Kræftens Bekæmpelses gratis rådgivningstilbud bruges mere af kræftpatienter og pårørende.
28-05-2020
Hver fjerde dansker ryger, bruger røgfri tobak eller e-cigaretter
28-05-2020
Kræftforløb og corona-isolation: Jeg nyder, at jeg har fået mit arbejdsliv tilbage
27-05-2020
Winnie og Martins lille søn fik hjernekræft: 'Lige meget hvad der skete, ville vi blive sammen'
Læs flere nyheder