Facebook
Twitter
LinkedInDet mener Kræftens Bekæmpelse om ulighed i kræft
Kræftens Bekæmpelse mener, at alle som bliver ramt af kræft, skal tilbydes den bedst mulige behandling og støtte. Regeringen skal afsætte ressourcer til at prioritere og iværksætte initiativer, som kan styrke kræftforløbene for de mest sårbare patienter.
Hvert år får ca. 45.000 mennesker i Danmark konstateret kræft. Langt flere end tidligere overlever sygdommen, men den positive udvikling gælder desværre ikke alle. Der er forskelle i, hvem der får kræft og hvem der overlever kræft.
Forskning viser, at dem der klarer sig dårligst i kræftforløbet, er danskere med lave indkomster, kort uddannelse, der bor alene og har etnisk minoritetsbaggrund.
Uligheden kommer både til udtryk i, hvornår sygdommen bliver opdaget, i kvaliteten af den behandling de får, og i, hvor store chancer de har for at overleve kræftsygdommen.
Ser man på tværs af alle kræftramte, er sandsynligheden for at være i live fem år efter kræftdiagnosen 61 pct. blandt personer med kort uddannelse og 77 pct. for personer med lang uddannelse. Over en femårig periode ville 11.000 flere kræftpatienter være i live, hvis alle klarede sig lige så godt som de bedst stillede.
Hvordan opstår uligheden?
Forskningsresultater viser, at sårbare patienter i mindre grad deltager i screeningsprogrammer og i mindre grad har kendskab til kræftsymptomer. Kræft opdages eksempelvis senere hos personer med kort uddannelse, hvilket betyder, at kræftknuden ofte er større eller har spredt sig til andre steder i kroppen. Den sene diagnosticering har stor betydning for den enkelte patients behandling, senfølger og overlevelse.
En del af uligheden kan forklares med livsvilkår og sundhedsvaner grundlagt i opvæksten. Det gælder blandt andet rygning, fysisk inaktivitet, overvægt, brug af solarium, arbejdsmiljø og flere samtidige sygdomme.
Den ulige fordeling af risikofaktorer for at få kræft kan dog ikke forklare alle forskelle.
For nogle kræftformer, har undersøgelser vist, at der er ulighed i, hvornår patienter bliver henvist, og hvilken behandling og rehabilitering de modtager. Dette skyldes mange forskellige mekanismer. Forskning peger eksempelvis på, at forståelse af sundhedsbudskaber og kommunikation med sundhedsprofessionelle spiller en afgørende rolle.
De seneste års fremskridt på kræftområdet har altså ikke gavnet alle lige meget. Der er derfor behov for politiske tiltag og strukturelle indsatser, hvis ulighed i kræft skal reduceres. Der er samtidig behov for flere ressourcer til at styrke både forskningen og de indsatser, som er målrettet social ulighed.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler:
- At regeringen udarbejder én fælles strategi til at reducere ulighed i sundhed, herunder kræft. Der er behov for at styrke indsatser på tværs af sundhedsvæsenets sektorer, som sikrer, at forebyggelses- og sundhedstilbud når ud til alle patientgrupper uafhængigt af social position og geografi.
- At regeringen afsætter dedikerede ressourcer til indsatser, som er målrettet patienter med størst behov.
- At sundhedsvæsenet i endnu højere grad er systematisk, proaktivt og opsøgende i forhold til sårbare patienter. Sundhedsprofessionelle skal tilbydes kompetenceudvikling i patientkontakt og skal have mulighed for at yde støtte og prioritere tid til denne patientgruppe. Den patientansvarlige læge har en væsentlig rolle heri.
- At regeringen udarbejder en ambitiøs national forebyggelsesplan med forpligtende målsætninger inden for de største risikofaktorer for kræft og andre alvorlige sygdomme. Konkret bør prisen på cigaretter stige til mindst 100 kr.
- At regionerne og de enkelte sygehuse iværksætter initiativer og sætter konkrete mål, som kan styrke tidlig diagnosticering og deltagelsen i kræftscreening hos sårbare patientgrupper.
- At de nye sundhedsklynger forpligtes til at arbejde målrettet med at reducere social ulighed i kræft. Arbejdet skal udspringe af én samlet strategi, så den geografiske ulighed ikke forstærkes.
- At de praktiserende læger og kræftafdelingerne på sygehusene undersøger kræftpatienters sociale netværk, så de patienter med begrænsede sociale netværk tilbydes mere tid og ressourcer.
- At sygehuse gennemfører systematiske behovsvurderinger hos alle kræftpatienter, så de får relevant information og et tilbud om hjælp til senfølger og palliation.
- At der indføres gratis tolkning til borgere, som opfylder kravene for retten til tolkning.
- At vi i Danmark bliver endnu bedre til at benytte data. Herigennem vil det være muligt at følge uligheden ved at måle på indsatser, som kommer sårbare patienter til gavn.
- At de nationale kvalitetsmålinger af patientforløb kobles med borgernes socioøkonomiske status. Herigennem vil det være muligt at få viden om, hvilke patientgrupper som har mindst gavn af indsatserne.
Det gør Kræftens Bekæmpelse
-
Kræftens Bekæmpelse, KL og Danske Regioner har sammen med en række partnere etableret Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed. Sammen med 103 andre organisationer har vi forpligtet os til at finde løsninger og afprøver initiativer, som mindsker social ulighed i sundhed.
-
Udgivet hvidbog om ulighed i kræft.
- Producerer løbende ny forskning på ulighedsområdet via COMPAS - Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft
-
Tilbyder alle kræftramte at få støtte af en bisidder, en såkaldt navigator, hvis du har særligt behov for støtte i kræftforløbet.
- Arbejder struktureret med ulighed i kræft som et af foreningens fem store pejlemærker.
- Søger politisk indflydelse hos de folkevalgte i både Folketinget, regionerne og byrådene.
Læs mere om ulighed i kræft
Kræftens Bekæmpelses hvidbog om ulighed i kræft
På cancer.dk kan du læse mere om, hvordan man kan forebygge kræft:
På cancer.dk kan du læse mere om ulighed i kræft på vores temaside:
Læs mere om vores Navigatortilbud her:
Navigator- få støtte af en bisidder
Sundhedsstyrelsen arbejder med ulighed i sundhed. Her kan du læse om projekter, som skal udvikle og afprøve metoder til at skabe større lighed i sundhed:
Kontakt:
Hvis du vil vide mere om Kræftens Bekæmpelses arbejde med ulighed i kræft og for udtalelser til pressen kontakt Kræftens Bekæmpelses presseafdeling på tlf.: 35 25 74 00
Læs mere om, hvad Kræftens Bekæmpelse mener:
Nyheder
