Gå til sygdomsliste

Folkemødet 2021

Kræftens Bekæmpelse deltog i Folkemødet 2021 med fire livestreamede events, som du kan læse om og (gen)se her på siden.

Menneskemængde på Folkemødet

Normalt samles tusindvis af mennesker i Allinge, når Folkemødet løber af stablen. Men i år var Folkemødet i stor udstrækning digitalt på grund af corona. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Kræftens Bekæmpelses program på Folkemødet

Senfølger, håb og handlekraft, digitale fællesskaber og erfaringer med at være kræftpatient i en coronatid. Det var emnerne, som Kræftens Bekæmpelse tog op på årets folkemøde. Læs om de forskellige liveevents og se - eller gense - dem herunder.


"Kræft, håb og handlekraft - om at dele sårbare fortællinger offentligt"

I en livestreamet samtale satte Kræftens Bekæmpelse og Den Danske Filmskole fokus på, hvordan man på forskellig vis kan håndtere et kræftforløb.

Hans Pilgaard var i studiet. Med sig havde han en ung kræftpatient, som er vant til at dele sine stærke fortællinger offentligt, og en ung instruktør, der er pårørende, og som har lavet en film om de mange og svære situationer, som kan opstå i et kræftforløb mellem patienten og de pårørende.

Kræft, håb og handlekraft - genudsendelse af Kræftens Bekæmpelses livestream til Folkemødet 2021

(45:55 min.)


"Kræftpatient i en coronatid – åben snak om erfaringer, udfordringer og dilemmaer"

Hans Pilgaard havde formændene for henholdsvis Kræftens Bekæmpelse, Dansk Brystkræft Organisation, Dansk Myelomatose Forening og Patientforeningen Kræft I Underlivet i studiet. Her talte de om erfaringer med at være syg af kræft under corona-pandemien. 

Kræftpatient i en coronatid - genudsendelse af livestream under Folkemødet 2021

(44:19 min.)


"Hvad betyder digitale fællesskaber for kræftramte danskere?"

Kræftens Bekæmpelse inviterede til Folkemødet 2021 til en snak om digitale fællesskaber. Hvad betyder digitale fællesskaber for os danskere? Og hvad betyder digitale fællesskaber for kræftramte danskere? 

I videoen herunder kan du møde læge, forfatter og foredragsholder Imran Rashid, der har skrevet bogen ”SLUK! Om at overleve i en digital verden”. Han fortæller om digitaliseringen og dens muligheder og konsekvenser. I studiet er også Theis Nybo, der er kræftpatient og en del af Ung Kræfts fortællerkorps. Theis fortæller om, hvordan han har benyttet sig af digitale fællesskaber i sit sygdomsforløb.

Digitale fællesskaber - genudsendelse af Kræftens Bekæmpelses livestream til Folkemødet 2021

(43:27 min.)


"Senfølger efter kræft: Hvad lærte vi af corona-pandemien?"

I en livestreamet paneldebat fra en af Folkemødets scener i Allinge, satte Kræftens Bekæmpelse og Danish Comprehensive Cancer Center fokus på senfølger efter kræft.

Med afsæt i erfaringerne fra senfølge-området under corona-pandemien, spurgte Tine Gøtzsche et debatlystent panel, hvordan erfaringerne kan sættes i spil på kræftområdet, hvor mange stadig må se alt for langt efter den vigtige hjælp. 

Livestream på Folkemødet 2021: Senfølger efter kræft: Hvad lærte vi af corona-pandemien?

Senfølger efter kræft: Hvad lærte vi af corona-pandemien? (44:50)


Du kan læse mere om Folkemødet på folkemødet.dk:

Folkemødet 2021


Find hjælp og viden på cancer.dk

På siderne 'Hjælp og viden' kan du finde information om livet med kræft og hjælp til dig, der er patient eller pårørende:

Hjælp og viden

Læs om Kræftens Bekæmpelses digitale fællesskaber og andre gratis rådgivningstilbud her:

Rådgivning

 

Nyheder

De tre værter ved Knæk Cancer-show 2021
21-10-2021
Andrea Elisabeth Rudolph bliver vært på Knæk Cancer-show
Sammen med Natasja Crone og Louise Wolff bliver Andrea Elisabeth Rudolph en del af værtsholdet ved årets Knæk Cancer liveshow på TV 2. For otte måneder siden fik Andrea Elisabeth Rudolph selv en kræf…
Læs flere nyheder