At være ung og få kræft

Fokus på unge kræftramte

Hvert år får omkring 500 unge mennesker i aldersgruppen 15-29 år at vide, at de har en kræftsygdom. At få en kræftsygdom er altid kritisk, men måske særligt kritisk for den unge, som samtidig står over for store beslutninger i forhold til uddannelse, karriere og familie.

Sundhedsvæsenet har ikke hidtil haft fokus på de særlige faglige problemstillinger og patientoplevede behov, som knytter sig til denne gruppe af unge patienter, men de seneste år er der nationalt såvel som internationalt kommet fokus på unge kræftramte, som en patientgruppe med særlige behandlings- og støttebehov.

Unge kræftramte savner at blive mødt som hele mennesker

Undersøgelsen viser, at en stor del af de unge er meget tilfredse med det forløb, de har været igennem, og at de har tillid til systemet og personalet. Dog viser resultaterne, at de unge møder et utidssvarende sundhedsvæsenet, som ikke har kendskab til eller kompetencer inden for de områder, som er unikke for de unge.

Resultaterne understreger, at der er store umødte behov i forhold til den psykosociale indsats, hvor dét at have en kræftsygdom sætter spor hos patient og pårørende både under og efter behandlingen. Den psykosociale indsats er således vigtig for at sikre de unges tilknytning til arbejdsmarkedet og et godt psykisk og fysisk helbred.

Undersøgelsen peger på, at der er behov for særlig opmærksomhed på:

1. Henvendelse til læge og udredning af kræft
2. Organisering
3. Ansvar og sammenhæng under behandling
4. Selvstændighed og inddragelse i eget forløb
5. Kommunikation og samtaler
6. Helhedsorienteret hjælp og støtte
7. Sex, intimitet og kropsopfattelse 
8. Pårørendes rolle og situation
9. Uddannelse og arbejde.

 

At være ung og få kræft