Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsnet i opfølgnings- og efterforløbet

Mange patienter oplever, at de selv har et for stort ansvar

Undersøgelsen viser, at kræftpatienterne samlet set vurderer opfølgningsforløbet mindre positivt end behandlingsforløbet.

Det skyldes især, at mange patienter oplever, at de selv har et for stort ansvar for at reagere i tide på symptomer, der kan være tegn på tilbagefald eller på senfølger, og et ansvar for selv at navigere mellem kommunale tilbud, praktiserende læge og sygehus for at få den rette hjælp.

I alt vurderer 21 % af patienterne, at de selv har stået med en del af ansvaret i opfølgningsforløbet, som de mener, sundhedsvæsenet burde have haft. Andelen, der siger det samme om behandlingsforløbet, er 9 %. 

Senfølger påvirker hverdagen, og mange får ikke hjælp

Cirka 60 % af kræftpatienterne angiver, at de har gener i hverdagen 2,5 år efter, de fik deres kræftdiagnose, og mange har brug for hjælp til at håndtere disse udfordringer. 

Angst for tilbagefald samt træthed er de gener, som patienterne hyppigst angiver som generende i hverdagen. Derudover døjer mange med manglende lyst eller problemer i forbindelse med seksuelt samvær.

Men mange patienter oplever desværre, at det kan være svært at få hjælp til deres gener. Flest får dækket deres behov for fysisk genoptræning, mens det halter med øvrig hjælp og støtte. Samlet set har 38 % ét eller flere uopfyldte behov 2,5 år efter kræftdiagnosen.

Ca. hver tredje kræftpatient har haft behov for hjælp til at håndtere fysiske eller psykiske senfølger samt seksuelle problemer. Langt over halvdelen af disse har ikke fået dækket deres behov for hjælp til fysiske senfølger (59 %), psykiske senfølger (67 %) eller seksuelle problemer (63 %).

Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsnet