Kræftens Bekæmpelses historie

I 1921 gav en landsindsamling 1,5 mio. kr. til Radiumfondet. For 1.073.462 kr. kunne man således købe 1,75 gram radium, til brug for strålebehandling. De 1,75g. radium ligger i kassen. Nr. to fra venstre er atomfysikeren Niels Bohr.

Historie

Grundstenen til Kræftens Bekæmpelse blev lagt i 1904-05, hvor fremtrædende danske læger besluttede at gøre en indsats for at bekæmpe kræft. Det gjorde man ved at danne Den Almindelige Danske Lægeforenings Cancerkomité.

På det tidspunkt havde man netop fundet ud af, at radium havde en helbredende effekt på kræft. Komiteens formål var at skaffe penge til indkøb af radium.

Ved Frederik VIII's død i 1912 blev der lavet en landsdækkende indsamling til det nydannede Radiumfondet, der havde til opgave at etablere og drive radiumstationer (kræftsygehuse), hvor man kunne behandle kræftpatienter med radium.

I 1928 blev Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse stiftet ved en sammenlægning af aktiviteter og økonomi fra Cancerkomitéen og Radiumfondet.

Tre indsatsområder

Da Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse blev dannet i 1928, var foreningens vigtigste opgave at behandle og helbrede patienterne for kræft. Foreningen skulle desuden støtte den eksperimentelle og kliniske kræftforskning, sprede kundskab om kræftsygdommens væsen og behandling og støtte nødlidende kræftpatienter.

De sidste tre områder er faktisk de samme, som foreningen arbejder for i dag forskning, oplysning og hjælp til patienter og pårørende mens behandlingen i dag er overtaget af det offentlige.

Behandling og helbredelse

I den nystartede Landsforening til Kræftens Bekæmpelse, indtog driften af radiumstationerne en dominerende rolle. Et medlemskab indebar dengang, at man havde ret til radiumbehandling, hvis man skulle blive syg. Foreningen havde altså en tydelig helbredelsesorienteret profil.

Kræftens Bekæmpelses første logo var Skt. Georgs kamp mod dragen.

De andre indsatsområder ikke mindst kræftforskningen var dog også vigtige, og netop forskningen valgte foreningen at styrke op gennem 1960'erne og 1970'erne. I 1962 overgik driften af radiumstationerne nemlig til staten, som i øvrigt også havde ydet et stadigt stigende driftstilskud.

Cancerregistret

I 1942 blev grundstenen til Cancerregisteret lagt. Dr.med. Johannes Clemmesen var idémand og drivkraft bag oprettelsen og stod også for driften af registeret helt frem til 1980. I Cancerregisteret er alle danske tilfælde af kræft registreret siden 1.1.1943. Kombineret med vores CPR-nummerregister er det et af de pålideligste cancerregistre i verden.

Cancerregisteret danner basis for den epidemiologiske kræftforskning i Danmark - det vil sige befolkningsforskning baseret på statistik og ud fra oplysningerne i Cancerregisteret er det muligt at forske i for eksempel årsager til kræft og udbredelsen af kræft. D. 1. januar 1997 overgik Cancerregisteret til Sundhedsstyrelsen, mens Kræftens Bekæmpelse fortsat arbejder med epidemiologisk kræftforskning på basis af registeret.

Biologisk forskning - forskning i celler

Også den biologiske forskning havde - og har stadig - en vigtig plads i Kræftens Bekæmpelse. I 1949 oprettede foreningen et institut for den biologiske forskning under ledelse af professor, dr.med. Julius Engelbreht Holm. Fibiger Instituttet, som det hed helt frem til 1992, var opkaldt efter en af pionererne inden for dansk kræftforskning. Instituttet lå i begyndelsen fysisk på Københavns Universitet, og efter en periode i Lyngby flyttede det i 1973 til sin nuværende adresse som nabo til det daværende Finsen Institut.

Skt. Georg og dragen på mærkater fra landsindsamlingen i 1929.

Den biologiske forskning, som også kan kaldes celleforskning, arbejder i stigende grad ud fra en forståelse af, at kræftsygdomme opstår på grund af sygdomsdisponerende genvarianter (mutationer), der især opstår i løbet af ens liv.

Forskning i Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelses forskning foregår i dag både på Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og ved at uddele penge til forskning i fri konkurrence mellem alle danske kræftforskere. Kræftens Bekæmpelses egne forskere kan søge på lige fod med andre forskere. 

Informations- og oplysningsarbejdet bygges op

Foruden forskningen udbyggede Kræftens Bekæmpelse i slutningen af 1970'erne det forebyggende informations- og oplysningsarbejde. Formålet er, at resultaterne fra forskningen skal formidles bredt med et forebyggende mål for øje - nemlig hvad man kan gøre for at mindske risikoen for at få kræft.

Oplysningsarbejdet har også til formål at hjælpe patienter og pårørende til at få større viden om sygdommen og dens behandling.

Og så kom patientstøttearbejdet

Fra midten af 1980'erne begyndte det tredje indsatsområde at tage form, nemlig arbejdet med støtte til kræftpatienter og deres pårørende.

Foreningen driver nu større og mindre kræftrådgivninger fordelt over hele landet. Her kan kræftpatienter og deres pårørende blandt andet få psykolog- og socialrådgiverhjælp.

Desuden blev telefonrådgivningen Kræftlinjen oprettet i 1989. Her kan kræftpatienter og deres pårørende få personlig og professionel rådgivning på telefonen, og i 2014 kom også en onlinerådgivning til.

Det nuværende logo er velkendt i den danske befolkning. I 1980 fik logoet tildelt den prestigefyldte IG-pris af Dansk Designråd.

Arbejdet i dag

I dag arbejder Kræftens Bekæmpelse stadig inden for de tre hovedområder - forskning, oplysning og patientstøtte - ligesom vi taler patienternes sag over for myndighederne. Kræftens Bekæmpelses stemme har tyngde, da foreningen er en af landets største, og repræsenterer mange medlemmer og aktive frivillige.

Kræftens Bekæmpelse har hele tiden været en medlemsorganisation og har arbejdet for indsamlede midler. Det gør vi også i dag, hvor kun en lille del af af pengene til arbejdet kommer fra det offentlige i form af tilskud fra tips- og lottomidlerne.

Mere om hvordan danskerne støtter kræftsagen, og hvad pengene bruges til:

Økonomi