Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuder i bækkenet eller lysken, kan man få tilbudt operation, strålebehandling eller kemoterapi.
Hvis kræften har spredt sig til en enkelt lymfeknude i lysken, får man fjernet den ved en operation.
Hvis kræften har spredt sig til mere end to lymfeknuder i lysken eller er vokset igennem lymfeknudekapslen, vil man få strålebehandling i kombination med kemoterapi.
Hvis undersøgelserne viser, at kræften har spredt sig til lymfeknuderne i bækkenet, vil man blive blive tilbudt strålebehandling i kombination med kemoterapi. Strålebehandlingen af spredning i bækkenet gives mod lysken og indersiden af bækkenet.
Hvis man får strålebehandling og kemoterapi, får man ikke fjernet lymfeknuderne i lysken eller i bækkenet, da der ikke er noget, der tyder på, at det bedrer overlevelsen. Derimod kan operationen give unødvendige komplikationer med kronisk lymfødem af benene.
Hvis PET/CT-scanning og vævsprøve viser tegn på spredning til andre dele af kroppen, får man behandling med kemoterapi. I nogle helt specielle tilfælde kan immunterapi komme på tale.
Efter operationen vil nogle opleve, at følesansen i låret på det ben, som er opereret, er mindre eller helt væk. Det skyldes, at operationen rammer nogle af de små følenerver på lårets for- og inderside. Der kan også opstå sår, som kræver særlig pleje.
For at undgå at benene hæver som følge af lymfevæskeophobning, når lymfeknuder fjernes i lysken, skal man anvende en speciel stram støttestrømpe på det ben, der er opereret, og eventuelt specielle shorts. Man skal bruge strømpen i 3 måneder efter operationen for at undgå, at benet hæver.
Selvom man bruger strømpen i 3 måneder, vil hævelsen af det opererede ben for de fleste vare ved. I disse tilfælde anbefaler lægen, at man forsætter med at bruge støttestrømper.
Ved spredning, hvor man har en stor kræftknude i lysken, kan knuden fjernes ved en operation. Her kan det blive nødvendigt, at operationssåret lukkes ved hjælp af en hud-/muskellap. Man får efterfølgende kemoterapi og/eller strålebehandling.
En anden mulighed er at starte med kemoterapi for at gøre kræftknuden mindre (det kaldes down-staging, neoadjuverende behandling). Derefter kan man blive opereret, hvis lægen vurderer, at det er blevet muligt at fjerne resten af kræften.
Hvis man ikke kan tåle at blive opereret, kan strålebehandling af lymfeknuderne i stedet være en mulighed.
Strålebehandlingen foregår dagligt på hverdage i 5-6 uger. Selve behandlingen tager kun få minutter. Læs mere om strålebehandling generelt:
Huden i det strålebehandlede område kan blive øm og rød og eventuelt skalle af under behandlingen og i en periode bagefter. Området kan også hæve, hvilket nogle gange kan gøre ondt. Det kan man få smertestillende medicin mod.
Bivirkninger begynder som regel under behandlingen og bliver gradvist bedre i løbet af ugerne, efter behandlingen er afsluttet.
Senfølger ses efter strålebehandlingen er afsluttet. De opstår efter få måneder og op til et par år efter, behandlingen er afsluttet.
Strålebehandling kan medføre forsnævring af urinrøret (striktur), som kan gøre det vanskeligt at lade vandet. En forsnævring af urinrøret kan som regel afhjælpes ved, at man i fuld bedøvelse får udvidet det snævre område. Tilstanden er kronisk og kræver gentagne behandlinger.
Både den kirurgiske behandling og strålebehandlingen kan føre til rejsningsproblemer. Tal i så fald med lægen om problemet. Fortæl også til lægen, hvis du opdager, at huden ændrer farve på det område, der er blevet bestrålet.
Efter strålebehandlingen af lymfeknuderne i lysken og bækkenet udvikler nogle en kronisk hævelse af det ene eller begge ben og den nedre del af kroppen. Det kaldes lymfødem og kan opstå år efter behandlingen. Læs mere om lymfødem efter behandling for peniskræft:
Strålebehandling kan også påvirke seksualiteten, fordi nerverne, der styrer evnen til at få rejsning, kan blive påvirkede. Læs mere om seksuelle problemer efter strålebehandling for peniskræft:
Man bruger kemoterapi med en kombination af forskellige stoffer til behandling af peniskræft, der har spredt sig. Det har god effekt, men en del bivirkninger. Man kan som regel få tilbudt kemoterapi, hvis man har en god almentilstand.
Kemoterapien gives ofte sammen med strålebehandling for at øge behandlingens effektivitet.
Behandling med en kombination af operation, stråler og kemoterapi anvendes også i nogle tilfælde ved fremskreden peniskræft.
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Sidst ændret:14.12.2021
Afdelingslæge, ph.d. Anne Birgitte Als (onkolog) og overlæge ph.d. Kasper Ørding Olsen (urolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Dansk Peniscancergruppe.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17