Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Peniskræft er en ondartet knude, der opstår i penis. Der er gode muligheder for at helbrede peniskræft, men behandlingen medfører ofte forskellige gener.
Her får du et kort overblik over peniskræft med links til videre læsning:
Behandlingen afhænger af knudens størrelse, om den har spredt sig og af mandens alder. For at bevare seksualfunktionen og bedre livskvaliteten, vælger lægen altid penisbevarende operation, hvor det er muligt.
Penis er det mandlige kønsorgan, og den består af hud, muskler, nerver og mange blodkar. Den bruges både til vandladning og forplantning. Inden i penis findes urinrøret, som fører urinen fra blæren og sæden fra testiklerne ud af kroppen. Den kegleformede spids kaldes penishovedet eller glans, mens forhuden kaldes præputiet. Læs mere:
Seksuelt overført infektion med human papillomavirus (HPV) øger risikoen for kræft i penis, dårlig hygiejne, forhudsforsnævring og nedsat immunforsvar. Behandling med PUVA og rygning kan også have en betydning for risikoen for at udvikle peniskræft. Læs mere om mulige årsager:
I cirka 90 pct. af tilfældene opstår kræften på penishovedet eller forhuden. De tidligste symptomer er kløe eller en brændende følelse under forhuden. Ofte kan man tidligt se en farveændring og fortykkelse af huden. Andre symptomer kan være en vortelignende gevækst, sår, blødning, betændelse eller udslæt. Nogle får forstørrede lymfeknuder i lysken. Læs mere:
Ved mistanke om peniskræft bliver man henvist til urologisk afdeling på hospitalet (afdeling for nyrer, urinveje og kønsorganer), hvor man vil få taget en vævsprøve under bedøvelse fra det ændrede område på penis. Yderligere undersøgelser kan være PET/CT-scanning for at undersøge for spredning. Læs mere:
Diagnosen kræft i penis kan først stilles, hvis en vævsprøve af knuden eller huden på penis har vist, at der er tale om kræftceller.
Hvis prøven viser, at der er kræftceller til stede, undersøger lægen størrelsen af kræftknuden, og om der er spredning til lymfeknuder eller andre dele af kroppen. Dette kaldes stadieinddeling. Læs mere:
Diagnose og stadieinddeling af peniskræft
For at bevare seksualfunktionen og bedre livskvaliteten, vælger lægen altid penisbevarende operation, hvor det er muligt.
Mindre forandringer eller forstadier kan behandles ved at skære med laser. Strålebehandling på penis kan anvendes, hvis man ikke kan tåle operation, eller hvis man specifikt ønsker det. Hvis sygdommen har spredt sig til flere lymfeknuder i lysken eller bækkenet, kan strålebehandling og kemoterapi være en mulighed. Læs mere:
Efter behandling af peniskræft vil de fleste mænd få problemer med seksuallivet. Læs mere om gener og bivirkninger af behandlingen. Læs også om bl.a. kost, familieliv og arbejde under og efter et kræftforløb:
Når du har afsluttet din behandling, bliver du tilbudt at gå til kontrol på hospitalet. Kontrollerne sker med 3 til 6 måneders mellemrum i op til 5 år. Ved kontrolbesøgene bliver man undersøgt og taler med en læge om eventuelle symptomer eller gener efter behandlingen. Læs mere:
Peniskræft kan vende tilbage lokalt, og det kan sprede sig til lymfeknuderne i lysken eller til andre dele af kroppen. Tilbagefald af peniskræft bliver som regel behandlet med operation, strålebehandling eller kemoterapi. Læs mere:
Peniskræft er en sjælden kræftform med cirka 60 nye tilfælde om året i Danmark. Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den:
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen Peniskræft.
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om peniskræft:
Sidst ændret 28.05.2018
Afdelingslæge Anne Birgitte Als (onkolog) og overlæge Kasper Ørding Olsen (urolog), Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Dansk Peniscancergruppe.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
E-mail: persondata@cancer.dk
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17