Fremtidens tre-i-én behandling: En pille mod gigt, COVID-19 og brystkræft?

06-05-2021
Gigtmedicin kan måske bruges mod visse former for brystkræft og tilmed give patienter med COVID-19 et mildere sygdomsforløb. Resultaterne er de første fra et nyt forskningsfelt, der har som mål at give patienter mindre medicin og færre bivirkninger.

I fremtiden kan flere sygdomme måske behandles med samme medicin. Det kan betyde, at kræftpatienter måske kan nøjes med mindre medicin og færre bivirkninger, håber forskere fra Kræftens Bekæmpelse - tre af dem ses her. Foto: Tomas Bertelsen

Vores mål er, at man i fremtiden kan behandle kræftpatienter mere effektivt, så den medicin, de får, virker mod flere sygdomme på én gang...

Tuula Kallunki, gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

I jagten på nye behandlinger mod en særligt aggressiv form for brystkræft, har forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning screenet 1.200 lægemidler. Målet var at finde allerede godkendt medicin, der havde egenskaber, som også gjorde dem i stand til at stoppe kræftcellernes spredning og hjælpe at slå dem ihjel. 

Screeningen pegede på syv lægemidler, som måske kunne være effektive mod brystkræftcellerne. Det er medicin, som allerede er godkendt til blandt andet behandling af virus eller mod betændelsestilstande så som gigt. 

De første forsøg, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cellular Oncology viser, at forskerne fra Kræftens Bekæmpelse ser ud til at være på rette vej. I forsøg i laboratoriet slår lægemidlerne både de aggressive brystkræftceller ihjel og derudover kan de også kan slå særligt aggressive æggestokkræftceller ihjel. 

Men perspektiverne i arbejdet er større end det. Nogle af de syv lægemidler er nemlig i internationale forskernes søgelys, som behandling mod alvorlige symptomer ved COVID-19, mens andre bliver undersøgt af danske forskere for, om de kan behandle eller måske endda forebygge COVID-19. Andre af de syv er effektive mod eksempelvis fugleinfluenza, hiv eller herpes. 

Forskerne går nu videre med arbejdet som skal give svar på, om de nye opdagelser kan være første skridt mod nye kræftbehandlinger. Hvis det viser sig at være tilfældet, er det godt nyt og kan være nye behandlinger til sygdomme, som i dag er vanskelig at behandle. Men ud over det har arbejdet også peget forskerne i retning af et mere generelt og helt nyt princip for forskning i fremtidens behandlinger: 

– Vores mål er, at man i fremtiden kan behandle kræftpatienter mere effektivt, så den medicin, de får, virker mod flere sygdomme på én gang. Mange kræftpatienter har flere sygdomme, og får flere slags medicin på én gang. De forskellige slags medicin risikerer at påvirke hinanden og måske forstærker eller hæmmer de hinandens virkning eller fører til nye bivirkninger. Hvis vi kan skære ned på antallet af piller, patienterne skal tage, kan vi give dem bedre behandlinger med potentielt færre bivirkninger, siger Tuula Kallunki, der er gruppeleder i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og har stået i spidsen for de nye forsøg.

Nogle af forskerne bag de nye resultater: Maria Postol (først i billedet), Tuula Kallunki (i midten) og Malene Bredahl Hansen (længst væk). Foto: Tomas Bertelsen

Fra genbrug til multibrug
De brystkræftceller, som forskerne oprindeligt ledte efter behandlinger til, er såkaldt HER2-positive brystkræftceller, som er modstandsdygtige over for de to typer af lægemidler, som man først vælger i behandlingen mod netop denne type brystkræft. Æggestokkræftcellerne som medicinen også virkede på, var ligeledes HER2-positive. 

Det, som forskerne så efter, da de screenede de kendte lægemidler, var midler, som påvirker lysosomerne, som er små, syrefyldte beholdere inde i vores celler. Lysosomerne hjælper cellerne med at skaffe sig af med affald, og sidste år viste opsigtsvækkende forskning fra Kræftens Bekæmpelse desuden, at lysosomerne også har en betydning for cellernes deling.

Danske kræftforskere gør ny opdagelse: Pust af syre livsvigtigt for sunde celler

Både de HER2-positive brystkræft- og æggestokkræftceller og coronavirus bruger lysosomerne, når de skal sprede sig i gennem kroppen eller i kroppens celler. Derfor er lægemidlernes virkning på lysosomerne også forklaringen på deres mulige effekt på både COVID-19 og kræftceller. 

Det at bruge allerede godkendt medicin på nye måder har gennem en række år været et vigtigt forskningsfelt – kendt som ’re-purposing’. Og nu bygger den nye forskning i multifunktionel medicin, et ekstra lag på, forklarer Tuula Kallunki: 

– Med denne forskning tager vi skridtet videre. Gennem forskning i multifunktionel medicin kan vi potentielt set opnå endnu flere gevinster for patienterne: Dels kan medicinen hurtigt tages i brug hvis resultaterne er positive, og samtidig kan den gøre behandlingerne mere effektive. Det er en rigtig spændende retning, som vi glæder os til at se resultaterne af i de kommende år, siger hun.

 

Resultaterne er offentliggjort her: Hansen MB. et al.: Identification of lysosome-targeting drugs with anti-inflammatory activity as potential invasion inhibitors of treatment resistant HER2 positive cancers. Cellular Oncology Online 03. May 2021
Artiklen kan læses her (på engelsk)

Behandling af HER2 positiv brystkræft

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

De nye resultater er støttet med 1,9 mio. kr. af Kræftens Bekæmpelse Videnskabelige Udvalg (KBVU).

Hvis du har lyst til at støtte Kræftens Bekæmpelses arbejde med blandt andet forskning, patientstøtte og forebyggelse, kan du gøre det her

Støt Brysterne

Kræftens Bekæmpelses kampagne Støt Brysterne sætter fokus på og samler penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte i relation til brystkræft.

Læs mere om kampagnen:

Støt Brysterne