Gå til sygdomsliste

Årsager til prostatakræft

Vi ved meget lidt om, hvorfor prostatakræft opstår, men mænd, der har en vestlig livsstil, har en øget risiko for at udvikle prostatakræft. Kost, overvægt, natarbejde og visse kemikalier kan have en betydning for risikoen for at udvikle prostatakræft. Arbejdere i gummiindustrien og brandmænd har muligvis en øget risiko.

Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd, men ses sjældent hos mænd under 50 år. Derefter stiger risikoen i takt med alderen. Antallet af nye tilfælde per år er stærkt stigende, hvilket hovedsagligt skyldes, at man er blevet bedre til at opdage sygdommen. 

Vestlig livsstil giver øget risiko for at udvikle prostatakræft

Forekomsten af prostatakræft er højere hos afroamerikanske end hos hvide og asiatiske mænd. Forskellen skyldes tilsyneladende en blanding af arv og miljø. Hvis mænd flytter fra et land med lav risiko for prostatakræft til et land med høj risiko, stiger deres risiko. For eksempel har asiatiske mænd, der bor i Storbritannien og USA, en højere risiko for prostatakræft end asiatiske mænd, der bor i Asien.

Kostens betydning for at udvikle prostatakræft

Kostens betydning for udvikling af prostatakræft er stadig uklar, og på nuværende tidspunkt har forskere ikke med sikkerhed kunnet påvise specifikke ting i kosten, der enten kan medføre eller beskytte mod prostatakræft. Helt generelt kan man se, at en ’vestlig’ livsstil leder til en øget risiko for at udvikle prostatakræft, men det er svært at udpege mere præcist, hvilke komponenter i vores livsstil der øger risikoen.

Selen og prostatakræft

Nogle undersøgelser har vist, at et lavt niveau af selen i blodet eller et lavt indtag af selen gennem kosten sandsynligvis kan øge risikoen for at udvikle prostatakræft. Ligeledes kan meget høje niveauer af selen i blodet muligvis øge risikoen for at udvikle prostatakræft. Den præcise sammenhæng mellem selen og prostatakræft er dog stadig uklar. Læs mere om, hvad selen er, og hvordan mineralet virker:

Selen

Mælk øger muligvis risikoen

Der er en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og udvikling af prostatakræft. Man ved ikke præcis hvorfor. Det har været foreslået, at dette skyldes mælkens indhold af kalk, men det sætter andre studier spørgsmålstegn ved.

Men når det handler om kræft generelt, kan man på nuværende tidspunkt hverken fraråde eller anbefale mælk. Der er ikke nogen overbevisende sammenhæng mellem mælk og udvikling af kræft, når man ser samlet på befolkningsundersøgelserne.

Overordnet set, så udvikler mennesker, der drikker meget mælk, hverken oftere eller sjældnere kræft, end mennesker, der drikker lidt eller ingen mælk.

Læs mere om mælk og kræft:

Mælk og kræft

Overvægt øger sandsynligvis risikoen for fremskreden prostatakræft

Overvægtige mænd har sandsynligvis en øget risiko for at have prostatakræft i et mere fremskredent stadie på diagnosetidspunktet. Overvægt er den livsstilsfaktor, der er stærkest relateret til prostatakræft. De biologiske mekanismer bag denne sammenhæng er endnu ikke afklaret.

Studier tyder desuden på, at overvægtige prostatakræftpatienter har en større sandsynlighed for at få et alvorligere sygdomsforløb med hyppigere tilbagefald af sygdommen, end normalvægtige patienter har.

Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Erhverv, kemikalier og mistanke om prostatakræft

En række erhvervspåvirkninger er under mistanke for at kunne være årsag til, at man udvikler prostatakræft.

Der er mistanke om, at natarbejde kan øge risikoen.

Der er sandsynligvis øget risiko for at udvikle prostatakræft ved udsættelse for arsen og uorganiske arsenforbindelser samt kadmium og kadmiumforbindelser. Disse metaller har været forbudt i Danmark de seneste cirka 20 år. Endvidere øger røntgen- og gammastråling, insektmidlet malathion samt ansættelse i gummiindustrien sandsynligvis risikoen for at udvikle prostatakræft.

Brandmænd har muligvis øget forekomst

Brandmænd har muligvis har en øget forekomst af prostatakræft. Årsagen kendes ikke.  

Læs mere om arbejdsrelateret kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Arvelighed ved prostatakræft

Forskerne skønner, at prostatakræft er arvelig i mindre end 10 pct. af alle tilfælde. Arvelig prostatakræft opstår typisk allerede inden 55-årsalderen.

Hvad er PSA?

PSA står for Prostata Specifikt Antigen og er et protein, der kan måles i blodet.

Der er sammenhæng mellem antallet af familiemedlemmer med prostatakræft og risikoen for selv at få sygdommen.

Risikoen, for at en mand udvikler kræft i prostata, er fordoblet, hvis ens far eller bror har haft prostatakræft. Risikoen øges endnu mere, hvis sygdommen blev påvist i en ung alder, og/eller der er flere slægtninge med sygdommen.

Mænd med mere end én nær slægtning med prostatakræft anbefales derfor at få kontrolleret deres PSA-tal og få foretaget fingerundersøgelse af prostata fra 50-årsalderen. Hvis de nære slægtninge fik konstateret prostatakræft, før de blev 50 år, anbefales man senest at starte 5 år før den alder, hvor familiemedlemmerne fik prostatakræft, eller 10 år før alderen, hvor de pårørende fik konstateret metastaser fra prostatakræft. 

Kontrollerne fortsætter, indtil man bliver for gammel og svagelig til, at behandling med helbredende sigte giver mening. Hvis PSA-tallet er forhøjet, vil lægen tage et sæt vævsprøver fra prostata. Man ved dog ikke, om den tidlige opsporing og dermed behandling ændrer sygdomsforløbet for disse mænd.

Læs om, hvad PSA-tal kan bruges til, og hvordan PSA-værdien i blodet vurderes:

Hvad kan PSA-tallet bruges til?

Mistanken om, at prostatakræft er arvelig, er især til stede, hvis:
  • Der er tre eller flere tilfælde af prostatakræft i den nære familie. Det kan være hos ens far, brødre, sønner, farfar, farbrødre eller via moderens familie (morfar, morbrødre)
  • Der er prostatakræft i familien i to eller flere generationer efter hinanden
  • Man har to slægtninge med prostatakræft diagnosticeret før 50-årsalderen
  • Der er flere tilfælde af prostatakræft og brystkræft og/eller æggestokkræft i familien

Genetisk rådgivning for prostatakræft

Det er som hovedregel endnu ikke muligt at tilbyde genetisk test for prostatakræft.

Den eneste undtagelse er familier med arvelig bryst- og æggestokkræft, der har en mutation i de såkaldte BRCA1- og BRCA2-gener. Disse mutationer medfører hos mænd en øget risiko for prostatakræft. Det gælder især ved mutation i BRCA2-genet.

Genetisk analyse for BRCA1- og BRCA2-generne ved prostatakræft

Man kan kontakte sin egen læge for at få en henvisning til en genetisk afdeling, hvis man er bekymret for, om der er arvelig prostatakræft i ens familie.

Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema, hvor alle kendte sygdomsforløb i familien bliver optegnet. Skemaet danner grundlag for en risikovurdering.

Genetisk analyse består i en undersøgelse af en blodprøve eller vævsprøve fra én i familien, som mistænkes for at have eller have haft arvelig prostatakræft. I dag er det kun muligt at tilbyde genetisk analyse af BRCA1 og BRCA2. Prøven bliver eventuelt gemt til fremtidig genetisk analyse, idet man ved, at arvelig prostatakræft kan skyldes en række andre gener (f.eks. HPC1, HPCX, HPC2, PCAP, RNAseL), men det er endnu ikke muligt at tilbyde genetisk analyse.

Hvis lægen finder en mutation i f.eks. BRCA2-genet, kan raske slægtninge herefter blive tilbudt gentest for at se, om de har arvet mutationen og dermed har en forøget risiko for prostatakræft. Nogle kræftpatienter overvejer at få genetisk rådgivning, fordi de er bange for, at sygdommen er arvelig.

Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:

Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?

De kolesterolsænkende lægemidler, statiner, kan formentlig forbedre overlevelsen ved prostatakræft

Stor registerundersøgelse viser, at mænd med prostatakræft, som er i behandling med statiner, efter de har fået deres kræftdiagnose, har lavere risiko for at dø af prostatakræft end mænd, der ikke får statiner.

Forklaringen er muligvis, at statiner kan hæmme kræftcellers vækst.

Der mangler endnu viden fra afprøvning i kliniske forsøg med kræftpatienter, før statiner kan tilbydes som supplerende behandling til kræftpatienter.

Fysisk aktivitet og prostatakræft

Det er på nuværende tidspunkt uklart, om fysisk aktivitet beskytter mod udvikling af prostatakræft. Der er lavet en del studier, men resultaterne af studierne er ikke helt entydige. Mens nogle studier viser en positiv effekt af at dyrke motion, viser andre ingen tydelige effekter. En eventuel effekt kan skyldes fravær af overvægt.

Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:

For lidt fysisk aktivitet

Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Man har tidligere ment, at tomater havde en beskyttende effekt ved prostatakræft

Nyere undersøgelser har dog ikke kunnet bekræfte den beskyttende virkning af tomater. Stoffet lycopen, som netop findes i tomater, har været undersøgt i relation til prostatakræft, men den eksisterende forskning har ikke kunne drage konklusioner. Det er sandsynligvis fint at lade tomater indgå i den daglige kost, men der er ikke tegn på, at det er specielt gavnligt at spise tomater i meget store mængder.


Læs alt om prostatakræft:

Prostatakræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud