Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Seksualitet efter behandling af prostatakræft
Behandlingen af prostatakræft kan have alvorlige konsekvenser for sexlivet, men man kan få hjælp til at løse de seksuelle problemer. Det er vigtigt at tale med lægen om det – allerede inden behandlingen går i gang.
Tal med lægen, inden behandlingen går i gang
Mange mænd er ikke klar over, hvilke konsekvenser behandling af kræft i blærehalskirtlen kan få for deres sexliv.
Derfor er det vigtigt – allerede inden behandlingen – at du bliver informeret om konsekvenserne og mulighederne for at afhjælpe seksuelle problemer.
Operation og strålebehandling kan ødelægge nerveforsyningen til penis og derfor give problemer med rejsningen.
Fjernelse af testiklerne og medicinsk behandling kan på grund af hormonelle ændringer både nedsætte lysten og evnen til seksuelt samvær.
Tal med din partner
Seksuelle problemer kan være vanskelige at acceptere, og de kan være svære at tale om, da emnet er intimt og for nogle forbundet med tabu.
Da der er forskellige muligheder for hjælp, bør man imidlertid overvinde sin generthed og tale med lægen om eventuelle problemer. Du kan også tale med en sexolog eller en specialuddannet sygeplejerske på den hospitalsafdeling, du er tilknyttet.
Hvis du har en partner, er det vigtigt at tage vedkommende med til samtalen, så der bliver åbnet for at kunne tale om problemerne sammen. Det er forudsætningen for også at kunne løse dem sammen.
Man kan få hjælp til at løse de seksuelle problemer, der kan komme efter behandlingen. Selvom det kan være svært - er det vigtigt at tale om de eventuelle problemer.
Nervebevarende operation øger chancen for at bevare evnen til at få rejsning
Varigt tab af evnen til at få rejsning er den hyppigste komplikation efter bortoperation af prostata (radikal prostatektomi). I nogle tilfælde er det muligt at få en operation, hvor nerverne, der styrer rejsningsevnen, ikke bliver beskadiget.
Det kræver dog, at man tilhører lav- eller middelrisikogruppen, samt at man før operationen havde en normal rejsningsevne. Desuden har ens alder betydning for at kunne få rejsning igen efter operationen. Jo yngre man er på operationstidspunktet, jo større er chancen for at genvinde evnen til at få rejsning bagefter.
Undersøgelser tyder på, at man nemmere kan genvinde evnen til at få rejsning, hvis man får rejsningsfremmende medicin hurtigt efter en nervebevarende operation. Efter en almindelig bortoperation af prostata er det kun 25-30 pct., der bevarer rejsningsevnen.
Orgasme selvom man ikke kan få rejsning
Hvis behandlingen beskadiger nerverne, kan det gå ud over rejsningsevnen. Men selvom man ikke kan få rejsning og ikke er i stand til at gennemføre samleje, vil mange stadig kunne få orgasme ved stimulation med hånden, munden eller et massageapparat.
Nedsat eller tabt rejsningsevne kan behandles på forskellige måder
Nedsat eller tabt rejsningsevne kan behandles på forskellig vis, og man opnår den bedste effekt på længere sigt, hvis man bliver behandlet tidligt og regelmæssigt.
Allerede fra tidspunktet efter man har fået fjernet kateteret, bør man få regelmæssig understøttende behandling med tabletter eller i form af indsprøjtning. Man bør også bestræbe sig på at være seksuelt aktiv, så snart vævet er helet, dvs. to til fire uger efter operationen.
Venter man for længe med behandlingen, kan det blive umuligt at genoprette muligheden for rejsning.
Effekten af behandlingen kan forbedres gradvist over år
Efter nervebevarende fjernelse af prostata tilbydes ofte fast behandling – såkaldt penil rehabilitering – i perioden umiddelbart efter operationen i håb om at forebygge permanent rejsningsbesvær. Den spontane rejsningsfunktion kan forbedres gradvist over flere år efter operationen, og effekten af tabletbehandling med specielt PDE5-hæmmere kan forbedres med tiden. Det er vigtigt at vide, før man overvejer penisimplantat.
Jeg får såkaldte tørre orgasmer. Jeg kan blive stimuleret fuldstændig lige som før og 'komme' – bare med en ret slap penis.
Mand, der har fået ikke-nervebevarende prostatektomi
Tabletbehandling for bedre rejsning
Oplever man, at man kan få lidt rejsning, men at den hurtigt aftager, vil man blive tilbudt tabletbehandling med phosphodiesterase-5-hæmmerne Livitra®, Viagra® eller Cialis®.
Tabletterne virker afslappende på blodkarrene og øger blodtilstrømningen til penis, hvorved det bliver nemmere at få rejsning. Tabletterne virker kun, hvis man også stimuleres seksuelt, enten fysisk eller psykisk, og rejsningen falder efter udløsning. Tabletten skal tages en halv time før sex.
PDE5-hæmmere er effektive hos knapt tre ud af fire mænd. Det anbefales at forsøge med medicinen flere gange før man afgør, om den virker. Lægen kan vejlede om dosering og risiko for bivirkninger.
Indsprøjtning mod tabt rejsningsevne
Virker behandlingen med tabletter ikke tilstrækkeligt, kan man selv lære at indsprøjte et stof (alprostadil eller kombinationspræparatet aviptadil/phentolamin), direkte i svulmelegemerne i penis med en tynd, kort kanyle. Lægen giver en grundig vejledning og instruktion i, hvordan man skal sprøjte medicinen ind. Nålen er så tynd, at stikket ikke gør ondt.
Medicinen udvider blodkarrene, og muskulaturen i svulmelegemet afslappes, hvorved blodet ikke kan løbe tilbage. Det fører til rejsning hos cirka 70-75 pct. af alle mænd med rejsningsproblemer.
Efter medicinen er sprøjtet ind i penis, kan der gå mellem fem minutter til en time, før man får rejsning. Rejsningen kommer uanset stimulering og varer som regel et par timer – også selv om man har haft udløsning.
Varer rejsningen mere end fire timer, er det vigtigt, at du kontakter din læge eller vagtlægen, som kan give medicin, der ophæver virkningen af stoffet. Hvis ikke du tager situationen alvorligt, kan svulmelegemerne ødelægges.
Forsøg med stamceller, der måske kan bevare potensen efter prostataoperation
En stor del af de mænd som bliver opereret for kræft i prostata får problemer med manglende evne til at få eller holde en rejsning.
Hvis humane stamceller tages fra ét sted i kroppen og placeres et nyt sted, kan de reparere skader dér, f.eks. give kræftopererede mænd potensen tilbage.
På urologisk afdeling, Odense Universitetshospital, er man nu ved at opgøre resultatet af et stamcelleprojekt, hvor 70 mænd deltog.
Penispumpe og penisring
Man kan også forsøge behandling med penispumpe, men effekten er begrænset. Penispumpen virker selv om kar og nerver er beskadiget.
Penispumpe virker ved, at penis indføres i et hulrum, der pumpes fri for luft, hvorefter penis bliver stiv. For at holde rejsningen sætter man en såkaldt penisring på penis. Penisringen virker som en elastik, der hindrer blodet i at løbe væk fra penis igen. Penisringen må højst side i en halv time, da penis ellers kan tage skade pga. manglende blodforsyning.
Hvis man er i stand til at få rejsningen, men har svært ved at bevare den, kan man anvende penisringen uden penispumpe.
Penisprotese
Man kan få indopereret en penisprotese, hvis der ikke er andre muligheder. Svulmelegemerne fjernes ved en operation, og opstår der problemer, som medfører, at protesen må fjernes, har man for altid mistet evnen til at få rejsning.
Læs mere:
Gode råd til, hvordan du kan tackle andre senfølger
Mange mænd oplever andre senfølger efter behandlingen som f.eks. problemer med at holde på vandet og træthed. Her kan du læse om de mest almindelige gener efter behandling for prostatakræft, og få gode råd til, hvad du kan gøre ved dem. Læs mere:
Læs alt om prostatakræft:
Prostatakræft - forsiden
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Prostatakræft" på Cancerforum.