Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Ved en enkel operation kan man få testiklerne bortopereret, så produktionen af testosteron hører op. Operationen, hvor man får fjernet testikler, kaldes 'orkiektomi' og kan som regel foregå i lokalbedøvelse, så det er sjældent nødvendigt at blive indlagt.
Fordelen ved operationen er, at man i de fleste tilfælde kan undgå at skulle have indsprøjtninger resten af livet.
Inden du skal opereres, vil kirurgen forklare om operationen, andre behandlingsmuligheder og risikoen ved operationen. Det er påbudt ved lov, at du får denne information og accepterer betingelserne før operationen. Det kaldes, at man afgiver informeret samtykke. Du kan eventuelt tage dine nærmeste med på råd.
Når testiklerne fjernes, producerer man ikke længere det mandlige kønshormon testosteron. Dermed forsvinder lysten til sex og evnen til at få rejsning.
Mange mænd oplever også hedeture, som ofte kan dæmpes medicinsk. De fleste tager et par kilo på i vægt, og skægvæksten bliver mindre. Stemmen bliver derimod ikke lysere, som nogle mænd er urolige for.
Kastration kan medføre en øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud på grund af en øget afkalkning af knoglerne. Man bør derfor tage kalk og D-vitamin som kosttilskud.
En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Dette er en bivirkning, som er fælles for alle de midler, der fjerner testosteron fra kroppen. Det er vigtigt at være fysisk aktiv for at bevare knogle- og muskelmassen.
Når kræftbehandlingen hæmmer produktionen af kønshormon, kan manden få hormonelle senfølger. Symptomerne minder om dem, kvinder oplever i overgangsalderen. Læs mere:
Nogle mænd med prostatakræft mærker ingen symptomer på kræftsygdommen og mener, at bivirkningerne af behandlingen er uacceptable (specielt rejsningsbesvær/ophørt lyst til sex). Sammen med lægen kan du afveje bivirkninger og livskvalitet på den ene side og behandlingens effekt på den anden.
Sidst ændret:23.02.2022
Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre, Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og afdelingslæge, ph.d. Per Kongsted
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17