- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Prostatakræft
- Behandling
- Forsøgsbehandling
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Forsøgsbehandling for prostatakræft
Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning og bivirkninger man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kan være en mulighed i alle faser af sygdommen.
Ved prostatakræft kan forsøgsbehandling være en mulighed i alle faser af sygdommen.
Om forsøgsbehandling
Hvordan kan man komme i forsøgsbehandling? Hvilke overvejelser skal man gøre sig, inden man siger ja til at deltage i et forsøg? Hvem kan deltage? Hvordan foregår det?
Læs mere om forsøgsbehandling, om dine rettigheder og om forsøgsbehandling i udlandet:
Find relevante forsøgsbehandlinger for dig
Se om der findes en forsøgsbehandling i Danmark, der er relevant for dig:
Frysebehandling (kryoterapi) ved prostatakræft uden tegn på spredning
Mænd, som får tilbagefald af prostatakræft efter at have fået strålebehandling, kan i nogle tilfælde få kryoterapi som lindrende behandling af generende symptomer (salvage behandling).
Lokalbehandling af prostatakræft er begrænset til en mindre del af kirtlen og kræver derfor, at kræften ikke har spredt sig.
Ved kryoterapi placerer lægen under vejledning af en ultralydsscanning flere meget tynde behandlings- og temperaturnåle ind i kræftknuden, som fryses ned til minimum minus 40 grader i ti minutter af to omgange. Indgrebet foregår i fuld bedøvelse og varer i gennemsnit 1-2 timer.
Kryoterapien kan i sjældne tilfælde medføre bivirkninger i form af fisteldannelse, besvær med at holde på vandet, urinstop og kroniske smerter i mellemkødet.
Behandlingen tilbydes som forsøgsbehandling på Odense Universitetshospital i samarbejde med urologisk afdeling i LUND, Sverige til udvalgte patienter, som har fået tilbagefald, ikke har spredning og har et PSA-niveau på under 5 ng/l.
Læs alt om prostatakræft:
Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre, Dansk Urologisk Cancer Gruppe (DaProCa) og overlæge, ph.d. Henriette Lindberg.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Prostatakræft" på Cancerforum.