Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: AZA-MDS-003

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Myelodysplastisk syndrom (MDS)
Forklaring Hvis du har Myelodysplastisk Syndrom (MDS), og du på grund af anæmi er afhængig af blodtransfusioner, kan denne forsøgsbehandling være en mulighed. I forsøget får du enten kemostoffet azacitidin og den - for dig - bedste understøttende behandling, som f.eks. blodtranfusioner Eller også får du lindrende behandling og placebo. Forsøget sammenligner de to behandlinger for at se, om azacitidin gør en forskel og virker bedre end lindrende behandling alene

Baggrund for forsøgsbehandlingen Der er god grund til at finde en behandling, der nedsætter behovet for transfusioner. For mange blodtransfusioner er besværlige, og de tilfører kroppen for meget jern..

Stoffet azacitidin har i tidligere forsøg vist sig at have en gunstig virkning på aktiviteten af myelodysplastisk syndrom.

Dette forsøg skal vise, om stoffet kan hjælpe knoglemarven, så den producerer mere blod, så man undgår for mange transfusioner.

Azacytidin påvirker arvemassen i de syge MDS-celler, så de ikke deler sig så hurtigt.

Formål Forsøget skal undersøge, om behovet for blodtransfusion falder, hvis du får azacytidin.

Det skal også registrere, om azacytidin bringer sygdommen i en mere rolig fase, og se på livskvaliteten under behandlingen

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har lavrisiko myolodysplastisk syndrom og har behov for transfusioner
  • Der samtidig er et lavt antal blodplader i blodet.


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Der er et nedsat antal celler i knoglemarven efter 6 serier azacitidin
  • Du har haft en anden kræftsygdom inden for de seneste 2 år
  • Du er overfølsom over for de stoffer, der bruges i forsøgsbehandlingen
  • Sygdommen er opstået som følge af tidligere kemoterapi eller strålebehandling
  • Du har svær allergi eller tidligere har haft en voldsom allergisk reaktion
  • Du har en aktiv immunsygdom
  • Du får behandling med medicin, der nedsætter immunforsvaret, f.eks. prednison i dosis på mere end 10 mg pr. dag
  • Du får anden medicinsk behandling eller forsøgsmedicin
  • Du er gravid eller ammer
  • Du har planer om at blive gravid i løbet af behandlingen


Forsøgsmetode Det er et åbent forsøg, der betyder, at både du og lægen ved, hvilken behandling du får. Alle patienter i forsøget vil få behandling med stoffet azacitidin i kombination med peptid-vaccinationer.

Sådan foregår behandlingen I forsøget deltager ca. 15 personer.

Du får behandlingen i serier. En behandlingsserie varer 4 uger.

Når du har fået 6 behandlingsserier med azacitidin, starter du forsøgsbehandlingen. Behandlingen med azacitidin forsætter som hidtil.

Peptid-vaccinationer
Du får behandling med peptid-vaccinationer som en indsprøjtning under huden på hospitalet. Du får det ambulant – det vil sige uden, at du behøver være indlagt.

Du får behandlingen ved starten af 7., 8. og 9. behandlingsserie med azacitidin. Herefter får du vaccinationerne hvert halve år.

Du kan få behandlingen i op til 2 år.

Forsøgsstop
Behandlingen stopper før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen.

Stopper du med forsøgsbehandlingen, skal du aftale din videre behandling med lægerne fra den hospitalsafdeling, du normalt er tilknyttet.

Bivirkninger ved behandlingen Her kan du se de mest almindelige bivirkninger ved peptid-vacciner indeholdende hjælpestoffet Montanide®:
  • Rødme, kløe og smerter i huden
Azacitidin er godkendt til behandling af blodkræftsygdomme (leukæmi). Du kan læse på minmedicin.dk om stoffets bivirkninger, når man bruger det til at behandle leukæmi:

Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Afdeling udenfor Danmark
  • Rigshospitalet
Hvis man er interesseret i behandlingen, skal man tale med lægen på sit sygehus. Lægen kan undersøge, om det kan være en mulighed.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 06-09-2017

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat