Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: TaxOvar

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Æggestokkræft
Stadie 1, Stadie 2, Stadie 3, Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Denne forsøgsbehandling kan være en mulighed, hvis du har kræft i æggestokkene, æggelederen eller bughinden, og behandling med kemoterapi indeholdende stoffet platin ikke har haft den ønskede effekt på din sygdom.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Kemoterapi med platin er standardbehandling af kræft i æggestokkene, æggelederen og bughinden - 3 kræfttyper som samlet kaldes for æggestokkekræft.

Nogle kræftknuder i æggestokkene stopper med at reagere på kemoterapi med platin. De er det man kalder refraktære over for behandlingen.

Det er derfor vigtigt at kunne finde en anden behandling til disse kræftknuder. Det prøver man på i dette forsøg med kemostoffet cabazitaxel, som i andre forsøg har haft en effekt på prostata kræft.

Formål Forsøget skal undersøge effekten af et nyt kemostof kaldet cabazitaxel på patienter, der har med platin-refraktær kræft i æggestokkene.

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har kræft i æggestokkene, æggelederen eller bughinden
  • Kræftsygdommen er platin-refraktær
  • Du som minimum er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen (performancestatus 2)
  • Din knoglemarv, lever og nyre fungerer tilfredsstillende.


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du er overfølsom overfor kemostoffet taxol eller stoffer brugt i produktionen af forsøgsmedicinen
  • Du har neurologiske bivirkninger der påvirker i din hverdag
  • Du er gravid eller ammer
  • Du har haft anden kræftsygdom indenfor 5 år. Dog ikke hudkræft og livmoder-celleforandringer
  • Du har eller har haft en alvorlig medicinsk sygdom eller psykiatrisk lidelse, som ikke er under kontrol, eller som lægerne mener kan øge risiciene for alvorlige bivirkninger
  • Du er i behandling med antabus.


Sådan foregår behandlingen Du får cabazitaxel via et drop i armen hver 3 uge på hospitalet. Det tager ca. 2 timer pr, gang og foregår ambulant - det vil sige uden at du behøver være indlagt.

Behandlingen består af serier, der hver især varer tre uger. Efter hver 3. serie skal du scannes, så lægerne kan evaluere effekten af cabazitaxel på kræften.

BEHANDLINGSSTOP
Du kan fortsætte med behandlingen, så længe du kan tåle den og har gavn af den.

Behandlingen stopper, hvis bivirkningerne bliver for store, hvis du selv ønsker at stoppe, eller hvis lægen vurderer, at det er bedst for dig at stoppe.

Stopper du med forsøgsbehandlingen, vil lægerne drøfte mulighederne for videre behandling med dig.

Bivirkninger ved behandlingen De alvorligste bivirkninger til behandlingen er:
Knoglemarvspåvirkning (nedsat dannelse af blodceller), leverpåvirkning og øget risiko for at få en ny kræft, hvilket meget sjældent ses.

Derudover kan du kan læse på minmedicin.dk om Methotrexats (MTX) og 6-Mercaptopurins (6MP) bivirkninger:
  • Methotrexat (MTX)
    Flere medicinvaremærker indeholder stoffet og kan bruges til behandlingen. Bivirkningerne er ens for dem alle. Linket fører til et af mærkerne.
  • 6-Mercaptopurin


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her foregår behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet
  • Aalborg Universitetshospital
  • Århus Universitetshospital
Hvis man er interesseret i behandlingen, skal man tale med lægen på sit sygehus. Lægen kan undersøge, om det kan være en mulighed.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: Clinicaltrials.gov nr: NCT02912676, Andet: 4.0 Maj 2016

  • Denne side er sidst opdateret: 20-11-2017

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat