Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom |
Endetarmskræft, Tyktarmskræft Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er) |
---|---|
Forklaring |
Patienter med nyopdaget kræft i tyktarmen får ikke altid fjernet kræftknuden fra start, hvis kræften allerede har spredt sig. Denne undersøgelse ser, om det alligevel er bedst at fjerne kræftknuden fra start og give kemoterapi bagefter, eller om det er bedre at nøjes med kemoterapi. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
De fleste patienter med tyktarmkræft, som har spredt sig, kan ikke helbredes. Man behandler derfor for at holde patienten i live så længe som muligt og for at forbedre livskvaliteten. Behandlingen består af kemoterapi og antistof, der skal holde kræften nede. Derudover får patienter fjernet kræftknuden i tarmen, hvis den giver dem alvorlige gener, så de får en højere livskvalitet. Man ved ikke, om det også er en fordel for patienter, som ikke har gener. Men patienter, hvis tumor er fjernet før kemoterapi, ser ud til at leve længere end patienter, der kun får kemoterapi. Dette studie undersøger, om det passer. |
Formål |
Forsøget skal undersøge, om det er en fordel at fjerne kræftknuden i tarmen inden kemoterapi, selvom man ingen eller få symptomer har - når behandlingen skal få kræften til at skrumpe eller holde sig i ro. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. En computer trækker lod blandt forsøgets deltagere og deler dem op i to grupper. I gruppe A får man kun kemoterapi og antistof. I gruppe B får man først fjernet kræftknuden i tarmen og får derefter kemoterapi og antistof. |
Sådan foregår behandlingen |
Gruppe A: Behandlingen består af kemoterapi med 5FU eller med capecitabin +/- oxaliplatin/irinotecan og af et antistof kaldet bevacizumab. Behandlingen starter inden for 4 uger efter lodtrækningen. Kemoterapien og antistoffet får du ambulant på hospitalet - det vil sige uden at du behøver være indlagt. Hvilken kemoterapi du får, afhænger af, hvad der er standard på den afdeling du er tilknyttet. De forskellige kemosammensætninger er lige gode. Gruppe B: Inden for 4 uger efter lodtrækningen får du en operation, hvor lægerne fjerner kræftknuden i tyktarmen. Herefter får du de samme stoffer som i gruppe A. BEHANDLINGENS VARIGHED Du kan få behandlingen så længe du har gavn af den. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen. Hvis din læge undervejs i forsøget skønner, at det er nødvendigt at operere kræftknuden i tarmen eller kræftknuder andre steder, vil dette naturligvis blive gjort, uanset om du får behandling i arm A eller B. Hver 9. uge vil du få lavet en CT scanning for at vurdere virkningen af behandlingen. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Risici ved operation inkluderer blødning, infektion, lækage hvor tarmen er syet sammen, og øget risiko for blodpropper. Bivirkningerne ved kemoterapi afhænger af, hvilken kemoterapi du får. Du kan læse på minmedicin.dk om de forskellige stoffers bivirkninger:
Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
|
Forsøgets id-numre |
|
Denne side er sidst opdateret: 08-04-2016
Lægefaglig beskrivelse af forsøget
Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):