Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel: Prima

Kræftsygdom	Æggestokkræft Stadie 3, Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring	Forsøget undersøger, om forsøgsmedicinen niraparib er effektiv som vedligeholdelsesbehandling til patienter med æggestokkræft, hvor tidligere behandling med kemoterapi har haft en god effekt.
Baggrund for forsøgsbehandlingen	Niraparib er en PARP-hæmmer. PARP er et naturligt forekommende protein i kroppen, der hjælper kræftceller til at overvinde skader efter strålebehandling og visse former for kræftmedicin. Niraparib blokerer PARP og kan således forhindre, at kræftcellerne reparerer sig selv, og kræftknuden vokser. Niraparib er endnu ikke godkendt til behandling af æggestokkræft. Niraparib har vist sig særlig effektiv mod kræftceller, hvor reparationsprocessen er hæmmet. Dette kaldes HRD-sygdom og findes hos ca. halvdelen af alle personer med aggressiv æggestokkræft. Du kan kun deltage, hvis din tumor er HRD positiv. I forsøget får man behandling med enten niraparib eller placebo. I forsøget vil der også blive taget gentest af blodprøver for at vurdere, om du har et muteret BRCA-gen, og for at undersøge, om du har en af leukæmiformerne akut myeloid leukæmi (AML) eller myelodysplastisk syndrom (MDS). - Målrettet behandling er medicin, der slår kræftceller ihjel ved at angribe et bestemt mål i kræftcellerne. Behandlingen kan f.eks. blokere stoffer, der får kræftceller til at vokse, eller hjælpe immunsystemet til at dræbe kræftcellerne. Målrettet behandling kaldes også targeteret behandling. For nogle kræftsygdomme kan en test afgøre, om målet er til stede hos den enkelte patient (f.eks. HER2 eller østrogen receptor). Effekten af målrettet behandling er betydelig større hos patienter, hvor målet er til stede, end hos patienter, der ikke har målet i deres kræftvæv.
Formål	Forsøget skal undersøge, om stoffet niraparib kan holde sygdommen i ro.
Du kan deltage i forsøget hvis:	Du har kræft i æggeleder-, bughinde- eller æggestokkene, der ikke kan fjernes ved en operation Du inden for 12 uger inden forsøget har fået behandling med platinholdig kemoterapi (f.eks. carboplatin, oxiplatin eller cisplatin) Du har haft et tilfredsstillende resultat af kemoterapien Du har et af de muterede gener, som er karakteristiske for HDR-sygdommen Du kan udføre tungt fysisk arbejde eller alle andre former for fysisk arbejde, eller du er lige så fuldt fysisk aktiv, som før du blev syg (performancestatus 0-1) Din lever, nyrer og knoglemarv fungerer tilfredsstillende
Du kan ikke deltage i forsøget hvis:	Du får en anden form for forsøgsforbehandling Du har fået behandling med PARP-hæmmere tidligere Du stadig har alvorlige bivirkninger fra tidligere behandling, som har varet mere end 4 uger Du har myelodysplastisk syndrom (MDS) eller har stor risiko for at kunne udvikle MDS eller akut myeloid leukæmi (AML)
Forsøgsmetode	Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling med niraparib, og hvem der får behandling med placebo (stof uden nogen virkning). To tredjedele af patienterne vil få forsøgsbehandling, mens en tredjedel vil få behandling med placebo. Forsøget er dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det.
Sådan foregår forsøget	PROCAN metoden består af: En DVD- instruktion i bækkenbundsøvelser En gruppesession med undervisning i bækkenbundens funktion med instruktion i bækkenbundsøvelser Op til 3 individuelle opfølgninger ved fysioterapeut Op til 6 parsamtaler med en sygeplejerske, der er specialist i sexologisk rådgivning.
Bivirkninger ved forsøget	Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her foregår forsøget	Rigshospitalet Hvis du er interesseret i forsøget, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om det kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre	Protokolnr.: Clinicaltrials.gov nr: NCT02103088.

Denne side er sidst opdateret: 08-11-2017

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

Tilbage til søgeresultat