Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: MEDI4736-MM-002 (Fusion 2)

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Myelomatose (knoglemarvskræft)
Forklaring I dette forsøg får patienter med nydiagnosticeret myelomatose (knoglemarvskræft) et nyt antistof kaldet durvalumab ((Imfinzi®) kombineret med lenalidomid med og uden dexamethason. Forsøget skal finde frem til den optimale dosis af det nye stof, når man giver det sammen med de andre stoffer, og det skal evaluere dets brug sammen med de andre stoffer. Durvalumab er en form for immunterapi.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Durvalumab er et nyt stof, som blokerer signaler fra proteinet PD-L1, der hjælper tumorer med at undgå at blive opdaget af immunforsvaret. På den måde modarbejder durvalumab tumorens evne til at slippe uden om immunforsvaret.

Durvalumab kombineret med lenalidomid med og uden dexamethason er på nuværende tidspunkt ikke godkendt til behandling af nyligt diagnosticeret myelomatose.

Lenalidomid (Revlimid®) tilhører en gruppe lægemidler kaldt immunmodulerende stoffer. Det er medicin som kan modificere eller regulere immunforsvarets funktion.

lenalidomid er allerede godkendt til behandling af myelomatose, men det er ikke godkendt til at blive brugt i kombination med durvalumab med og uden dexamethason-

Dexamethason er et kunstigt fremstillet binyrebarkhormon, som man bruger til at behandle myelomatose. Dexamethason forårsager programmeret celledød, også kaldet apoptose. Det betyder, at steroider som fx dexamethason kan fremkalde destruktion af myelomatoseceller.



Hvad er antistoffer?

Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.

Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.

Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.

Bivirkninger ved behandlingen Da man tidligere kun i et lille omfang har givet antistoffet til teenagere, kan der opstå bivirkninger, som man ikke kender til på forhånd.

Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af de voksne patienterne får:
  • Nedsat appetit, træthed, temperaturstigning, reaktioner på indstiksstedet
  • Kvalme, opkastning, diarré
  • Hududslæt, hudkløe.


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her foregår behandlingen
  • Rigshospitalet
Hvis man er interesseret i behandlingen, skal man tale med lægen på sit sygehus. Lægen kan undersøge, om det kan være en mulighed.
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: BMS CA184-178 v.2.0. EudraCT 2012-002249-39, NCT01696045. Studiet er sponsoret af Bristol-Meyers Squibb.

  • Denne side er sidst opdateret: 28-11-2014

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat