Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: FIERCE-22

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Blærekræft, Urinrørskræft
Stadie 3, Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring Dette forsøg skal undersøge sikkerheden og effekten af forsøgslægemidlet B-701. Lægerne vil også kigge på, hvordan B-701 virker, når det gives i kombination med antistoffet pembrolizumab (Keytruda®).

Forsøget er til patienter med kræft i blæren eller urinrøret, hvor kræften enten er vokset eller har spredt sig, så operation ikke er en mulig behandling.

Baggrund for forsøgsbehandlingen B701 er et antistof, der binder til proteinet, FGFR3. FGFR3 findes i mange typer kræft og er afgørende for kræftcellens vækst. Når B701 binder til FGFR3, hæmmes kræftcellens vækst og kræftcellen dør.

B701 er et forsøgslægemiddel, hvilket betyder, at det ikke er godkendt til behandling af kræft eller andre sygdomme.

Pembrolizumab er en såkaldt PD1-hæmmer, og stoffet kaldes også immunterapi. Det virker ved at booste kroppens naturlige forsvar mod kræft. Kræftceller kan udskille stoffer, der forhindrer immunsystemet i at angribe dem, men pembrolizumab er i stand til at forhindre virkningen af de stoffer og så at sige fjerne stopklodsen for immunsystemet.



-

Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.

Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.

Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.

Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 11-01-2017

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat