Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: REACH-2

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Behandling på tværs af blodsygdomme
Forklaring Formålet med forsøget er at sammenligne forsøgslægemidlet ruxolitinib (Jakavi®) med den bedst tilgængelige standardbehandling. Forsøget er til patienter, der har fået en stamcelletransplantation, og hvor donorcellerne har angrebet værtens celler.

Baggrund for forsøgsbehandlingen Graft-versus-hos sygdom (GvHD) er en tilstand hvor cellerne fra donor (graften) angriber cellerne i værten (host), der modtager stamcellerne Tilstanden er en del af den immunologiske reaktion mod kræftcellerne og kan som regel behandles effektivt med binyrebarkhormon.
I nogle tilfælde er binyrebarkhormon ikke tilstrækkeligt, og lægerne må tage andre former for medicin i brug. I dette forsøg undersøges stoffet ruxolitinib, der godkendt til behandling af andre hæmatologiske sygdommen, men endnu ikke til behandling af GvHD. Ruxolitinib hæmmer et enzym, der har betydning fra kræftcellernes vækst. Dette forsøg omhandler den akutte form af GvHD, der optræder 1-4 måneder efter transplantationen.

Formål At undersøge sikkerhed og effekt af ruxolitinib sammenlignet med bedste tilgængelige behandling hos patienter med steroid refraktær akut GvHD efter allogenisk stamcelle transplantation

Du kan deltage i forsøget hvis:
  • Du har fået en knoglemarvstransplantation med celler fra en donor
  • Du har kronisk graft-versus-host sygdom (GvHD) i moderat eller svær grad
  • Du har fået binyrebarkhormon som behandling i mindre end 12 måneder før første dosis
  • Det er vist, at du ikke har nogen effekt af binyrebarkhormon


Du kan ikke deltage i forsøget hvis:
  • Du har fået mere end to behandlinger for kronisk GvHD udover binyrebarkhormon
  • Din sygdom har udviklet sig fra en akut til kronisk GvHD, uden at du har fået en mindre dosis af binyrebarkhormon
  • Du tidligere er blevet behandlet for akut GvHD med JAK-hæmmere
  • Du er blevet behandlet med en allogen stramcelletransplantation inden for det sidste halve år
  • Du har haft tilbagefald af en ondartet sygdom eller er blevet behandlet for tilbagefald efter en stamcelletransplantation med celler fra en donor
  • Du har kronisk GvHD, der ikke reagerer på binyrebarkhormon efter immunterapi


Forsøgsmetode Forsøget er åbent, hvilket vil sige, at både du og lægen ved, hvilken behandling du får. Det er desuden et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling

Læs mere om lodtrækningsforsøg: Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg

Sådan foregår behandlingen Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang.
Herefter deles patienterne i to grupper ved lodtrækning:
  • Gruppe 1: Ruxoitinib
  • Gruppe 2: Bedst tilgængelige behandling
Ruxolitinib skal du tage som en tablet. Du kan tage medicinen derhjemme og behøver ikke at være indlagt.
Hvis du skal behandles med den bedst tilgængelige behandling, vil forsøgslægen fortælle dig hvodan, du skal tage medicinen. Hvis du ikke har gavn af den bedst tilgængelige behandling i løbet af de første 28 dage, kan du blive tilbudt at skifte til behandlingen med ruxolitinib.

Så længe kan du få behandlingen
Uanset hvilken gruppe, du bliver tildelt, skal du tage behandlingen i op til tre år eller så længe, forsøgslægen mener, at du har gavn af behandlingen.

Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen.

Kontrol
Du skal møde til 7-10 besøg årligt i de tre år, som forsøget står på. De fleste besøg tager ca. 2-3 timer. De første 8 patienter vil skulle deltage i to ekstra kontrolbesøg, der tager op til 9 timer.

Bivirkninger ved behandlingen Meget almindelige bivirkininger:
  • Lavt antal røde blodlegemer, som kan øge risikoen for træthed og/eller kortåndethed
  • Lav antal hvide blodlegemer, som kan øge risikoen for infektion
  • Lavt antal blodplader som kan øge risikoen for blødninger
  • Blå mærker
  • Urinvejsinfektion
  • Forhøjet kolesterol i blodet
  • Svimmelhed
  • Hvedpine
  • Vægtøgning
  • Unormale levertal


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her kan du få behandlingen
  • Århus Universitetshospital
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.
Forsøgets id-numre

Denne side er sidst opdateret: 22-02-2017

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat