Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom |
Nyrekræft Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er) |
---|---|
Forklaring |
I dette forsøg vil lægerne undersøge, om behandling med to immunstoffer og efterfølgende operation er bedre end behandling med de to immunstoffer alene. Forsøget henvender sig til patienter med nyrekræft, der har spredt sig. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Ipilimumab og nivolumab er immunstoffer, der bruges i immunterapi. Lægerne vil undersøge, om 3-6 måneders forbehandling med ipilimumab og nivolumab med efterfølgende operation vil virke bedre end behandling med ipilimumab og nivolumab alene. Lægerne kan bedst undersøge effekten ved at fordele forsøgsdeltagerne i to grupper. Den ene gruppe får behandling med ipilimumab og nivolumab alene, mens den anden gruppe får fjernet nyretumoren ved en operation efter behandlingen med ipilimumab og nivolumab. Grupperne opdeles først efter, at alle forsøgsdeltagere har fået ipilimumab og nivolumab i 3 måneder. Derefter vil lægerne vurdere, om du er egnet til at få foretaget operation. Hvis du er egnet til operation, vil lægerne tildele dig operation eller fortsat behandling med ipilimumab og nivolumab i 3 måneder. Tildelingen foregår helt tilfældigt via et computerprogram med lodtrækning. Hvis du ikke er egnet til operation, vil du få endnu 3 måneders immunterapi. Derefter vurderer lægerne igen, om du er egnet til operation. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne, for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling med immunterapi og efterfølgende operation, og hvem der får immunterapi alene. |
Sådan foregår behandlingen |
Du får behandling med nivolumab og ipilimumab i serier. De første 4 serier varer 3 uger hver. Herefter varer de resterende serier 4 uger hver. Lægerne har planlagt, at behandlingen skal vare cirka 2 år i alt. Du får ipilimumab og nivolumab direkte i dine blodårer gennem et drop. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du eller forsøgslægen ønsker at afslutte behandlingen. Hvis du, efter behandlingen med ipilimumab og nivolumab, bliver vurderet til at kunne opereres, og du tildeles operation ved lodtrækningen, vil lægerne indkalde dig til en samtale. Lægerne vil fjerne nyren med kræftknuden under operationen, men på grund af kræftspredningen vil operationen ikke gøre dig sygdomsfri. Alt efter hvordan din sygdom sidder, vil lægerne enten lave en kikkertoperation eller en åben operation. Det vurderer kirurgerne. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Du kan opleve bivirkninger, mens du deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Men lægerne kender ikke alle bivirkninger, som eventuelt kan opstå. Du kan læse på minmedicin.dk om de forskellige stoffers bivirkninger: Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
|
Forsøgets id-numre |
|
Denne side er sidst opdateret: 28-01-2021
Lægefaglig beskrivelse af forsøget
Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):