Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel: EPSSG RMS 2005 metastatisk

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Bløddelssarkomer, Bløddelssarkomer - rhabdomyosarkom, Sarkomer
Stadie 4 (stadiet beskriver, hvor fremskreden sygdommen er)
Forklaring For børn og unge under 21 år som har rhabdomyosarkom, der har spredt sig, kan behandling med kemoterapi, strålebehandling og kirurgi være en mulighed. Målet med behandlingen er at forbedre overlevelsesmulighederne.
Sådan foregår behandlingen Hele behandlingen varer 3-5 måneder.

Alle patienter, der ikke har spredning af sygdommen (til lymfeknuder eller fjernmetastaser) opereres først, hvis lægerne kan fjerne tumoren helt, og der ikke er risiko for senfølger.

Derefter får man 3-5 kemoterapi-behandlinger med 3 ugers interval med stofferne ifosfamid og doxorubicin.

Derudover får alle - undtagen patienter i den lavester risikogruppe - strålebehandling ca. 9 uger efter behandlingsstart. Under strålebehandlingen holdes pause fra doxorubicin.
Bivirkninger ved behandlingen 5-10 dage efter hver serie får patienterne stort set altid påvirkning af knoglemarvsfunktionen med behov for blodtransfusioner og risiko for infektioner (især med bakterier og svampe).

Desuden ses:
  • Kvalme
  • Hårtab
  • Nyrepåvirkning
  • Mundbetændelse
  • I sjældne tilfælde kramper og påvirkning af hjertefunktionen.


Det skal understreges at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.

De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.
Her foregår behandlingen
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet
  • Aalborg Universitetshospital
  • Århus Universitetshospital
Hvis man er interesseret i behandlingen, skal man tale med lægen på sit sygehus. Lægen kan undersøge, om det kan være en mulighed.
Diverse Internationalt studie der rekrutterer patienter fra hele Europa
Forsøgets id-numre
  • Protokolnr.: Version 1.0;
  • Denne side er sidst opdateret: 09-03-2015

    Lægefaglig beskrivelse af forsøget

    Læs en beskrivelse af forsøget, skrevet til læger og andre fagpersoner i sundhedsvæsnet. Teksten er skrevet af vores tidligere samarbejdspartner Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) eller Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC):

    Resume for fagpersoner

     

    Tilbage til søgeresultat