Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Prostatakræften kan vokse ind i de omgivende organer eller sprede sig til andre organer, hvorfra der kan opstå symptomer. Symptomerne kan ofte lindres ved hjælp af forskellige slags behandling.
Uanset hvor sygdommen har spredt sig til, vil hormonbehandling ofte lindre symptomerne i en periode.
Prostatakræft kan sprede sig til knoglerne, og det kan være smertefuldt. Moderne smertebehandling er meget effektiv og foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut.
Hormonbehandling har ofte god effekt ved knoglesmerter, og mange mænd bliver i lange perioder – op til mange år – helt smertefrie, da behandlingen fjerner langt de fleste kræftceller. Effekten kan dog variere meget individuelt og strækker sig fra kort tid til over flere år.
Hormonbehandling består af medicinsk eller kirurgisk kastration.
Når hormonbehandling ikke har tilstrækkelig effekt, og kræftcellerne er blevet kastrations-resistente, kan hormonbehandlingen kombineres med andre medicinske behandlinger, som kan afhjælpe symptomer fra sygdommen i en periode.
Hvis disse muligheder er udtømte eller ikke har tilstrækkelig effekt, kan det være nødvendigt at tage smertelindrende medicin. Man bør også overveje at tage medicinen forebyggende i perioder, selvom man ikke har smerter. Det er nemlig vigtigt at komme smerten i forkøbet for at kunne være tryg. Mange mænd ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved den kroniske smerte, som der her er tale om, er en fast dosering af smertemedicin ofte nødvendig.
Behandlingen kræver justering med jævne intervaller, og det er en fordel, at det er ens egen læge eller det palliative team, der ordinerer medicinen. Det kan være en god idé løbende at have en ny aftale og aftale med sin læge, hvilke tegn man skal reagere på. Smertebehandlingen kan eventuelt justeres pr. telefon.
Det er vigtigt, at en kompliceret smertebehandling varetages af en lokal smerteklinik eller et palliativt team, som kan sørge for både smertebehandling og henvise til relevante behandlingsmuligheder. Læs mere om smertebehandling:
Hvis det er nødvendigt med yderligere smertebehandling, kan strålebehandling mod de smertende knogler have rigtig god virkning. Op til 80 pct. opnår hel eller delvis smertelindring. Den smertelindrende effekt kan hos nogle mærkes allerede under strålebehandlingen, men det kan vare op til et par uger efter strålebehandlingen, før effekten mærkes. Behandlingen kan gentages flere gange med god virkning.
Bivirkningerne ved smertelindrende strålebehandling er ofte meget begrænsede, men afhænger af hvor stort et område der bestråles, samt af hvilke organer der rammes.
Har man blod i urinen, som skyldes kræft i prostata, kan strålebehandling være en effektiv behandling til at standse blødningen hos de fleste. Behandlingen kan evt. gentages, og bivirkningen er primært diarré.
Metastaser i rygsøjlen kan trykke på rygmarven eller nerverne og give lammelser, hvis der ikke behandles i tide.
Symptomerne kan være hurtigt tiltagende rygsmerter, smerter, der stråler ned i benene, føleforstyrrelser, kraftnedsættelse og problemer med at styre vandladning og afføring.
Det er afgørende, at behandling startes så hurtigt som overhovedet muligt. Udredningen vil derfor ofte indebære en akut indlæggelse.
Man kan få stillet diagnosen ved en akut MR-scanning. Behandlingen består i at fjerne trykket på rygmarven, så nerverne igen kan fungere.
Trykket på rygmarv eller nerver kan afhjælpes ved operation i ryggen og/eller strålebehandling af det område, hvor metastasen sidder. Begge behandlinger er effektive, og valget af behandling afhænger af situationen. Det er ikke altid muligt helt at forhindre tab af funktionsevne.
Man starter desuden højdosis steroidbehandling og akut kastrationsbehandling, hvis man ikke tidligere er begyndt på dette.
Mænd med prostatakræft har ofte problemer med vandladningen, problemerne kan lindres med forskellige behandlinger:
Mange mænd med prostatakræft har også forstørret prostata, der kan gøre det svært at lade vandet. I begyndelsen af hormonbehandlingen oplever mange en forbedring af problemet, men nogle gange bliver det med tiden igen svært at tømme blæren.
Derfor kan det blive nødvendigt med en lille operation gennem urinrøret, hvor vævet som blokerer for vandladningen skrabes væk.
Man kan have svært ved at holde på urinen, hvis lukkemusklen for vandladningen er påvirket af sygdommen. Behandlingen er svær og består de fleste gange i at finde de rette hjælpemidler for at afhjælpe ubehaget ved utætheden.
Ud over brug af forskellige former for bleer, kan man få lagt et permanent kateter i urinrøret. I nogle tilfælde kan man få lavet en lille åbning i maveskindet lige over kønsbenet, hvorigennem man kan tømme blæren gennem et kateter.
I sjældne tilfælde kan der opstå nyresvigt (uræmi), hvis afløbet fra nyrerne klemmes af prostatakræften. Symptomerne er udtalt træthed og kvalme, nogle gange med smerter fra nyrerne.
Er afklemningen sket under blæren, kan man hjælpes med et blærekateter.
Er afklemningen sket mellem nyrerne og blæren, kan det være nødvendigt enten at få lagt et lille dræn i urinlederen mellem nyre og blære eller får skabt en åbning i siden til et lille dræn, så urinen kan tømmes direkte fra nyren ud i en opsamlingspose.
I nogle tilfælde er det muligt at få forbedret urinafløbet ved en operation. Hormonbehandling kan også lette trykket på urinlederne.
Det er ikke ualmindeligt at få blodmangel, hvis man har udbredt prostatakræft. Blodmanglen opstår på grund af kræftsygdommens udbredelse til knoglemarven og hormonbehandlingen og kan forværres af strålebehandling og kemoterapi.
Symptomerne er træthed, hjertebanken og åndenød, hvis blodprocenten falder væsentligt. I Danmark er standardbehandlingen blodtransfusion med røde blodlegemer.
Prednisolon (binyrebarkhormon) kan lindre fremskreden sygdom ved at bedre appetitten, almentilstanden og humøret samt øge virkningen af smertebehandlingen.
Langvarig brug af prednisolon har dog en række uheldige bivirkninger som f.eks. tendens til mavesår, sukkersyge og hyppige infektioner.
Prednisolon (binyrebarkhormon)
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:
Find ud af, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:
Hvordan behandlingen kan påvirke seksualiteten: