Gå til sygdomsliste

Overvågning, men ikke behandling ved lavrisiko prostatakræft

Det er ikke al prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. Hvis din prostatakræft ikke er aggressiv, vil du som udgangspunkt ikke blive tilbudt behandling.

Prostatakræft er hyppig hos ældre mænd, og sygdommen vil ofte udvikle sig langsomt. Hos mellem 30-50 pct. af de mænd, der får konstateret prostatakræft, er sygdommen ikke livstruende. Mange af disse mænd får aldrig symptomer på sygdommen.

Hvis man får konstateret en lille og relativ fredelig prostatakræft, er det almindeligt ikke at blive behandlet. Dette skyldes, at både helbredende og lindrende behandling har bivirkninger, som kan give flere problemer end sygdommen i sig selv. 

Mange af disse tilfælde vil i fremtiden ikke blive påvist, da de sorteres fra ved en indledende MR-scanning.

Så længe kræften ikke udvikler sig, kan du gå til observation

De regelmæssige tjek vil indebære kontrol af PSA, MR-scanning og evt. vævsprøve af prostata. Hvis sygdommen udvikler sig, får du tilbud om behandling.

Det kan virke underligt eller frustrerende, at man ikke skal have behandling, når man lige har fået at vide, man har kræft. Vi giver dig ikke behandling, fordi du formentlig aldrig nogensinde vil blive syg af den her sygdom.

Professor, overlæge Michael Borre, Urologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs alt om prostatakræft:
Prostatakræft - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Prostatakræft" på Cancerforum.