- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Prostatakræft
- Behandling
- Overvågning, men ikke behandling ved lavrisiko prostatakræft
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Overvågning, men ikke behandling ved lavrisiko prostatakræft
Det er ikke al prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. Hvis din prostatakræft ikke er aggressiv, vil du som udgangspunkt ikke blive tilbudt behandling.
Prostatakræft er hyppig hos ældre mænd, og sygdommen vil ofte udvikle sig langsomt. Hos mellem 30-50 pct. af de mænd, der får konstateret prostatakræft, er sygdommen ikke livstruende. Mange af disse mænd får aldrig symptomer på sygdommen.
Hvis man får konstateret en lille og relativ fredelig prostatakræft, er det almindeligt ikke at blive behandlet. Dette skyldes, at både helbredende og lindrende behandling har bivirkninger, som kan give flere problemer end sygdommen i sig selv.
Mange af disse tilfælde vil i fremtiden ikke blive påvist, da de sorteres fra ved en indledende MR-scanning.
Så længe kræften ikke udvikler sig, kan du gå til observation
De regelmæssige tjek vil indebære kontrol af PSA, MR-scanning og evt. vævsprøve af prostata. Hvis sygdommen udvikler sig, får du tilbud om behandling.
Det kan virke underligt eller frustrerende, at man ikke skal have behandling, når man lige har fået at vide, man har kræft. Vi giver dig ikke behandling, fordi du formentlig aldrig nogensinde vil blive syg af den her sygdom.
Professor, overlæge Michael Borre, Urologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs alt om prostatakræft:
Prostatakræft - forsiden
Sidst ændret:09.02.2022
Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre, Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og afdelingslæge, ph.d. Per Kongsted
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Prostatakræft" på Cancerforum.