Gå til sygdomsliste

Hvad kan PSA-tallet bruges til?

Lægen kan bruge PSA-værdien i blodet til at stadieinddele og risikovurdere prostatakræft og til at kontrollere effekten af operation, strålebehandling og antihormonbehandling.

Stadieinddeling siger noget om, hvor udbredt kræftsygdommen er. Hos mænd, der har fået konstateret prostatakræft, er der ofte en god sammenhæng mellem PSA-tallet og sygdommens udbredelse.

Hvis PSA er:
  • under 4,0 ng/ml, så er kræften begrænset til selve prostatas kapsel hos 70-80 pct.
  • over 10 ng/ml, så er kræften vokset gennem prostatakapslen hos mere end 50 pct.
  • over 50 ng/ml, så vil sygdommen hos næsten alle have spredt sig til lymfeknuderne, og hos omkring 80 procent have spredt sig til knoglerne

Flere undersøgelser ud over PSA-test

PSA-værdien alene kan hverken bruges til at bekræfte diagnosen prostatakræft eller bruges til at angive stadiet af sygdommen hos den enkelte.

Men lægen kan ud fra bl.a. PSA-tallet, en endetarmsundersøgelse og resultatet af vævsprøver stadieinddele og risikovurdere sygdommen og derefter tilbyde den bedst mulige behandling.

PSA-tal og kontrol af behandlingens effekt

Lægen kan bruge PSA-tallet til at vurdere, hvor god en effekt operation, strålebehandling eller antihormonbehandling har på den enkelte patient.

Efter operation

Efter bortoperation af prostata (radikal prostatektomi) bør PSA-værdien i blodet blive så lav, at den typisk ikke kan måles – dvs. under 0,1 ng/ml. Når prostata fjernes, kan kroppen nemlig ikke længere producere PSA.

Hvis lægen kan måle PSA-værdien i blodet 3 måneder efter operationen, tyder det på, at der på tidspunktet for operation har været mere udbredt sygdom end først antaget, og at der er restsygdom i kroppen.

Udvikler man en stigning i PSA-tallet senere i forløbet (trods at værdierne efter operationen ikke kan måles), tyder det på, at al kræften ikke er blevet fjernet ved operationen, eller at sygdommen eventuelt har spredt sig til andre dele af kroppen (metastaser). Prostatakræftceller, som har spredt sig til f.eks. knoglerne, producerer PSA på samme vis som cellerne i prostata.

Det er internationalt anerkendt at tale om et tilbagefald af sygdommen, hvis PSA-værdien er over 0,2 ng/ml.

Hvis der er stor sandsynlighed for, at der er efterladt kræftvæv ved operationen (lokalt tilbagefald), kan strålebehandling komme på tale som et nyt helbredende behandlingsforsøg.

Det er ikke alle, der udvikler symptomer, selvom PSA-værdien stiger efter operation.

Efter strålebehandling

Efter helbredende strålebehandling vil PSA-tallet hos de fleste falde til under 1,0 ng/ml. og oftest være meget lavere. Kroppen kan stadig producere PSA, da noget af det normale, godartede prostatavæv kan overleve strålebehandlingen.

PSA-tallet kan falde i op til 1 år efter endt strålebehandling.

Hvis PSA-tallet stiger til 2 ng/ml over den laveste PSA-værdi målt efter strålebehandlingen, kan der være tale om et tilbagefald af sygdommen.

Alt efter hvor lang tid, der er gået, kan det være et lokalt tilbagefald eller tegn på yderlige spredning af sygdommen.

Ved behandling af højrisiko prostatakræft kombineres strålebehandlingen med 3 års medicinsk kastrationsbehandling. Man vil først få 3 måneders hormonelforbehandling, hvor de fleste kræftceller i prostata dør. Derefter får man 39 strålebehandlinger under fortsat hormonbehandling.

Ved denne type behandling kan PSA-værdien alene pga. hormonbehandlingen ligge umålelig, hvorfor den endelige effekt af strålebehandlingen først kan måles, når kastrationsmedicinen er ude af kroppen, og det mandlige kønshormon er normaliseret.

Ved antihormonbehandling

Hos cirka 90 pct. af alle patienter med udbredt prostatakræft, vil antihormonbehandling medføre, at PSA-tallet falder markant.

Omkring halvdelen af alle med knoglemetastaser vil opnå et PSA-tal på under 4,0 ng/ml. Hos nogle vil PSA-tallet være faldende i de første 6-8 måneder af antihormonbehandlingen.

PSA-værdien efter 3 måneders antihormonbehandling er et vigtigt pejlemærke, når lægen skal vurdere behandlingens effekt og chancerne for at opnå en betydelig levetidsforlængelseoverlevelse.

PSA-tallet vil med tiden atter stige som udtryk for, at behandlingen ikke længere kan kontrollere alle kræftcellerne. Nogle af cellerne vil da have udviklet kastrationsresistens og dermed være i stand til selv at lave hormoner, som de kan vokse af. Tiden til cellerne udvikler denne evne er meget varierende – fra måneder til mange år. For at forlænge tiden til sygdomstilbagefald kombineres kastrationsbehandlingen i dag hos patienter med mange metastaser med samtidig kemoterapi (docetaxel) eller ny meget virksom hormonbehandling (abiraterone).

Læs mere

Undersøgelser ved prostatakræft

Læs alt om prostatakræft:

Prostatakræft - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Prostatakræft" på Cancerforum.