Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Lægen kan bruge PSA-værdien i blodet til at bestemme sygdommens stadie og til at kontrollere effekten af operation, strålebehandling og antihormonbehandling.
Stadieinddeling siger noget om, hvor udbredt kræftsygdommen er. Hos mænd, der har fået konstateret prostatakræft, er der ofte en god sammenhæng mellem PSA-tallet og sygdommens udbredelse.
PSA-værdien alene kan hverken bruges til at bekræfte diagnosen prostatakræft eller bruges til at angive stadiet af sygdommen hos den enkelte.
Men lægen kan ud fra bl.a. PSA-tallet, en endetarmsundersøgelse og resultatet af vævsprøver stadieinddele og risikovurdere sygdommen og derefter tilbyde den bedst mulige behandling.
Lægen kan bruge PSA-tallet til at vurdere, hvor god en effekt operation, strålebehandling eller medicinsk behandling har på den enkelte patient.
Efter bortoperation af prostata (radikal prostatektomi) bør PSA-værdien i blodet blive så lav, at den typisk ikke kan måles – dvs. under 0,1 ng/ml. Når prostata fjernes, kan kroppen nemlig ikke længere producere PSA.
Hvis lægen kan måle PSA-værdien i blodet 3 måneder efter operationen, tyder det på, at der på tidspunktet for operation har været mere udbredt sygdom end først antaget, og at der er restsygdom i kroppen.
Udvikler man en stigning i PSA-tallet senere i forløbet (trods at værdierne efter operationen ikke kan måles), tyder det på, at al kræften ikke er blevet fjernet ved operationen, eller at sygdommen eventuelt har spredt sig til andre dele af kroppen (metastaser). Prostatakræftceller, som har spredt sig til f.eks. knoglerne, producerer PSA på samme vis som cellerne i prostata.
Det er internationalt anerkendt at tale om et tilbagefald af sygdommen, hvis PSA-værdien er over eller lig med 0,2 ng/ml.
Hvis der er stor sandsynlighed for, at der er efterladt kræftvæv ved operationen (lokalt tilbagefald), kan strålebehandling komme på tale som et nyt helbredende behandlingsforsøg. En PSMA-PET-CT-scanning kan være med til at afgøre dette.
Det er ikke alle, der udvikler symptomer, selvom PSA-værdien stiger efter operation.
Efter helbredende strålebehandling vil PSA-tallet hos de fleste falde til under 1,0 ng/ml. og oftest være meget lavere. Kroppen kan stadig producere PSA, da noget af det normale, godartede prostatavæv kan overleve strålebehandlingen.
PSA-tallet kan falde i op til 1-2 år efter endt strålebehandling.
Hvis PSA-tallet stiger til 2 ng/ml over den laveste PSA-værdi målt efter strålebehandlingen, kan der være tale om et tilbagefald af sygdommen.
Alt efter hvor lang tid, der er gået siden behandlingen, kan det være et lokalt tilbagefald eller tegn på yderlige spredning af sygdommen.
Ved behandling af højrisiko prostatakræft kombineres strålebehandlingen med 3 års medicinsk kastrationsbehandling. Man vil først få 3 måneders hormonelforbehandling, hvor de fleste kræftceller i prostata dør. Derefter får man 39 strålebehandlinger under fortsat hormonbehandling.
Ved denne type behandling kan PSA-værdien alene pga. hormonbehandlingen ikke være til at måle, og derfor kan den endelige effekt af strålebehandlingen først måles, når kastrationsmedicinen er ude af kroppen, og det mandlige kønshormon er normaliseret.
Hos cirka 90 pct. af alle mænd med udbredt prostatakræft, vil antihormonbehandling medføre, at PSA-tallet falder markant.
Omkring halvdelen af alle med knoglemetastaser vil opnå et PSA-tal på under 4,0 ng/ml. Hos nogle vil PSA-tallet være faldende i de første 6-8 måneder af antihormonbehandlingen.
PSA-værdien efter 3 måneders antihormonbehandling er et vigtigt pejlemærke, når lægen skal vurdere behandlingens effekt og chancerne for at opnå en betydelig forlænget levetid.
PSA-tallet vil med tiden atter stige som udtryk for, at behandlingen ikke længere kan kontrollere alle kræftcellerne. Nogle af cellerne vil da have udviklet kastrationsresistens og dermed være i stand til selv at lave hormoner, som de kan vokse af. Tiden til cellerne udvikler denne evne er meget varierende – fra måneder til mange år.
For at forlænge tiden til sygdomstilbagefald kombineres kastrationsbehandlingen i dag hos mænd med hormonfølsom prostatakræft og mange metastaser med samtidig kemoterapi (op til seks behandlinger med docetaxel). I udvalgte tilfælde kan kastrationsbehandlingen i stedet suppleres med yderligere hormonmanipulerende behandling (tabletbehandling med abiraterone + lav-dosis prednisolon).
Hos mænd med færre metastaser kan overlevelsen på samme måde forbedres ved at kombinere kastrationsbehandlingen med strålebehandling af prostata (typisk 20 behandlinger).
Sidst ændret:09.02.2022
Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre, Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og afdelingslæge, ph.d. Per Kongsted
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17