- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
-
Skjoldbruskkirtelkræft
Symptomer, behandling, undersøgelser, diagnose og årsager
Behandling af skjoldbruskkirtelkræft
Det første trin i behandlingen af skjoldbruskkirtelkræft er for langt de fleste operation. I nogle tilfælde supplerer man operationen med strålebehandling, oftest i form af strålebehandling med radioaktivt jod.
Symptomer på skjoldbruskkirtelkræft
Det hyppigste symptom på skjoldbruskkirtelkræft er en hård knude på forsiden af halsen. Hæshed og vejrtrækningsbesvær kan også forekomme.
Information om coronavirus og kræft
Her finder du viden og gratis rådgivning om kræft og coronavirus:
At leve med skjoldbruskkirtelkræft
Efter behandling for skjoldbruskkirtelkræft kan langt de fleste vende tilbage til en normal hverdag. Her kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på. Læs også om bl.a. reaktioner og familieliv under og efter et kræftforløb.
Om skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtlen producerer et stofskiftehormon, som har betydning for hele kroppens funktion.
Diagnose og stadieinddeling af skjoldbruskkirtelkræft
Diagnosen skjoldbruskkirtelkræft kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen inddele sygdommen i forskellige undertyper og stadier.
Hoved-halskræft
Skjoldbruskkirtelkræft hører under kategorien hoved-halskræft. Derfor kan man nogle gange finde informationer om skjoldbruskkirtelkræft under betegnelsen hoved-halskræft.
Opfølgning efter skjoldbruskkirtelkræft
Når du har afsluttet behandlingen for kræft i skjoldbruskkirtlen, bliver du tilbudt at gå til opfølgning på hospitalet.
Tilbagefald ved skjoldbruskkirtelkræft
Risikoen for, at skjoldbruskkirtelkræft vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået.
Undersøgelser ved skjoldbruskkirtelkræft
En af de første undersøgelser, man får lavet ved mistanke om skjoldbruskkirtelkræft, er en skintigrafi. Man får også foretaget en ultralydsundersøgelse og taget vævsprøver.
Hoved-halskræft – kort fortalt
Overlæge Elo Andersen fortæller om hoved-halskræft. 4:05 min.
Overlæge Elo Andersen fortæller om hoved-halskræft. 4:05 min.
Mød andre på cancerforum
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Skjoldbruskkirtelkræft' på cancerforum.
Skjoldbruskkirtelkræft
Overlæge Elo Andersen fortæller om skjoldbruskkirtelkræft. 3:12 min.
Overlæge Elo Andersen fortæller om skjoldbruskkirtelkræft. 3:12 min.
Statistik om skjoldbruskkirtelkræft
Sygdommen opstår hos cirka 280 personer om året i Danmark. Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den.
Mere viden om skjoldbruskkirtelkræft
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om skjoldbruskkirtelkræft.
Årsager til skjoldbruskkirtelkræft
Årsagen til skjoldbruskkirtelkræft er oftest ukendt. Men overvægt, radioaktiv stråling, for lidt jod i kosten og arvelige forhold kan have en betydning for risikoen for at udvikle skjoldbruskkirtelkræft. Læs mere om mulige årsager: