Gå til sygdomsliste

Operation af skjoldbruskkirtelkræft

Ved operationen fjerner lægen oftest hele skjoldbruskkirtlen. Hvis lægen ved ultralyd er i tvivl, om sygdommen kan have spredt sig, fjerner lægen også lymfekirtlerne under operationen.

Kræftknuden og eventuelle lymfeknuder bliver sendt til undersøgelse under mikroskop. I mikroskopet kan lægen (patologen) vurdere, hvilken type kræftceller det er tale om, og om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Hvis sygdommen spreder sig, vil det oftest ske til lymfeknuderne i halsen.

Ud fra en samlet vurdering, tager lægen stilling til, om man har behov for yderligere behandling

Der går som regel en uge, før man får svar, da kræftknuden skal bearbejdes, inden den kan undersøges i mikroskopet.

Først når svaret fra mikroskopien (patologisvaret) og de øvrige resultater fra undersøgelserne foreligger, kan man få fastlagt sygdommens stadium.

Sygdommens forløb afhænger af mange ting blandt andet sygdommens stadium, men også af ens almene helbredstilstand.

Ud fra det samlede billede, tager lægen stilling til, om man har behov for yderligere behandling.

Hvis kræften er af typen anaplastiske karcinomer, kan man desværre i de fleste tilfælde ikke blive opereret. Hvis der er tale om små knuder, kan man få en total thyroidektomi, hvilket vil sige, at hele skjoldbruskkirtlen fjernes, eventuelt kombineret med en hals-lymfeknudeoperation.

Skintigrafi til kontrol af operation

Efter en operation kan lægen undersøge, om der er mere kræftvæv tilbage fra skjoldbruskkirtlen ved hjælp af en skintigrafi (en billedundersøgelse) af hele kroppen. Læs mere:

Kontrol af behandling med skintigrafi

Bivirkninger ved operation

Ved operationen kan der ske skade på biskjoldbruskkirtlerne og enkelte får beskadiget nerven til stemmebåndene, og nerven som trækker stemmebåndene.

Der kan også opstå blødning og infektion efter operationen.

Hvis hele skjoldbruskkirtlen skal fjernes, er der behov for livslang behandling med stofskiftehormon i form af eltroxin.

Biskjoldbruskkirtlerne

Ved operationen kan der ske skader på biskjoldbruskkirtlerne, fordi de er små og ligger tæt på eller inde i skjoldbruskkirtlen.

Biskjoldbruskkirtlerne danner et hormon, som er med til at regulere indholdet af kalk i blodet. Kalkindholdet er ofte lavt i en kort tid efter operationen, og derfor skal de fleste kortvarigt tage kalktilskud og eventuelt D-vitamin. 

Som regel bliver biskjoldbruskkirtlerne i stand til at fungere normalt igen. Omkring 10 pct. mister alt biskjoldbruskkirtelvæv ved operationen.

I disse tilfælde er det nødvendigt at tage tilskud af kalk og eventuelt D-vitamin resten af livet.

Video: Bivirkninger efter hoved-halskræft: hvilke bivirkninger risikerer man at få efter behandlingen? 3:45 min.

Video: Bivirkninger efter hoved-halskræft: hvilke bivirkninger risikerer man at få efter behandlingen? 3:45 min.

Stemmebåndene

Syv pct. får beskadiget nerven (nervus recurrens) til stemmebåndene under operationen. 

Hvis det sker, får man en hæs stemme. I dette tilfælde kan man henvises til en logopæd med henblik på at få stemme- og taletræning.

I meget sjældne tilfælde (0,1 pct.) bliver nerven til stemmebåndene på begge sider beskadiget. Det kan medføre, at man får vejrtrækningsbesvær, og det er nødvendigt at få lavet et hul i halsen (tracheotomi) for at kunne trække vejret.

Det kaldes recurrensparese, når nerven til stemmebåndene beskadiges eller lammes. Det kan opstå, hvis kræften trykker på eller vokser ind i stemmebåndene. Du kan læse om recurrensparese her:

Recurrensparese

Nerven som strækker stemmebåndene

Nogle få procent får beskadiget nerven, som strækker stemmebåndene (nervus laryngeus superior).

Hvis det sker, kan man ikke nå de høje toner og vil typisk have problemer med at synge. I disse tilfælde kan man også blive henvist til en logopæd for at få stemmetræning.

Blødning efter operationen

Risikoen for blødning er størst den første dag efter operationen, derfor er alle patienter indlagt til minimum dagen efter operationen. Risikoen for blødning der kræver ny operation er lille.

Infektion i operationsområdet

Hos nogle få kan der opstå infektion i operationsområdet efter operationen. Som regel kan infektionen klares med antibiotika, men nogle gange er der behov for en operation, hvis der er opstået en byld.

Mulige behandlinger efter operation

Fordelen ved operation er, at knuden ofte kan fjernes helt. Det kan dog være nødvendigt, at man også får supplerende behandling afhængig af, hvor udbredt sygdommen er.

Efter operationen, hvor skjoldbruskkirtlen er fjernet, er der som oftest skjoldbruskkirtelceller tilbage i området. For at fjerne disse celler får man som regel en eller flere behandlinger med radioaktiv jod.

Når man får fjernet skjoldbruskkirtlen på grund af et papillært eller follikulært karcinom, bliver man behandlet med radioaktivt jod 8-16 uger efter operationen.

Det kan efter operation være nødvendigt at få supplerende behandling. Læs mere:

Radioaktiv jod-behandling

Strålebehandling, hvis jod-behandling ikke er mulig

Hormon- og suppressionsbehandling

Hvis operation ikke er mulig

Hvis det ikke er muligt at få opereret kræftknuden væk, bliver man eventuelt tilbudt strålebehandling.

Lavrisiko patienter får ikke supplerende behandling efter operation

Hvis man tilhører den såkaldte lavrisikogruppe, behøver man ikke supplerende behandling efter operation. Alder, kræfttype, størrelse, knudens placering, og om kræften har spredt sig afgør, om man tilhører denne gruppe.

Er man i lavrisikogruppen, kan man nøjes med at få bortopereret den syge skjoldbruskkirtellap og det smalle forbindelsesstykke, der er imellem de to skjoldbruskkirtellapper.

Læs alt om skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft – forsiden


 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Skjoldbruskkirtelkræft" på Cancerforum.