Gå til sygdomsliste

Strålebehandling med radioaktivt jod ved skjoldbruskkirtelkræft

Behandling med radioaktiv jod efter operationen anvendes til at fjerne små mængder tilbageværende normalt kirtelvæv eller eventuelle kræftceller.

Når man bliver behandlet med radioaktivt jod, optager kræftcellerne i skjoldbruskkirtlen (og eventuelle metastaser) joden og får derved en meget høj dosis bestråling.

Behandlingen foregår ved, at man får en kapsel eller lidt væske at drikke med en lille mængde radioaktivt jod (kaldet 131 I).

På denne måde får man strålebehandling indvendig i modsætning til almindelig udvendig strålebehandling fra en strålekanon. Den radioaktive jod er den samme som anvendes ved scintigrafi (billedundersøgelse for skjoldbruskkirtelkræft), men i meget højere dosis.

Supplerende behandling med radioaktivt jod efter operationen er standard til patienter med papillefære eller follikulære karcinomer - med mindre man er i såkaldt lavrisikogruppe.

Lavrisiko patienter får ikke supplerende behandling efter operation

Man er i lavrisikogruppe, hvis man opfylder ALLE nedenstående krav:

  • Ikke tidligere har fået strålebehandling (ekstern) på halsen

  • Har papillær cancer mindre eller follikulær cancer af såkaldt minimal invasiv type, der er mindre end eller lig med to centimeter

  • Man kun har under tre kræftknuder, som tilsammen måler under én centimeter

  • Kræftknuden er ikke vokset gennem kapslen, der omgiver skjoldbruskkirtlen, ud i det omkringliggende væv

  • Sygdommen har ikke spredt sig

  • Mikroskopisk undersøgelse viser ikke aggressiv sygdom (histologi)

Før radioaktiv jod-behandling skal man have thyroideastimulerende hormon

For at behandlingen med radioaktiv jod skal være så effektiv som muligt, får man behandling med thyroideastimulerende hormon (TSH), kaldet thyrotropin-alfa (Thyrogen®).

Man får medicinen som indsprøjtning i en muskel. Behandlingen gør, at man kan fortsætte med stofskiftehormon-behandlingen og undgå symptomerne på lavt stofskifte.

Hvis der er fjernmetastaser, skal man stoppe med at tage sin stofskifte medicin før den radioaktive jod-behandling.

Man bliver som regel træt, når man stopper med at tage behandlingen med stofskiftehormon, men det er nødvendigt, for at den radioaktive jod-behandling kan virke.

Før behandling kan det være nødvendigt med en særlig kost. Læs mere:

Diæt før radioaktiv jod-behandling

Radioaktiv jod-behandling gives i to forskellige doser

På baggrund af de kliniske fund og hvordan cellerne ser ud i mikroskop, bliver man tilbudt enten en lavdosis eller en højdosis jodbehandling.

Høj risiko-patienter med papillefære eller follikulære karcinomer får høj dosis radioaktivt jod (3,7 GBq) og intermediær risiko patienter får lav dosis radioaktiv jod-behandling (1,1 GBq).

 Man bliver tilbudt en højdosis jodbehandling, hvis man opfylder blot et af nedenstående punkter:

  • Kræftknuden er større end fire centimeter
  • Kræftknuden er vokset ud gennem kapslen omkring skjoldbruskkirtlen til det omkringliggende væv
  • Der er spredning til lunge, lever, knogler eller lymfekirtler, som ikke ligger tæt på skjoldbruskkirtlen
  • Der er tale om aggressiv kræft  
  • Kræften kunne ikke fjernes ved operation

Man bliver tilbudt en lavdosis jodbehandling, hvis man opfylder alle nedenstående punkter:

  • Kræftknuden er mellem to og fire centimeter eller der er flere knuder med flere end tre områder eller en samlet diameter over én centimeter
  • Kræftknuden er ikke vokset gennem kapselen omkring skjoldbruskkirtlen ud i det omkringliggende væv
  • Der er ingen eller kun metastaser til kirtler helt tæt på skjoldbruskkirtlen
  • Der er tale om ikke-aggressiv kræft
  • Kræften er fjernet helt ved operation

Sikkerhedsforanstaltninger omkring radioaktiv jod-behandling

Man bliver ganske let radioaktiv i omkring fire til fem dage. I denne periode vil radioaktiviteten gradvist forsvinde fra kroppen via ens urin, blod, spyt og sved.

Derfor er man nødt til at opholde sig på hospitalet på en stue for sig selv i op til få dage, indtil radioaktiviteten er faldet tilstrækkeligt.

Hvert hospital har deres egne regler, men personalet på dit hospital forklarer reglerne, inden behandlingen starter.

Man er som regel indlagt tre-fem dage ved høj dosis radioaktivt jod behandling og en dag ved lav dosis radioaktivt jod-behandling.

Hvordan foregår isolation, når man får radioaktiv behandling?

For at undgå at hospitalspersonalet, familie og venner bliver unødvendigt udsat for bestråling, er visse sikkerhedsforanstaltninger nødvendige, mens man udskiller den radioaktive jod:

  • Man får eneværelse eller er sammen med en anden patient i samme behandling
  • Man er som regel på isolationsstuen i en til tre dage
  • Man må medbringe bøger, blade, fjernsyn og radio
  • Man må kun få ganske få besøg kun kort tid ad gangen
  • Børn under 18 år og gravide må ikke besøge stuen
  • Personale og gæster bør undgå at komme i kontakt med sengen
  • Blyskærme anvendes til at skærme for bestrålingen
  • Man kan kommunikere med folk uden for stuen via et samtaleanlæg
  • En Geigertæller måler niveauet af stråling på stuen
  • Sygeplejerskerne bærer nogle gange også små målere

Hvis man er bekymret eller føler sig isoleret, kan personalet på afdelingen ofte hjælpe.

Mht. isolationen så prøv at betragte det som et break fra hverdagens mange gøremål. Der er et køleskab på stuen, så tag evt. din yndlingsdrik med hjemmefra. Vinduet må stå åbent, dejligt med frisk luft. Jeg havde min IPad og mobil med, samt et par ugeblade og krydsord. Jeg nåede slet ikke at kede mig, inden jeg blev udskrevet mandag middag

Kvindelig patient med kræft i skjoldbruskkirtlen

Er man gravid og har kræft i skjoldbruskkirtlen, gælder der særlige forhold:

Graviditet under og efter radioaktiv jod-behandling

Bivirkninger ved radioaktiv jod-behandling

Ved behandling med lavdosis radioaktivt jod er der stort set ingen bivirkninger. Ved høj dosis radioaktivt jod-behandling kan man få bivirkninger, som afhænger af den samlede aktivitetsmængde.

Ganske få får kvalme, mens endnu færre oplever ømhed og hævelse af ørespytkirtlen, som sidder foran øret.

Meget sjældent opstår smerte, træthed og/eller åndenød efter behandling med radioaktiv jod. Får man bivirkninger, kan din læge ofte give medicin, der hjælper.

Tidligere troede man, at risikoen for leukæmi var øget efter radioaktiv jod-behandling, men i Danmark er der ikke registreret øget risiko for leukæmi efter behandlingen.

Mundhuleproblemer efter behandling med radioaktivt jod

Behandling af kræft i skjoldbruskkirtlen med radioaktivt jod kan give nedsat spytsekretion og mundtørhed.

Det skyldes, at radioaktivt jod koncentreres i spytkirtelcellerne. Strålegenerne efter behandling med radioaktivt jod er dog langt mildere end efter strålebehandling i en strålekanon.

Nedsat spytsekretion kan medføre øget risiko for infektion i mundslimhinden, nedsat smagssans, besvær med at tale og synke, øget risiko for huller i tænderne og irritation af slimhinden i spiserøret.

Symptomer kan bedres frem til et års tid efter strålebehandlingen.

Man kan selv fremstille kunstigt spyt ved at blande:

1 del vand
1 del glycerin
citrondråber efter smag

Skyl munden efter behov i cirka 1 minut. Blandingen kan enten synkes eller spyttes ud bagefter.

Hold munden fugtig

Man kan holde munden fugtig ved at skylle og væde munden ofte med f.eks. vand eller te. Mundtørheden kan også afhjælpes med kunstigt spyt eller spytstimulerende midler.

På apoteket kan man købe en lang række kunstige spytprodukter f.eks. sugetabletter, sukkerfrit tyggegummi, mundspray, tandpasta eller gelé. Lægen, tandlægen eller apoteket kan rådgive om valg af præparat. Læs mere:

Gode råd ved mundtørhed

Gode råd ved smagsforandringer

Søg tandlæge ved mundtørhed

Hvis man oplever mundgener efter behandling med radioaktivt jod, man bør gå til sin tandlæge og få vurderet, om man har påvirkning af sine spytkirtler, så eventuel nødvendig forebyggende mundpleje kan iværksættes.

Hvis generne er varige, skal mundplejen fortsætte livsvarigt.

Thyreoglobulin i blodet tyder på aktivitet i sygdommen

Skjoldbruskkirtelceller og knuder, som er dannet fra disse celler, producerer proteinet thyreoglobulin. Proteinet udskilles i blodet.

Ved at måle mængden af thyreoglobulin kan lægen se, om der er skjoldbruskkirtelceller i kroppen, som kan være kræft.

Efter den radioaktive jod-behandling måler lægen mængden af thyreoglobulin i blodet for at se, om der er mere skjoldbruskkirtelvæv tilbage.

Stigningen i koncentrationen af thyreoglobulin i blodet kan altså være et tegn på tilbagefald af kræftsygdommen.

Det er vigtigt, at indholdet af hormonet TSH i blodet er højt, når thyreoglobulinværdien bliver målt. Det kan opnås ved, at man får sprøjtet et genteknologisk fremstillet hypofysehormon (TSH) ind i kroppen.

Stoffet øger mængden af thyreoglobulin i blodet, hvis der er kræftceller i kroppen. En anden mulighed er at få målt thyreoglobulinværdien efter en pause med Levothyroxin, som er det stofskiftehormon, man får i pilleform efter operation.

Strålebehandling af skjoldbruskkirtlen udefra med en strålekanon

Nogle kræftknuder optager ikke jod. Hvis det er tilfældet, kan det være nødvendigt, at man får såkaldt ekstern strålebehandling af skjoldbruskkirtlen. Man får også ekstern strålebehandling, hvis behandling med radioaktiv jod ikke er tilstrækkeligt, eller hvis kirurgen ikke kunne fjerne alt skjoldbruskkirtelvæv ved operationen.

Hvis kræften ved mikroskopisk undersøgelse viser sig at være meget aggressiv, skal man efter operationen også behandles med ekstern stråling. Sygdommen er aggressiv, hvis undersøgelsen i mikroskop viser:

  • Onkocytær (oxyfilt, Hürthlecelle) variant af follikulært karcinom
  • Columnar cell og tall cell variant af papillært karcinom
  • Lavt differentieret (insular) karcinom
  • Udbredt invasivt follikulært karcinom

Læs mere om ekstern strålebehandling:

Ekstern strålebehandling

Læs alt om skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft – forsiden


 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Skjoldbruskkirtelkræft" på Cancerforum.