Strålebehandling med radioaktivt jod ved skjoldbruskkirtelkræft

Når man bliver behandlet med radioaktivt jod, optager kræftcellerne i skjoldbruskkirtlen (og eventuelle metastaser) joden og får derved en meget høj dosis bestråling.

Behandlingen foregår ved, at man får en kapsel eller lidt væske at drikke med en lille mængde radioaktivt jod (kaldet 131 I).

På denne måde får man strålebehandling indvendig i modsætning til almindelig udvendig strålebehandling fra en strålekanon. Den radioaktive jod er den samme som bruges ved scintigrafi (billedundersøgelse for skjoldbruskkirtelkræft), men i meget højere dosis.

Supplerende behandling med radioaktivt jod efter operationen er standard til patienter med papillære eller follikulære karcinomer - med mindre man er i såkaldt lavrisikogruppe.

Før radioaktiv jod-behandling skal man have thyroideastimulerende hormon

For at behandlingen med radioaktiv jod skal være så effektiv som muligt, får man behandling med thyroideastimulerende hormon (TSH), kaldet thyrotropin-alfa (Thyrogen®).

Man får medicinen som indsprøjtning i en muskel. Behandlingen gør, at man kan fortsætte med stofskiftehormon-behandlingen og undgå symptomerne på lavt stofskifte.

Hvis man har spredning til andre dele af kroppen, fortsætter man med sin sædvanlige dosis af eltroxin, og med Thyrogen-injektion 48 og 24 timer inden den radioaktive jodbehandling. Alternativt skal man stoppe med at tage sin stofskiftemedicin, før man får jod.

Man bliver som regel træt, når man stopper med at tage behandlingen med stofskiftehormon, men det er nødvendigt, for at den radioaktive jodbehandling kan virke.

Radioaktiv jod-behandling gives i to forskellige doser

På baggrund af de kliniske fund og hvordan cellerne ser ud i mikroskop, bliver man tilbudt enten en lavdosis eller en højdosis jodbehandling.

Højrisiko-patienter med papillære eller follikulære karcinomer får høj dosis radioaktivt jod (3,7 GBq) og intermediær risiko patienter får lav dosis radioaktiv jod-behandling (1,1 GBq).

Man bliver tilbudt en højdosis jodbehandling, hvis man opfylder blot et af nedenstående punkter:

• Kræftknuden er vokset ud gennem kapslen omkring skjoldbruskkirtlen til det omkringliggende væv
• Der er spredning til lunge, lever, knogler eller lymfekirtler, som ikke ligger tæt på skjoldbruskkirtlen
• Der er tale om aggressiv kræft  
• Kræften kunne ikke fjernes ved operation

Man bliver tilbudt en lavdosis jodbehandling, hvis man opfylder alle nedenstående punkter:

• Kræftknuden er større end 4 centimeter, eller der er flere knuder med flere end tre områder eller en samlet diameter over 2 centimeter
• Kræftknuden er ikke vokset gennem kapslen omkring skjoldbruskkirtlen ud i det omkringliggende væv
• Der er ingen eller kun metastaser til lymfekirtler helt tæt på skjoldbruskkirtlen
• Der er tale om ikke-aggressiv kræft
• Kræften er fjernet helt ved operation

Sikkerhedsforanstaltninger omkring radioaktiv jod-behandling

Man bliver ganske let radioaktiv i omkring 4-5 dage. I denne periode vil radioaktiviteten gradvist forsvinde fra kroppen via ens urin, blod, spyt og sved.

Derfor er man nødt til at opholde sig på hospitalet på en stue for sig selv i nogle få dage, indtil radioaktiviteten er faldet tilstrækkeligt.

I nogle tilfælde kan man få behandling med radioaktivt jod i eget hjem, hvis man opfylder en række betingelser.

Hvert hospital har deres egne regler, men personalet på dit hospital forklarer reglerne, inden behandlingen starter.

Man er som regel indlagt 3-5 dage ved høj dosis radioaktivt jod-behandling og en dag ved lav dosis radioaktivt jod-behandling.

Graviditet under og efter radioaktiv jod-behandling

Hvis man er gravid, kan man ikke blive behandlet med radioaktivt jod. Derfor er det vigtigt at gøre opmærksom på det, hvis der er en sandsynlighed for, at man kan være gravid.

Det anbefales at undgå at blive gravid eller far til et barn, mens man er under behandling for kræft i skjoldbruskkirtlen i mindst 4 måneder efter sidste radioaktive jod-behandling.

Anbefalingen skyldes, at der især i den første tid efter behandlingen, er en vis risiko for tilbagefald, hvor man så skal have ny radioaktiv jod-behandling, og den kan man ikke få, hvis man er gravid.

Evnen til at få børn plejer ikke at blive påvirket 

Evnen til at få børn plejer ikke at blive påvirket af behandlingen med radioaktivt jod, da stråledosis til æggestokkene er meget lille. Det er derfor ikke nødvendigt med nedfrysning af væv fra æggestokkene eller deponering af sæd ved denne sygdom.

Hvis man får gentagne behandlinger med radioaktivt jod, kan der dog være en lille risiko for at ens frugtbarhed nedsættes.

Amning og behandling med radioaktivt jod

Hvis man ammer, bør man stoppe et par dage før, man skal behandles med radioaktivt jod. Det er ikke sikkert at genoptage amningen efter behandlingen, men der er ikke noget i vejen for at amme ved fremtidige graviditeter.

Bivirkninger ved radioaktiv jod-behandling

Ved behandling med lavdosis radioaktivt jod er der stort set ingen bivirkninger. Ved høj dosis radioaktivt jod-behandling kan man få bivirkninger, som afhænger af den samlede aktivitetsmængde.

Ganske få får kvalme, mens endnu færre oplever ømhed og hævelse af ørespytkirtlen, som sidder foran øret.

Meget sjældent opstår smerte, træthed og/eller åndenød efter behandling med radioaktiv jod. Får man bivirkninger, kan din læge ofte give medicin, der hjælper.

Tidligere troede man, at risikoen for leukæmi var øget efter radioaktiv jod-behandling, men i Danmark er der ikke registreret øget risiko for leukæmi efter behandlingen.

Mundhuleproblemer efter behandling med radioaktivt jod

Behandling af kræft i skjoldbruskkirtlen med radioaktivt jod kan give nedsat spytsekretion og mundtørhed.

Det skyldes, at radioaktivt jod koncentreres i spytkirtelcellerne. Strålegenerne efter behandling med radioaktivt jod er dog langt mildere end efter strålebehandling i en strålekanon.

Nedsat spytsekretion kan medføre øget risiko for infektion i mundslimhinden, nedsat smagssans, besvær med at tale og synke, øget risiko for huller i tænderne og irritation af slimhinden i spiserøret.

Symptomer kan bedres frem til et års tid efter strålebehandlingen.

Thyreoglobulin i blodet kan tyde på aktivitet i sygdommen

Skjoldbruskkirtelceller og knuder, som er dannet fra disse celler, producerer proteinet thyreoglobulin. Proteinet udskilles i blodet.

Ved at måle mængden af thyreoglobulin kan lægen se, om der er skjoldbruskkirtelceller i kroppen, som kan være kræft.

Efter den radioaktive jod-behandling måler lægen mængden af thyreoglobulin i blodet for at se, om der er mere skjoldbruskkirtelvæv tilbage.

Stigningen i koncentrationen af thyreoglobulin i blodet kan altså være et tegn på tilbagefald af kræftsygdommen.

Det er vigtigt, at indholdet af hormonet TSH i blodet er højt, når thyreoglobulinværdien bliver målt. Det kan opnås ved, at man får sprøjtet et genteknologisk fremstillet hypofysehormon (TSH) ind i kroppen.

Stoffet øger mængden af thyreoglobulin i blodet, hvis der er kræftceller i kroppen. En anden mulighed er at få målt thyreoglobulinværdien efter en pause med levothyroxin, som er det stofskiftehormon, man får i pilleform efter operation.

Strålebehandling af skjoldbruskkirtlen udefra med en strålekanon

Nogle kræftknuder optager ikke jod. Hvis det er tilfældet, kan det være nødvendigt, at man får såkaldt ekstern strålebehandling af skjoldbruskkirtlen. Man får også ekstern strålebehandling, hvis behandling med radioaktiv jod ikke er tilstrækkeligt, eller hvis kirurgen ikke kunne fjerne alt skjoldbruskkirtelvæv ved operationen.

Hvis kræften ved mikroskopisk undersøgelse viser sig at være meget aggressiv, skal man efter operationen også behandles med ekstern stråling. Sygdommen er aggressiv, hvis undersøgelsen i mikroskop viser:

• Onkocytær (oxyfilt, Hürthlecelle) variant af follikulært karcinom
• Columnar cell og tall cell variant af papillært karcinom
• Lavt differentieret (insular) karcinom
• Udbredt invasivt follikulært karcinom
• Anaplastisk karcinom

Læs mere om ekstern strålebehandling:

Ekstern strålebehandling

Læs alt om skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft – forsiden