Facebook
Twitter
LinkedIn
Strålebehandling
Strålebehandling er behandling af kræft med ioniserende stråling, som regel i form af røntgenstråler. Altså samme slags stråler, som når man får taget et røntgenbillede af f.eks. et brækket ben. Forskellen er blot, at strålerne skal være kraftigere ved kræftbehandling.
Hvordan får man strålebehandling?
Når man får strålebehandling, ligger man på en briks under en maskine. Maskinen hedder en accelerator og er ca. 2 meter høj.
Inden en patient får strålebehandling, bliver forløbet planlagt grundigt. Det er nemlig meget vigtigt, at man ligger på præcis samme måde, hver gang man får stråler. Så er man sikker på, at det er det rigtige sted, strålerne rammer hver gang. Derfor får man tegnet området op med en særlig tusch, der ikke går af i vand, når man f.eks. går i bad.
Strålerne ødelægger cellernes arvemateriale
Stråler fungerer ved at ødelægge kræftcellernes arvemateriale. Det gør, at kræftcellerne dør, eller at de ikke kan dele sig. På den måde kan lægen fjerne eller begrænse kræften.
Det kan ikke helt undgås, at strålerne også rammer raske celler. Men de raske celler kan som regel reparere sig selv og på den måde overleve strålerne. Selvom de raske celler kan reparere sig selv, kan lægen ikke give en meget stor dosis stråler på en gang. Man er nødt til at få behandlingen fordelt over et stykke tid, så det raske væv kan nå at komme sig.
Strålebehandling gør ikke ondt, og strålerne kan hverken ses eller mærkes.
Bivirkninger ved strålebehandling
Man får bivirkninger, når strålebehandlingen påvirker de raske celler. De fleste bivirkninger forsvinder igen, når behandlingen er slut. Nogle patienter kan dog få varige bivirkninger. Bivirkningerne afhænger af stråledosis, hvilket område på kroppen der bestråles, og af hvor rask man er i forvejen.
Man kan føle sig træt, miste appetitten eller får reaktioner på huden, der minder om en solskoldning. Man kan miste håret, der hvor man har fået strålebehandling. Som regel vokser håret ud igen. I nogle tilfælde bliver knoglemarven også påvirket, så man får blodmangel.
Hvordan blev røntgenbilledet opdaget?
En dag i december 1895 kaldte den tyske professor i fysik, Wilhelm Conrad Roentgen på sin hustru Anna Bertha. Hun skulle komme ind i hans laboratorium. Her var han i gang med nogle forsøg. Anna Bertha skulle være forsøgskanin. Forsøget gik ud på, at hustruen skulle holde sin hånd mellem et katodestrålerør og en fotografisk plade, mens Wilhelm tilsluttede højspænding over røret. Overraskelsen var stor, da han fremkaldte en film, der viste et billede af Anna Berthas knogler.
Verdens første røntgenbillede
Dermed var verdens første røntgenbillede fremkaldt. Hr. Roentgen havde fundet frem til, hvordan stråler kunne trænge gennem hud og kød. Derimod kunne strålerne ikke så nemt trænge gennem knoglerne, som derfor kunne ses som en skygge.
Opdagelsen af røntgenstråler, der gjorde det muligt at se ind i et levende menneskes krop, var et kæmpe fremskridt. Det gav helt nye muligheder for at stille en diagnose, behandle og forstå f.eks. kræftsygdomme.
Fantastiske, men farlige stråler
Hvis du har prøvet at få taget et røntgenbillede, har du måske lagt mærke til, at du får lov at være alene i rummet, når billedet bliver taget. Det er af sikkerhedshensyn. Man tager ikke skade af at få taget et enkelt røntgenbillede, men de mennesker, der arbejder med røntgen hver dag, skal være forsigtige for ikke at få for meget stråling.
I starten da man havde opdaget røntgenstråler, vidste man ikke, at strålerne var farlige at arbejde med. Nogle af de videnskabsfolk, der dengang arbejdede med røntgen, døde derfor af strålingsskader.
Læs om andre former for behandling af kræft:
Skal du skrive projektopgave?
Find inspiration og viden om emnet kræft under forskellige temaer.
Kontakt skoleredaktionen
Vi kan desværre ikke hjælpe med at arrangere interviews. Men du er velkommen til at sende en mail til os: