For Charlotte var Kræftrådgivningen vejen tilbage til det normale liv
Charlotte opdagede selv knuden tilbage i 2014, og hun var ikke i tvivl. Selvom hun kun var 42 år og ikke havde kræft i familien, var hun klar over, at det var det, der havde ramt hende. Hun var lykkeligt gift, havde to drenge på 6 og 12 år og var for ganske nylig startet i sit drømmejob, da diagnosen kom: Brystkræft.
- Det er noget af et kaos, der bryder ud, for efter de første indledende møder med hospitalsvæsenet starter kræftpakkeforløbet, og så går det stærkt. Min knude var for stor til at operere med det samme, så jeg begyndte med kemoterapi for at få den til at skrumpe. Og jeg havde det helt forfærdeligt fysisk, da jeg fik kemo. Jeg kunne ikke arbejde, og jeg havde svært ved at være der for familien. Så fra at have job og familie og et aktivt liv det ene øjeblik, var jeg sygemeldt, afkræftet og udkørt det næste. Det er noget af en omvæltning, fortæller Charlotte.
Da jeg fik min raskmelding (...) Nu gik det rigtig op for mig, hvad jeg havde været igennem. Pludselig tænkte jeg på, hvor tæt mine børn havde været på at miste deres mor.
Charlotte Lindskrone Sørensen
Heldigvis hjalp kemoterapien, knuden blev mindre, og Charlotte blev opereret. Succesfuldt. Så ventede strålebehandlingerne. Og de skulle vise sig at indebære endnu flere udfordringer.
- Jeg fik ikke så voldsomme bivirkninger af selve strålebehandlingerne, men det var hårdt, for det var hver dag i mange dage, og det fylder i sindet. Så fik jeg også lymfødem af strålebehandlingen. Min ene arm og hånd hævede op, og jeg fik stærke smerter. Lymfødem er endda også kronisk, så jeg slipper aldrig af med det. Pludselig har man altså ikke bare kræft, men også en smertefuld og ubehagelig kronisk lidelse. Det dræner det mentale overskud endnu mere.
Søgte hjælp i Kræftrådgivningen
Efter strålebehandlingerne kom de gode nyheder. Kræften var væk. Alle kunne ånde lettet op. Men selvom Charlotte var rask, var hun ikke glad. Og når man ikke har prøvet det selv, er det svært at forstå. Man er jo rask, og så MÅ man da være glad.
- Da jeg fik min raskmelding, var det naturligvis gode nyheder, men jeg kom lige ud af et meget intensivt forløb, hvor man bruger det meste af sin energi på at vænne sig til alt det nye i ens liv. Og samtidig tage sig af sine børn og sin familie, fortæller Charlotte:
- Nu var der plads til alle de sorte tanker. Nu gik det rigtig op for mig, hvad jeg havde været igennem. Pludselig tænkte jeg på, hvor tæt mine børn havde været på at miste deres mor. Så i stedet for at være glad, røg jeg helt ned i kulkælderen.
Charlotte måtte opgive at vende tilbage til sit drømmejob, men heldigvis var hendes arbejdsplads utroligt forstående, og Charlotte fik en fratrædelsesaftale med seks måneders løn, så hun kunne tage den tid, det skulle tage.
- Det gav noget ro. Nu skulle jeg finde ud af, hvordan jeg kom tilbage til et almindeligt liv igen. Så jeg henvendte mig til Kræftrådgivningen i Lyngby (red: den er siden flyttet til Herlev). Jeg begyndte på et kursus i mental robusthed, og det gav mig nogle værktøjer til at håndtere de sorte tanker, fortæller charlotte:
- De havde også et tilbud, hvor man kunne komme ud og sejle havkajak, og selvom jeg aldrig havde forestillet mig, at det var noget for mig, var jeg helt vild med det. Desværre kunne jeg pga. lymfødemet ikke blive ved, men det havde allerede haft sin effekt. Pludselig glædede jeg mig til næste dag. Jeg begyndte også til mindfulness på Kræftrådgivningen, og det gav noget ro. Jeg begyndte lige så stille at finde tilbage til mig selv igen, tilføjer hun.
Har du brug for hjælp?
Kræften kom tilbage
Efter noget tid var Charlotte så meget ovenpå igen, at hun kunne begynde på et nyt arbejde. Ganske vist ikke fuld tid, men en praktikplads og en begyndelse. Det blev senere vekslet til et deltidsarbejde og et helt almindeligt liv. Indtil august 2020, hvor kræften kom tilbage.
- Det var helt utroligt hårdt at få den melding. Både for mig selv, men i høj grad også for min mand og mine børn. Vi vidste, hvad vi nu gik ind til, og det var både godt og skidt. På den ene side var der ikke meget, der kom bag på os, så vi var bedre forberedt. På den anden side var det forfærdeligt, fordi vi vidste, hvor hårdt det var. Heldigvis var knuden denne gang ikke så stor, så jeg blev opereret med det samme. Og så kemoterapi som efterbehandling, hvilket var min største frygt. Man har det simpelthen så rædselsfuldt, når man får kemo.
Charlotte fik fjernet højre bryst og valgte selv at få fjernet venstre bryst også. I foråret 2021 blev hun raskmeldt for anden gang. Og selvom humøret stadig kan svinge og de sorte tanker også dukker op i ny og næ, er følelsen en helt anden end sidste gang.
- Jeg fik nogle værktøjer på Kræftrådgivningen, som jeg stadig bruger. Og som har hjulpet mig igennem det sidste forløb, så jeg faktisk slet ikke har haft brug for mere hjælp. Jeg kan ikke anbefale Kræftrådgivningen nok. Man får utroligt meget ud af det. Alene det at tale med nogen andre, der også har kræft, har betydet fantastisk meget, fortæller Charlotte:
- Altså, jeg har de dejligste veninder og venner, men hvis man ikke har prøvet at have kræft, ved man ikke, hvordan det er, og man kan let komme til at sige noget helt forkert, selvom man har de allerbedste intentioner. Dér gør det virkelig en forskel på Kræftrådgivningen, fordi man taler med andre i samme situation, slutter Charlotte.
Støt Brysterne
Kræftens Bekæmpelses kampagne Støt Brysterne sætter fokus på og samler penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte i relation til brystkræft.
Når du støtter Støt Brysterne, støtter du bl.a. Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud, så flere patienter som Charlotte og hendes pårørende kan få hjælp i en svær tid.
Se hvordan du kan støtte brystkræftsagen