18-01-2021

Kræftens Bekæmpelse inviterer danskerne ud at gå

I 2021 skal vi alle ud at gå – sammen og hver for sig. Gåture er sunde for krop og sind og er noget, vi nemt kan være fælles om, også under corona-pandemien. Kræftens Bekæmpelse sætter sammen med ni partnere fokus på gåture i den landsdækkende kampagne ´Danmark går sammen´. Alle kan være med og dele gå-oplevelser med hinanden.
Støt Brysterne
Foto: Kræftens Bekæmpelse. Gåture mindsker risikoen for kræft

Sammen med Dansk Firmaidrætsforbund og en række andre foreninger og ngo’er samler Kræftens Bekæmpelse aktiviteter fra hele landet, som alle danskere kan blive en del af. På hjemmesiden www.danmarkgaarsammen.dk kan alle følge med og blive inspireret til flere gåture i løbet af hele 2021.

Gåture mindsker risikoen for kræft
Alle aktive minutter tæller, når det kommer til bevægelse og forebyggelse af kræft. Gåture er en nem, gratis og praktisk motionsform, hvor alle kan være med. Det kræver ikke mere end gode sko og overtøj – og kan være den aktive pause eller et walk & talk møde i en ny hverdag, hvor hjemmearbejde, mindre socialt samvær og lukkede idrætstilbud er et vilkår for mange danskere.

- Gåture tæller ligesom al anden bevægelse på motionskontoen. Vi ved, at fysisk aktivitet mindsker risikoen for kræft. Omvendt øges kræftrisikoen, jo flere timer vi sidder stille og er inaktive, siger Hanne Munk Scheller, seniorprojektleder i Forebyggelse & Oplysning.

- De restriktioner som Covid-19 har bragt med sig, har gjort det sværere for mange danskere at bevæge sig nok i hverdagen. Men gåture er noget vi alle kan få ind i hverdagen, uanset om det er en gåtur med hunden, powerwalk, en slendretur eller at hente en pakke. Alle skridt tæller, siger Hanne Munk Scheller.

Fysisk aktivitet uanset intensitet og type forebygger mindst tre af de største former for kræft: brystkræft, livmoderkræft og tarmkræft. Den nyeste forskning viser, at gåture med stor sikkerhed forebygger overvægt, som er en af de vigtigste risikofaktorer for kræft efter rygning. Kort sagt, er der faktisk ikke noget dårligt at sige om gåture.

Organisationerne bag Danmark går sammen

Bevæg dig for livet, Dansk Vandrelaug, Dansk Motionsforbund, Dansk Firmaidrætsforbund, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Kulturmødet Mors, LadyWalk og Ældre Sagen er gået sammen om at sætte fokus på gåture for at sætte gang i danskerne og tilbyde løbende er gå-tilbud for enhver i hele 2021.

Forhåndstilmeld dig Brysternes Motionsdag

Mere end 4.500 deltagere gik eller løb for brysterne i 2020, da Støt Brysterne afholdte den første Motionsdag til fordel for brystkræftsagen. Vi gentager succesen i 2021.

Søndag den 22. august kan du snøre enten løbeskoene, vandrestøvlerne eller de behageligste sko i garderoben og gå eller løbe sammen med Støt Brysterne. Udover den vigtige motion støtter du brystkræftsagen.

Du kan allerede nu forhåndstilmelde dig Brysternes Motionsdag. Du betaler ikke for billetten endnu, men bliver den første til at modtage mere information omkring Brysternes Motionsdag. F.eks. hvordan dagen kommer til at foregå, årets goodiebag og T-shirt etc.

Vi håber, at du vil være med! Når vi går og løber sammen, kan det mærkes.

Forhåndstilmeld dig her 

Del dine gå-oplevelser og gå sammen med hele Danmark

’Danmark går sammen’ skydes i gang den 25. januar og fortsætter i tre uger. Alle kan være med til at tælle skridt, udfordre familien, venner og kollegaer. Der er samtidig rig mulighed for at dele sine gå-oplevelser og gå-ruter med hinanden på sociale medier under de to hashtags #danmarkgårsammen og #gåmed.  

- Vi glæder os til - sammen med partnerne – at inspirere til flere gåture og fortælle om danskernes oplevelser. Vi har set, hvordan Corona-restriktionerne har fået mange danskere til at komme ud og opleve gåture i 2020. For mange har gåturene været et tiltrængt åndehul i en svær tid. I fællesskab vil vi nu sætte endnu mere fokus på gang og gøre vores til, at endnu flere danskere bevæges til nogle skønne gå-oplevelser i 2021. Vi skal holde sammen og holde os i gang, siger Hanne Munk Scheller.

Gå, lyt og bliv klogere

Vil du vide mere om gåturenes sundhedseffekter, så tag podcasten Sundhedsmissionen i ørerne på din næste gåtur. Bliv også klogere på, hvorfor fysisk aktivitet forebygger kræft, og hvordan du selv kan komme i gang med mere bevægelse i hverdagen.

Lyt med her

En del af et aktivt år

´Danmark går sammen´ er den første af seks bølger i projektet ´Sammen i Bevægelse´ i 2021, som skal få danskerne til at bevæge sig mere. Dansk Firmaidrætsforbund, DGI, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Skoleidræt, og DR vil i fællesskab inspirere til at sætte Danmark i bevægelse, og inden året er omme, er det målet, at vi alle bevæger os lidt mere. Projektet lægger fra land ved at sætte fokus på gang gennem kampagnen 'Danmark går sammen'. Her bakker mange organisationer op om initiativet og bidrager med deres indsatser til, at endnu flere danskere kan blive inspireret til at komme ud at gå.

Læs meget mere om alle de spændende aktiviteter på indsatsens hjemmeside, som lever videre hele året:

Danmark går sammen 

Corona vil række langt i ind 2021, og det vil fortsat være strengt nødvendigt at holde afstand for at passe på os selv og hinanden. Derfor er langt de fleste elementer i kampagnen selvfølgelig baseret på fysiske aktiviteter, som man kan gennemføre med hensyn til de gældende retningslinjer men i en ramme af fællesskab.

Trænger du til mere motion?

Så træn med, når Rikke Hørlykke inviterer dig og forskellige gæster til morgentræning på DRTV. Hver morgen introducerer Rikke os til simple øvelser, der er gode at starte dagen på.
Du kan alle hverdage træne kroppen på stuegulvet derhjemme,  i umiddelbar forlængelse af morgensang kl. 6.45-7.00 og igen kl. 9.20-9.35.

Se eller gense morgentræning her

Af Solveig Høgh Sidst ændret 18.01.2021
Fordi ingen bryster skal have kræft Støt nu