20-09-2021

Moderne stråleterapi giver ikke øget risiko for hjertesygdom hos kvinder med brystkræft

Ny forskning viser, at brystkræftpatienter ikke længere skal være så bekymrede for hjertesygdom efter strålebehandling for brystkræft. Moderne strålebehandling er nemlig langt mere præcis og skånsom end tidligere, hvor hjertesygdom kunne være en komplikation til stråleterapi særligt på venstre bryst, viser forskning støttet af Kræftens Bekæmpelse.
Læge i blå kittel kigger på scanningsfoto
Indførelsen af brystkræftscreening i Danmark betyder, at der bliver opdaget flere tilfælde af tidlig brystkræft. Arkivfoto: Tomas Bertelsen
Læge og forsker Marie Louise Holm Milo. Privatfoto

Marie Louise Holm Milo har et vigtigt budskab til kvinder, der i dag får tilbud om strålebehandling efter en operation for brystkræft: Kvinderne skal ikke være så bekymrede for, at de senere risikerer at få en hjertesygdom på grund af strålebehandlingen.

- Mange af kvinderne er bange for, at strålebehandlingen kan være skadelig og kan føre til, at de senere får en blodprop i hjertet. Nogle overvejer derfor at fravælge strålebehandlingen, men min forskning viser, at det er der ikke grund til, siger Marie Louise Holm Milo, der er læge og Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital.

Hun har foretaget en undersøgelse blandt næsten 30.000 vestdanske kvinder, der fik diagnosen brystkræft mellem 1999 og 2016. Blandt dem fik 22.000 stråleterapi. Forskningsresultatet er offentliggjort i det anerkendte videnskabelig tidsskrift Radiotherapy and Oncology.

Moderne stråleterapi

Kvindernes frygt kommer dog ikke ud af den blå luft. Der er nemlig et før og efter, når det gælder strålebehandling af brystkræft og skader på hjertet. Fra 2005 begyndte man gradvist at indføre CT-baseret stråleterapi af brystkræft i Danmark, hvilket betød, at lægerne kunne se både bryst, lymfeknudeområder, hjerte og lunger, og hvordan strålerne fordeler sig i brystet og lymfeknuderne.

De kunne således begynde at lave langt mere præcis strålebehandling tilpasset den enkelte patient i modsætning til tidligere, hvor strålebehandlingen var baseret på røntgenfotos af brystet og brystvæggen, som ikke gav mange kendetegn at gå efter.

Siden 2008 har stort set alle stråleplaner til brystkræftpatienter været baseret på CT-scanninger, og Marie Louise Holm Milo har derfor sammenlignet risikoen for hjertesygdom hos en gruppe af kvinder, der fik strålebehandling før 2008, med en gruppe, der fik strålebehandling efter 2008.

Da hjertet ligger længere mod venstre i brystkassen, får hjertet oftest en højere stråledosis ved strålebehandling for venstresidig brystkræft, sammenlignet med strålebehandling på højre side. Hun har derfor skelnet mellem, om kvinderne fik strålerne på højre eller venstre side. Oplysningerne om hjertesygdom har Marie Louise Holm Milo hentet i den Vestdanske Hjertedatabase.

Læs om brystkræft:

Brystkræft

Scanningsfoto af et bryst markeret med rødt
Billedet viser et tværsnit af brystkassen hos en kvinde der ligger på ryggen. Kvinden behandles for en venstresidig brystkræft, og området der får bestråling er markeret med farve. Der er en rød cirkel om hjertet. Scanningsfoto: Marie Louise Milo 

I undersøgelsen indgår 8.000 kvinder, der fik strålebehandling mellem 1999 og 2008. Blandt dem var der 193 tilfælde af hjertesygdom efter strålebehandlingen, flest efter strålebehandling på venstre side. 14.000 kvinder i undersøgelsen fik strålebehandling efter 2008 og frem til 2016. Blandt dem er der 240 tilfælde af hjertesygdom. Når antallet af kvinder i denne gruppe er langt højere, er det fordi der i mellemtiden er indført brystkræftscreening i Danmark, hvilket betyder, at der bliver opdaget langt flere tilfælde af tidlig brystkræft.

- Undersøgelsen viser, at der blandt kvinder, der fik strålebehandling mod brystkræft på venstre side før 2008, er en øget risiko for hjertesygdom. Blandt kvinder, der har fået stråler mod venstre side efter 2008, er der ingen øget tendens til hjertesygdom i op til ti år efter strålebehandlingen, og faktisk har de en lavere risiko end den forventede risiko for hjertesygdom i baggrundsbefolkningen, siger Marie Louise Holm Milo.

Kun et fåtal af de kvinder, der har fået moderne strålebehandling, er blevet fulgt længere end ti år.

- Vi har endnu ikke haft mulighed for at følge kvinderne i mere end ti år efter indførelsen af moderne strålebehandling, men det er klart, at vi skal fortsætte med at følge dem. Umiddelbart ser vi dog ikke nogen tendens mod en øget risiko for hjertesygdom, siger Marie Louise Holm Milo.

Læs mere om forskning i strålebehandling og brystkræft:

Ny forskning viser vej til den optimale strålebehandling af brystkræft

Hjertesygdom før kræft

Hun siger dog, at der er en gruppe af kvinder, hvor der stadig er grund til at være forsigtige, nemlig kvinder, der i forvejen har hjertesygdom, før de får brystkræft.

- Selv om vi nu viser, at vi ikke kan se en øget risiko for hjertesygdom, skal man stadig tænke sig om. Vi er i gang med at undersøge betydningen af hjertesygdom før strålebehandling  og der kan stadig være en lille gruppe, hvor man fortsat skal være forsigtig med at bestråle det venstre bryst, siger Marie Louise Holm Milo.

Find resultaterne her: MLH Milo et al: ‘Risk of coronary artery disease after adjuvant radiotherapy in 29,662 early breast cancer patients’: A population-based Danish Breast Cancer Group study; Radiotherapy and Oncology 157 (2021) 106-113

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

Marie Louise Holm Milos forskningsprojekt ’Risiko for stråle-associeret hjertesygdom hos patienter behandlet for tidlig brystkræft’ er finansieret gennem en bevilling fra Kræftens Bekæmpelse til professor Birgitte Vrou Offersen, der gennem mange år har forsket i bedre stråleterapi til brystkræft. Forskningsprojektet er desuden også støttet af Nationalt Forskningscenter for Stråleterapi, som er etableret med støtte fra Knæk Cancer.

Af Marianne Vestergaard Sidst ændret 20.09.2021
Når vi står sammen, kan det mærkes Støt nu