15-06-2018

Nyt redskab i brystkræftforskningen kan føre til forebyggelse af brystkræft

En gruppe danske forskere, med støtte fra Kræftens Bekæmpelse, har udviklet en ny metode, der skal gøre det muligt at blive endnu klogere på samspillet mellem kroppens naturlige hormoner og udviklingen af brystkræft. Håbet er, at det i fremtiden kan betyde, at man kan reducere risikoen betydeligt for, at kræften opstår.
Nyt redskab i brystkræftforskningen kan føre til forebyggelse af brystkræft

Det kvindelige kønshormon, østrogen, er vigtigt for udviklingen og funktionen af kvinders brystkirtler. I det raske bryst har omkring 7 pct. af cellerne en såkaldt østrogenreceptor. Receptoren gør det muligt for kroppen at modtage signalerne fra hormonet, og spiller derfor en vigtig rolle for naturlige processer i forbindelse med bl.a. graviditet og amning. Men paradoksalt nok har det vigtige kønshormon og dens receptor også betydning for om brystkræft overhovedet opstår. Sammenhængen mellem brystkræft og kvinders livslange påvirkning fra kønshormoner har man længe kendt til. Men hvordan hormonerne præcist påvirker cellerne i brystet, og hvad der sker, når naturlige processer pludselig bliver en katalysator for kræftceller, findes der endnu ikke klare svar på.

Fra naturlig proces, til vækstkatalysator for kræft

Hvert år får ca. 4.600 danske kvinder konstateret brystkræft. Ved langt størstedelen kan man ikke give en konkret svar på, hvorfor kræften opstod, men i omkring 75 pct. af alle brystkræfttilfælde finder man kræftceller med østrogenreceptorer.

- Meget af den viden, som vi har om østrogenreceptor-positiv brystkræft handler om risici for at udvikle sygdommen og er baseret på statistik. Men statistikken kan ikke gøre os klogere på, hvorfor kvinderne får kræft. Vi ved endnu ikke, hvad der sker fra, at vi har et normalt raskt bryst med få receptor-positive celler til ondartet kræft, hvor alle celler har receptoren, og østrogen driver vækst og udvikling af kræftknuden. Det er processen mellem de to yderpunkter, som vi skal klarlægge, fortæller Lone Rønnov-Jessen, lektor, dr. scient, som som leder den nye forskning.

Håbet er, at forskergruppens arbejde potentielt er første skridt til at kunne udvikle en cellebaseret screeningsmetode for hormoner og hormon-lignende stoffers effekt på normale brystceller. Forskningen kan potentielt også danne grundlaget for, i fremtiden, at udvikle stoffer, der kan ændre receptorens funktion, så den kræftfremkaldende effekt af østrogen afbrydes samt til udviklingen af nye metoder til at kunne ”normalisere” kræftcellerne og derved behandle tidlige stadier af sygdommen.

- Eller hvis vi er rigtig gode, helt at forhindre, at kræften opstår, siger Lone Rønnov-Jessen. 

Banebrydende metode tages i brug

Efter flere års arbejde er det lykkedes forskerne at udvikle en metode til at identificere, isolere, udtage og dyrke østrogenreceptor-positive celler fra normalt brystvæv, så de kan studeres uden for kroppen. Og ikke alene kan cellerne udtages og observeres i laboratoriet. De opretholder også østrogenreceptoren, hvilket aldrig tidligere har været muligt. 

Denne nye metode åbner for helt nye muligheder for at forstå kønshormoners rolle i kræftudvikling og kan dermed være et første skridt i retningen af at kunne forbygge brystkræft. 

- Indtil nu har man ikke kunne dyrke normale østrogenreceptor-positive brystceller. Forskningen har i stedet næsten udelukkende været baseret på en cancercelle fra en lungemetastase samt celler fra mus. Og hvorvidt de mekanismer, som vi har set dér, gør sig gældende i det normale bryst, har vi ikke kunne sige med sikkerhed. Vi har heller ikke kunne sige noget om udviklingen fra den normale situation med få østrogenreceptor-positive celler til ondartet østrogenreceptor-positiv brystkræft. Konsekvensen er, at der i dag, i mangel af bedre, fokuseres mere på behandling end på forebyggelse af brystkræft, siger Rønnov-Jessen.  

Uddødeliggjorte celler giver mere præcise resultater

Med den nye metode har forskerne ’udødeliggjort’ de udtagne celler, så de ikke ældes, men kan dyrkes over lang tid. 

- Det betyder, at vi ikke er nødsaget til kun at undersøge dem i en begrænset periode, som er tilfældet, når vi arbejder med celler fra brystbiopsier, men også at vi er i stand til at komme med langt mere standardiserede og præcise resultater, da vi ikke har at gøre med prøver fra forskellige kvinder, fortæller Lone Rønnov-Jessen. 

Cellerne er desuden blevet tilpasset, så de reagerer på lave mængder af østrogen, hvor man før har været nødsaget til at foretage forsøg med højere niveauer end det normale østrogenniveau i kvinder. Det er endnu et vigtigt fremskridt for forskningen, da risikoen for at udvikle hormonfølsom brystkræft er afhængig af, hvor store mængder af østrogen, man har været udsat for samt over hvor lang tid. Derfor er det en stor gevinst, at betingelserne i laboratoriet mere præcist kan afspejle de i brystet. 

Et vigtigt skridt inden for brystkræftforskningen

I laboratoriet skal Lone Rønnov-Jessen og resten af forskerholdet bl.a. se nærmere på, hvilke celler, der svarer, direkte eller indirekte, på stimulation med kønshormoner. Det kan afsløre, hvilke celletyper, der starter udviklingen af hormonudløst kræft samt hvor i brystet, det starter. 

- Vi kan nu studere normale celler og cancerceller under identiske betingelser, og derved se de helt tidlige forandringer i cellerne – blandt andet hvordan de reagerer på kønshormoner og hormonlignende stoffer, fra f.eks. p-piller og minipiller. Vi får også indsigt i den molekylære baggrund for reguleringen af østrogenreceptoren i normale celler og i kræftceller. Det er alt sammen helt ny viden inden for brystkræftforskningen, siger Lone Rønnov-Jessen. 

Projektet finder sted på Københavns Universitet og er et samarbejde mellem Biologisk Institut, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og Novo Nordisk Fondens Center for Stem Cell Biology, og har blandt andet fået midler fra Kræftens Bekæmpelse.

Af Camilla Rich Sidst ændret 15.06.2018
Fordi ingen bryster skal have kræft Støt nu