Susanne går glip af mammografi, fordi hun sidder i kørestol
Susanne fik i 2019 tilbuddet om at få en mammografi. Alle kvinder mellem 50 og 69 år får det tilbud hvert andet år. Men Susanne er kørestolsbruger. Så da Susannes bryst skulle røntgenfotograferes opstod der problemer. For maskinen kunne ikke tilpasses til Susanne, og sundhedspersonalet opgav derfor at tage billederne.
I stedet for at tilbyde Susanne en alternativ løsning til at få undersøgt sit bryst, sendte sundhedspersonalet hende ud ad døren med et: Du kan jo overveje at ringe til dem, der indkalder dig til screening og bede om at blive afmeldt. Det er ulighed i sundhed!
Lige nu er der stor politisk bevågenhed på at bekæmpe ulighed i sundhedsvæsnet. Og Sundhedsstyrelsen har netop præsenteret en ny, stor undersøgelse med hovedresultatet: Den sociale ulighed i sundhed stiger i disse år. Susannes oplevelse er ikke enestående og et meget alvorligt ulighedsproblem på kræftscreeningsområdet.
DH har i år undersøgt mennesker med handicaps oplevelser med sundhedsvæsnet. Her svarer mere end hver fjerde med et handicap eller langvarig sygdom, at de har haft problemer med at deltage i screening for livmoderhalskræft, brystkræft og tyk- eller endetarmskræft.
Mennesker med handicap bør have de samme muligheder for at deltage i kræftscreeningsprogrammer. Der skal gøres noget!
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer og adm. direktør Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse
Social ulighed inden for kræftscreening
I 2020 har Kræftens Bekæmpelse set nærmere på, hvilke barrierer kvinder med fysiske handicap møder ved screening for livmoderhalskræft. Rapporten konkluderer blandt andet, at der er strukturelle forhold så som dårlige adgangsforhold for kørestolsbrugere og mangel på justerbare gynækologiske brikse, der får færre kvinder med handicap til at deltage i livmoderhalskræftscreening.
Vi har altså et stort problem med social ulighed inden for kræftscreening. Det er ikke rimeligt. Mennesker med handicap bør have de samme muligheder for at deltage i kræftscreeningsprogrammer. Der skal gøres noget!
Vores opfordring er, at vi får endnu mere viden om mennesker med handicap deltagelse i screeningsprogrammerne. Et samlet overblik giver bedre mulighed for at lave tiltag, der kan få flere screenet.
Regionerne skal oplyse mennesker med handicap om muligheder for individuelle løsninger for at blive screenet. Fx bør muligheden for at blive hjemmetestet for livmoderhalskræft udbredes. Men det vil ikke være en løsning for alle. De fleste kvinder, Kræftens Bekæmpelse har interviewet, vil helst undersøges hos egen læge. Derfor bør der gøres mere for at fjerne de praktiske barrierer - fx ved at sikre adgang for kørestole og flere justerbare gynækologiske brikse hos de praktiserende læger.
Regionerne skal oplyse mennesker med handicap om muligheder for individuelle løsninger for at blive screenet.
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer og adm. direktør Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse
Alle skal have lige adgang til sundhedssektoren
Vi har altså et stort problem med social ulighed inden for kræftscreening. Det er ikke rimeligt. Mennesker med handicap bør have de samme muligheder for at deltage i kræftscreeningsprogrammer. Der skal gøres noget!
Vores opfordring er, at vi får endnu mere viden om mennesker med handicap deltagelse i screeningsprogrammerne. Et samlet overblik giver bedre mulighed for at lave tiltag, der kan få flere screenet.
Regionerne skal oplyse mennesker med handicap om muligheder for individuelle løsninger for at blive screenet. Fx bør muligheden for at blive hjemmetestet for livmoderhalskræft udbredes. Men det vil ikke være en løsning for alle. De fleste kvinder, Kræftens Bekæmpelse har interviewet, vil helst undersøges hos egen læge. Derfor bør der gøres mere for at fjerne de praktiske barrierer - fx ved at sikre adgang for kørestole og flere justerbare gynækologiske brikse hos de praktiserende læger.
Noget så simpelt som at forbedre informationen til borgerne på hjemmesider og i indkaldelsesbreve vil gøre en forskel. Alle regioner bør oplyse et telefonnummer, borgere med handicap kan ringe til, hvis de har brug for oplysninger om tilgængelighed, mere tid til undersøgelsen eller har andre særlige behov.
Alle skal have adgang til tidlig opsporing af kræft. Mennesker med handicap bør ikke stilles dårligere end resten af befolkningen.
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH) og adm. direktør Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse
Og hvis vi skal holde snor i, at flere mennesker med handicap bliver en del af kræftscreeningstilbuddene, er det nødvendigt at fastsætte mål for at få flere screenet og overvåge udviklingen.
Kræft er alvorligt. Og vi risikerer alt for meget, når mennesker som Susanne ikke bliver tjekket. Susanne lagde efter sit besøg på hospitalet et stort pres på sin praktiserende læge. Hun ville have sit bryst scannet! Det endte med, at hun fik en henvisning til at få ultralydsscannet brystet.
Snart burde Susanne blive indkaldt igen. For hun har ikke afmeldt sig screeningsprogrammet. Men hun ved ikke, om hun bliver indkaldt – og om det denne gang er muligt for hende at få undersøgt brystet.
Alle skal have adgang til tidlig opsporing af kræft. Mennesker med handicap bør ikke stilles dårligere end resten af befolkningen.
Debatindlægget blevet bagt i Avisen Danmark den 10. september