Tidlig indsats kan forebygge kronisk lymfødem
En ud af seks kræftoverlevere udvikler lymfødem, som er en hævelse på en del af kroppen, som kan opstå, når man får fjernet eller beskadiget lymfeknuder som en del af kræftbehandlingen.
Det normale lymfesystem sørger for at transportere overflødig lymfevæske bort. Men hvis lymfesystemet tager skade, for eksempel ved at fjerne lymfeknuder, risikerer man, at lymfevæsken ophobes.
- Lymfødem er en vigtig og meget generende senfølge efter kræft- og kræftbehandling, som vi meget gerne vil forebygge, siger fysioterapeut og forsker ved Nationalt Center for Senfølger hos kræftoverlevere, Bolette Skjødt Rafn.
Spørgsmålet er, hvordan man gør det bedst muligt, fortsætter hun, der har gennemgået 23 forskellige undersøgelser fra hele verden for at finde et svar.
Læs her om lymfødem:
Flest undersøgelser handler om brystkræftpatienter
Selv om Bolette Skjødt Rafn søgte på alle kræftformer, viste det sig, at langt de fleste – nemlig hele 21 undersøgelser handler specifikt om arm-lymfødem efter brystkræft.
Og det er der en god grund til, siger hun.
- Brystkræft er den største kræftform, hvor lymfødem spiller en stor rolle, og derfor er det også det, man har undersøgt mest, siger Bolette Skjødt Rafn.
Læs her om brystkræft:
Det hjælper altså at holde øje med tegn på lymfødem og gribe ind, hvis det opstår
Bolette Skjødt Rafn, fysioterapeut og forsker ved Nationalt Center for Senfølger hos kræftoverlevere
Systematisk opfølgning
På baggrund af de mange undersøgelser konkluderer Bolette Skjødt Rafn og hendes kolleger, at systematisk opfølgning blandt patienterne mindsker risikoen for kronisk armlymfødem efter brystkræft. Kun fire pct. udviklede kronisk armlymfødem, hvis de indgik i forskellige former for systematisk opsporing.
En særligt udsat gruppe er patienter, der får fjernet et større antal lymfeknuder i armhulen, såkaldt aksilrømning. Ofte får patienterne også strålebehandling, som også kan skade lymfesystemet.
- Man regner med, at 20 pct. af disse patienter får lymfødem, men vores undersøgelse viste, at risikoen kun var seks pct., hvis de indgik i et opfølgningsprogram. Det hjælper altså at holde øje med tegn på lymfødem og gribe ind, hvis det opstår, fortæller Bolette Skjødt Rafn.
Læs her om behandling af lymfødem:
Undersøgelse blandt 1.000 brystkræftpatienter
Spørgsmålet er, hvordan den bedst mulige opfølgning skal skrues sammen. Det kan en ny stor lodtrækningsundersøgelse forhåbentlig vise.
Det er også Bolette Skjødt Rafn, der står i spidsen for denne undersøgelse, som skal omfatte 1.000 brystkræftpatienter på fem hospitaler. Undersøgelsen er en såkaldt lodtrækningsundersøgelse, hvor man sammenligner det nuværende system, hvor patienter med lymfødem bliver henvist til en særlig lymfødemterapeut, med et andet system, hvor kvinderne selv holder øje med tegn på lymfødem og indrapporterer til hospitalet via et elektronisk spørgeskema.
I undersøgelsen får alle kvinder målt omkredsen på den arm, som er i risiko inden operationen for brystkræft. Kvinderne i forsøgsgruppen skal derefter måle omkredsen på deres arme derhjemme og indrapportere, hvis de oplever symptomer som hævelse, tyngde eller stramhed i armen. Hvis armens omkreds stiger med 6 pct., eller de har andre symptomer, kommer de ind på hospitalet for at få undersøgt, om der er sket en reel stigning i lymfevæske.
Kvinderne bliver fulgt i to år, og hvis de får konstateret lymfødem, får de behandling med kompressionsærmer, forklarer Bolette Skjødt Rafn.
Læs om behandling med kompression mod lymfødem:
Forskerne håber, at de kan fange lymfødemerne tidligere og dermed forebygge, at tilstanden bliver kronisk.
- Hvis et lymfødem får lov at sætte sig og bliver kronisk, er det langt vanskeligere at behandle og for de fleste kan det desværre ikke helbredes, siger Bolette Skjødt Rafn.
Brug for forskning i lymfødem ved andre kræftformer
Hun understreger, at der også er brug for forskning i lymfødem ved andre kræftsygdomme end brystkræft. Især er der brug for store lodtrækningsstudier, hvor man kan sammenligne en ny metode eller behandling med den gamle.
- Lymfødemer er dyre for samfundet og meget generende for patienterne. Vi ved, at vi kan forebygge de fleste kroniske lymfødemer. Så der skal langt mere fokus på, hvordan vi gør det bedst, siger Bolette Skjødt Rafn.
Undersøgelsen er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology.
Find resultaterne her: Rafn BS: Prospective Surveillance for Breast Cancer-Related Arm lymphedema: A Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of Clinical Oncology Jan. 25th 2022. https://doi.org/10.1200/JCO.21.01681
Kræftens Bekæmpelse støtter Danmarks største undersøgelse i lymfødem efter kræft i underlivet
Hvorfor rammes nogle kvinder af lymfødem, når de bliver behandlet for kræft i underlivet, mens andre ikke gør? Det vil forsker Gunn Ammitzbøll fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning forsøge at finde ud af. Hun har fået 387.500 kr i støtte til sin forskning gennem den særlige pulje til unge talentfulde forskere, som blev uddelt gennem Knæk Cancer 2021.
I det nye projekt leder forskerne blandt andet efter biologiske markører, der kan måles i en blodprøve, og som kan forudsige kvindernes risiko for at udvikle lymfødem. Håbet er at få viden, der kan bane vej for nye metoder til at forebygge og behandle sygdommen.
Den nye undersøgelse bliver det hidtil største danske forskningsprojekt om lymfødem efter kræft i underlivet, og målet er, at omkring 400 kvinder skal deltage.
Læs mere om projektet her:
Knæk Cancer støtter Danmarks største undersøgelse i lymfødem efter kræft i underlivet
Halvdelen af alle kræftpatienter lever med senfølger
De store forbedringer inden for kræftbehandlingen betyder, at langt flere overlever en kræftdiagnose. Det er positivt, men bagsiden er, at mindst halvdelen oplever en eller anden senfølge af behandlingen.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskning i senfølger efter kræft. I 2017 blev der etableret tre forskningscentre i senfølger med penge fra Knæk Cancer-indsamlingen:
· Nationalt Center for Senfølger hos kræftoverlevere
· Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Brystkræftsenfølger
· Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for senfølger efter kræft i bækkenorganerne