Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis man får kemoterapi i forbindelse med behandlingen af strubekræft, er det normalt i kombination med strålebehandling og eventuelt en operation. Man kan få tilbudt kemoterapi, hvis man har en stor knude i struben, eller hvis kræften har spredt sig.
Hvis man har en stor knude i struben, hvis kræften har spredt sig til én eller flere lymfeknuder på halsen, vil man blive rådet til at få kemoterapi. Det er medicinsk behandling med et stof, der hedder cisplatin.
Man kan få kemoterapi enten ambulant, eller mens man er indlagt.
Man får kemoterapien én gang om ugen, mens man får strålebehandling.
Inden man begynder på kemoterapi, bliver man undersøgt for at finde ud af, om ens nyrer fungerer normalt, så man kan tåle behandlingen med cisplatin.
Det er også vigtigt, at man ikke har skader på følesansnerverne eller nerverne til musklerne.
Man får stoffet cisplatin sprøjtet ind i kroppen via en blodåre. Det sker gennem et drop (en kanyle ind i blodåren).
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Stoffet cisplatin virker ved at gøre kræftcellerne mere følsomme over for strålebehandlingen.
Behandlingen med cisplatin giver en større akut strålepåvirkning af de slimhinder, der bliver ramt af strålerne, end hvis man ikke fik cisplatin.
Nogle får kvalme og kaster eventuelt op i forbindelse med behandlingen med cisplatin. Man kan også opleve, at ens følesans i hænder og fødder påvirkes. Det går over igen.
Hos nogle påvirker behandlingen knoglemarvsfunktionen. For at holde øje med det, får man taget en blodprøve før hver ugentlige behandling med cisplatin.
I sjældne tilfælde kan man opleve, at ens hørelse bliver påvirket, eller man får tinnitus (øresusen) efter behandlingen med cisplatin.
Læs mere om de forskellige sygdomsstadier af strubekræft:
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
I udvalgte tilfælde, hvor man ikke kan få yderligere operation eller strålebehandling, kan elektrokemoterapi være en mulighed ved et lokaliseret tilbagefald. Det er en lindrende behandling med en kombination af kemoterapi (bleomycin) og strøm. Behandlingen gives kun på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet.
Sidst ændret:10.09.2020
Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og kirurg, overlæge Henrik Jacobsen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA)
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen "Hals- og mundhulekræft" på Cancerforum.
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17