Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Stomi ved operation af tarmkræft
Når man bliver opereret for tarmkræft, fjerner kirurgen det stykke af tarmen, hvor kræftknuden sidder. Det er ikke altid muligt at få syet tarmens ender sammen igen, og derfor kan det blive nødvendigt at få anlagt en midlertidig eller permanent stomi.
Hvad er en stomi?
Stomi er en kunstig tarmåbning på maven, hvor igennem man tømmer sin afføring ud i en pose.
Ved operation for kræft i tyktarmen (eller endetarmen) kan det være nødvendigt at anlægge en stomi - enten for at sikre at alt kræftvæv bliver fjernet (såkaldt radikal operation) - eller til beskyttelse af en sammensyning af tarmen.
Lægen kan også vælge stomi som en sikrere operation hos svækkede patienter. På den måde undgår man en sammensyning af tarmen, som i nogle tilfælde kan blive utæt.
Hvis noget af tyndtarmen fjernes ved operation, kan det blive nødvendigt at lægge tyndtarmen frem - det hedder en ileostomi.
To stomityper: Ileostomi og kolostomi
- Ileostomi: Tyndtarmen føres ud gennem maven (bugvæggen) til en stomi
- Kolostomi: Tyktarmen føres ud gennem maven (bugvæggen) til stomi
Den kunstige åbning føres gennem bugvæggen til overfladen af huden, så afføringen kan tømmes ud i en stomipose. Alle stomiposer har et kulfilter, så man ikke kan lugte en stomi.
Både en ileostomi og en kolostomi kan være midlertidig eller permanent.
Afmærkning af stomi før operationen
Hvis lægen før operationen vurderer, at det kan blive nødvendigt at lave en stomi, er det vigtigt på forhånd at afmærke placeringen på maven. Det gør man for at opnå det bedste resultat. En kolostomi placeres oftest på venstre side af maven. En ileostomi vil oftest blive placeret på højre side.
Det er en specialuddannet stomisygeplejerske eller en kirurg, der laver afmærkningen. Stomiafmærkningen skal tegnes ind, mens du er i stående, liggende og siddende stilling.
Ved placering af stomi, er det vigtigt at tage hensyn til:
- Hvilken del af tarmen, der skal opereres
- Ribbenskant, hoftekam, navle, hudfolder og eventuelle ar
- Områder, hvor tøj, bælter og bukselinning kan genere
- Om posen sidder i vejen ved fysisk aktivitet og sport
- At man selv let kan både se og nå posen
Personalet tager så vidt muligt hensyn til dine ønsker til placeringen af stomien og kan fortælle om de praktiske udfordringer, som er forbundet med at have en midlertidig eller permanent stomi.
Midlertidig stomi giver tarmen ro til at hele
For at undgå komplikationer efter en tarmoperation - især at sammensyningen af tarmen bliver utæt - vil man nogle gange få en midlertidig stomi. Det giver tarmen ro til at hele.
Den midlertidige stomi får man som regel fjernet 3-6 måneder senere ved en mindre operation, hvor tarmen syes sammen igen.
Tegningen viser tarmen, hvor knuden er fjernet. Der, hvor tarmen er skåret over, kan man se ind på den røde slimhinde. Det er det stykke tarm, der føres ud gennem maveskindet som en midlertidig stomi. Den nederste del af tarmen er lukket.
Tegningen viser tarmen, efter den er syet sammen efter en periode med midlertidig stomi.
Midlertidig kolostomi
En midlertidig kolostomi bliver især brugt ved akut operation for stop i tyktarmen pga. en knude eller ved hul på tarmen.
Efter at lægen har fjernet en knude i tarmen, kan det være for risikabelt at sy tarmenderne sammen. Der vil i mange tilfælde være en stor risiko for utæthed af sammensyningen. Derfor laver lægen en midlertidig kolostomi.
I en del tilfælde kan tarmenderne sys sammen ved ny operation 3-6 måneder senere, så man ikke længere behøver en stomi.
Midlertidig ileostomi
En midlertidig ileostomi anlægges ofte ved operation for endetarmskræft. Når kræftknuden er blevet fjernet, er der en risiko for utæthed af sammensyningen.
For at mindske konsekvenserne af en eventuel utæthed, 'afbrydes' afføringens vej ned gennem tarmen, ved at den nederste del af tyndtarmen føres ud på maven som en ileostomi.
Afføringen tømmes ud i en pose, og man undgår, at der kommer afføring ned til den nye sammensyning. Ileostomien vil oftest blive lukket igen ved en lille operation omkring 3-6 måneder senere.
En midlertidig ileostomi giver ikke mindre risiko for, at der opstår en utæthed, men en eventuelt utæthed bliver mindre omfattende.
Akut stomi
Hvis man bliver akut opereret for tarmkræft, kan det også være nødvendigt at få en akut stomi.
Akut operation er nødvendigt i de tilfælde, hvor der går hul i tarmen, så der opstår bughindebetændelse. Eller hvis kræftknuden har givet tarmslyng, og det ikke lykkes at lægge en stent, som kan give afføringen plads til at passere.
Begge tilstande er livsfarlige og kræver, at man bliver opereret med det samme.
En akut anlagt stomi er ofte midlertidig og kan som regel fjernes ved en ny operation 3-6 måneder senere. Det er en mindre operation, hvor man får tarmen opereret på plads igen, så afføringen kan komme ud gennem endetarmen.
Der hvor tarmen er skåret over, føres enden ud gennem maveskindet, så man kan se tarmens røde slimhinde.
Permanent stomi
En permanent stomi vil sige, at man skal leve med den resten af livet. Det kan være nødvendigt at få en permanent stomi, hvis:
- Det ellers ikke er muligt at fjerne kræftknuden
- Kirurgen vurderer, at der er stor risiko for, at tarmen vil blive utæt efter sammensyning af tarmens ender. Det kan især være tilfældet ved akutte operationer, eller hvis man er svækket af andre sygdomme eller høj alder
En permanent stomi er en sikker løsning, og er derfor ofte den bedste løsning hos ældre eller svækkede personer med andre alvorlige sygdomme.
Permanent kolostomi
Hvis du får fjernet dele af venstre side af tyktarmen (den nederste del), vil stomien blive anlagt på tyktarmen (en såkaldt kolostomi) og som regel ført ud til en pose på maveskindet nedadtil på venstre side af maven.
En kolostomi producerer afføring i mængde og hyppighed nogenlunde som man kender det fra før operationen.
Permanent ileostomi
Hvis du får fjernet dele af højre side af tyktarmen eller hele tyktarmen, får du den nederste del af tyndtarmen ført ud som en blivende ileostomi, der som regel bliver placeret nedadtil på højre side af maveskindet.
Afføringen vil komme hyppigere og være tyndere end normal afføring, som regel ca. 1-1½ liter om dagen. Lige i begyndelsen er afføringen ofte helt tynd, men efter lidt tilvænning af tarmen, bliver den mere grødet.
Det er naturligt, at det kan være svært at vænne sig til den nye hverdag med en stomi, men de fleste oplever, at det bliver nemmere at passe den med tiden.
Om at leve med en stomi
Hvis du har fået stomi, skal du vænne dig til stomien - uanset om den er midlertidig eller permanent. Læs mere om at leve med en stomi efter behandling for tyktarmskræft eller kræft i tyndtarmen:
Få hjælp hos stomisygeplejersken eller Stomiforeningen COPA
Hvis du har spørgsmål til eller oplever problemer med din stomi, kan du altid kontakte din lokale stomisygeplejerske. Langt de fleste udfordringer kan afhjælpes, så tøv ikke med at henvende dig.
Der findes stomiambulatorier landet over, hvor specialiserede stomisygeplejersker kan hjælpe og guide dig. Du kan finde det sted, der er tættest på dig på stomiforeningens hjemmeside copa:
Mest for unge med stomi
Stomiguiden.dk er en guide for unge, der lige har fået stomi. Siden er fyldt med gode råd til hverdagen med stomi:
De fleste lever godt med stomi efter endetarmskræft
Tre ud af fire patienter, der får stomi efter en operation for endetarmskræft, har en god livskvalitet. Det viser en ny undersøgelse fra Nationalt Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne.
Du kan læse hele nyheden her:
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?