Gå til sygdomsliste

Stomi ved operation af tarmkræft

Når man bliver opereret for tarmkræft, fjerner kirurgen det stykke af tarmen, hvor kræftknuden sidder. Det er ikke altid muligt at få syet tarmens ender sammen igen, og derfor kan det blive nødvendigt at få anlagt en midlertidig eller permanent stomi.

Hvad er en stomi?

Stomi er en kunstig tarmåbning på maven, hvor igennem man tømmer sin afføring ud i en pose.

Ved operation for kræft i tyktarmen (eller endetarmen) kan det være nødvendigt at anlægge en stomi - enten for at sikre at alt kræftvæv bliver fjernet (såkaldt radikal operation) - eller til beskyttelse af en sammensyning af tarmen. 

Lægen kan også vælge stomi som en sikrere operation hos svækkede patienter. På den måde undgår man en sammensyning af tarmen, som i nogle tilfælde kan blive utæt.

Hvis noget af tyndtarmen fjernes ved operation, kan det blive nødvendigt at lægge tyndtarmen frem - det hedder en ileostomi.

To stomityper: Ileostomi og kolostomi 

  • Ileostomi: Tyndtarmen føres ud gennem maven (bugvæggen) til en stomi
  • Kolostomi: Tyktarmen føres ud gennem maven (bugvæggen) til stomi

Den kunstige åbning føres gennem bugvæggen til overfladen af huden, så afføringen kan tømmes ud i en stomipose. Alle stomiposer har et kulfilter, så man ikke kan lugte en stomi. 

Både en ileostomi og en kolostomi kan være midlertidig eller permanent.

Anni Nielsen lever et aktivt liv, selvom hun har fået stomi. 7:33 min.

Anni Nielsen lever et aktivt liv, selvom hun har fået stomi. 7:33 min.

Afmærkning af stomi før operationen

Hvis lægen før operationen vurderer, at det kan blive nødvendigt at lave en stomi, er det vigtigt på forhånd at afmærke placeringen på maven. Det gør man for at opnå det bedste resultat. En kolostomi placeres oftest på venstre side af maven. En ileostomi vil oftest blive placeret på højre side.

Det er en specialuddannet stomisygeplejerske eller en kirurg, der laver afmærkningen. Stomiafmærkningen skal tegnes ind, mens du er i stående, liggende og siddende stilling.

Ved placering af stomi, er det vigtigt at tage hensyn til:

  • Hvilken del af tarmen, der skal opereres
  • Ribbenskant, hoftekam, navle, hudfolder og eventuelle ar
  • Områder, hvor tøj, bælter og bukselinning kan genere
  • Om posen sidder i vejen ved fysisk aktivitet og sport
  • At man selv let kan både se og nå posen

Personalet tager så vidt muligt hensyn til dine ønsker til placeringen af stomien og kan fortælle om de praktiske udfordringer, som er forbundet med at have en midlertidig eller permanent stomi.

Midlertidig stomi giver tarmen ro til at hele

For at undgå komplikationer efter en tarmoperation - især at sammensyningen af tarmen bliver utæt - vil man nogle gange få en midlertidig stomi. Det giver tarmen ro til at hele.

Den midlertidige stomi får man som regel fjernet 3-6 måneder senere ved en mindre operation, hvor tarmen syes sammen igen.

Illustration

Tegningen viser tarmen, hvor knuden er fjernet. Der, hvor tarmen er skåret over, kan man se ind på den røde slimhinde. Det er det stykke tarm, der føres ud gennem maveskindet som en midlertidig stomi. Den nederste del af tarmen er lukket.

Illustration af tarmen

Tegningen viser tarmen, efter den er syet sammen efter en periode med midlertidig stomi.

Midlertidig kolostomi

En midlertidig kolostomi bliver især brugt ved akut operation for stop i tyktarmen pga. en knude eller ved hul på tarmen.

Efter at lægen har fjernet en knude i tarmen, kan det være for risikabelt at sy tarmenderne sammen. Der vil i mange tilfælde være en stor risiko for utæthed af sammensyningen. Derfor laver lægen en midlertidig kolostomi.

I en del tilfælde kan tarmenderne sys sammen ved ny operation 3-6 måneder senere, så man ikke længere behøver en stomi.

Midlertidig ileostomi

En midlertidig ileostomi anlægges ofte ved operation for endetarmskræft. Når kræftknuden er blevet fjernet, er der en risiko for utæthed af sammensyningen.

For at mindske konsekvenserne af en eventuel utæthed, 'afbrydes' afføringens vej ned gennem tarmen, ved at den nederste del af tyndtarmen føres ud på maven som en ileostomi.

Afføringen tømmes ud i en pose, og man undgår, at der kommer afføring ned til den nye sammensyning. Ileostomien vil oftest blive lukket igen ved en lille operation omkring 3-6 måneder senere.

En midlertidig ileostomi giver ikke mindre risiko for, at der opstår en utæthed, men en eventuelt utæthed bliver mindre omfattende.

Akut stomi

Hvis man bliver akut opereret for tarmkræft, kan det også være nødvendigt at få en akut stomi.

Akut operation er nødvendigt i de tilfælde, hvor der går hul i tarmen, så der opstår bughindebetændelse. Eller hvis kræftknuden har givet tarmslyng, og det ikke lykkes at lægge en stent, som kan give afføringen plads til at passere.

Begge tilstande er livsfarlige og kræver, at man bliver opereret med det samme.

En akut anlagt stomi er ofte midlertidig og kan som regel fjernes ved en ny operation 3-6 måneder senere. Det er en mindre operation, hvor man får tarmen opereret på plads igen, så afføringen kan komme ud gennem endetarmen.

Foto af en stomi.

Der hvor tarmen er skåret over, føres enden ud gennem maveskindet, så man kan se tarmens røde slimhinde.

Permanent stomi

En permanent stomi vil sige, at man skal leve med den resten af livet.

Man får en permanent stomi, hvis det ikke er muligt at fjerne kræftknuden i tarmen, fordi selve operationen vil give for stor risiko for lokalt tilbagefald af kræften. Eller hvis kirurgen skønner, at der er særlig stor risiko for utæthed efter sammensyning af tarmens ender.

Skal man have en permanent stomi, får man fjernet hele endetarmen og lukkemusklen ved operationen. Der hvor tarmen er skåret over, føres enden ud gennem maveskindet som stomi.

Permanent kolostomi og permanent ileostomi

En blivende kolostomi anlægges ofte i den venstre del af tyktarmen eller i sidste del før endetarmen. Ved den samme operation bliver den syge del af tyktarmen og endetarmen fjernet. Kolostomien placeres ofte på den venstre side af maven.

Man får en blivende ileostomi, hvis man har fået fjernet hele tyktarmen og endetarmen.

En permanent stomi er en sikker løsning især hos ældre svækkede personer med andre alvorlige sygdomme.

Mand med stomipose på maven

Det er naturligt, at det kan være svært at vænne sig til den nye hverdag med en stomi, men de fleste oplever, at det bliver nemmere at passe den med tiden.

Om at leve med en stomi

Hvis du har fået stomi, skal du vænne dig til stomien - uanset om den er midlertidig eller permanent. Læs mere om at leve med en stomi efter behandling for tyktarmskræft eller kræft i tyndtarmen:

At leve med tyktarmskræft

At leve med tyndtarmskræft

Få hjælp hos stomisygeplejersken eller Stomiforeningen COPA

Har du spørgsmål til eller problemer med din stomi, kan du altid kontakte din lokale stomisygeplejerske. Der findes stomiambulatorier landet over. Du kan finde det ambulatorium, der er tættest på dig på stomiforeningens hjemmeside copa:

Copa.dk - stomiambulatorier

Mest for unge med stomi

Stomiguiden.dk er en guide for unge, der lige har fået stomi. Siden er fyldt med gode råd til hverdagen med stomi:

stomiguiden.dk


Alt om tyktarmskræft og kræft i tyndtarmen:

Tyktarmskræft - forsiden

Tyndtarmskræft - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende